Løgnepressens virkemåde

Medlemmer af systempressen – den såkaldte Lügenpresse – er i skrivende stund i færd med at udlevere andre medlemmer af samme presse for løgn og latin. I USA drejer det sig om en studievært, der tilbage i 2003 broderede på virkeligheden, da han skulle rapportere fra den amerikanske invasion af Irak.

Herhjemme har en studievært på (D)DR sået tvivl om en kollegas beretning om at være blevet holdt som gidsel i Libanon. Den pågældende kollega er tidligere studievært på (D)DR og har – ligesom sin amerikanske kollega – fusket med virkeligheden, da han dækkede krigen mod Irak.

Når systempressens journalister på den måde kaster sig over hinanden, så tror jeg ikke det på nogen måde handler om etik. Det handler om brødnid, status, jalousi etc., for alle journalister benytter sig af små luskede løgne, når virkeligheden ikke vil makke ret. Det er i hvert fald min oplevelse af systempressens måde at operere på. Lad mig give et eksempel:

I 1996 deltog jeg i Den Danske Forenings sommerstævne på en smukt beliggende, hyggelig kro nær Korsør. Her ledte jeg en gruppe unge frivillige fra foreningens ungdomsorganisation Dansk Ungdom, der under arrangementet fungerede som parkeringsvagter, dørmænd, tjenere, afryddere, opvaskere o.s.v.

Af frygt for deres egen fagforening turde kromutters faste personale nemlig ikke passe deres arbejde henover den weekend, hvor DDF’s sommerstævne fandt sted. Baggrunden var, at Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet (RBF, nu en del af 3F) havde udstedt en art fatwa mod kromutter for at tvinge hende til at smide DDF ud. Foreningen havde nemlig tilladt sig at sagsøge RBF’s formand for rabiate udtalelser såsom “Mennesker skal kunne nægte at arbejde ved arrangementer med et racistisk og menneskefjendsk livssyn.”

I en pause sad jeg og slappede lidt af med de unge fra Dansk Ungdom, da en journalist fra Jyllandsposten trængte sig på for et interview. Han hed Thomas Qvortrup og var flankeret af en pressefotograf. En høj sortsmudsket, sorthåret type iført grøn camouflagejakke og svære militærstøvler. En mundering han også bar, da jeg kort efter sommerstævnet i Korsør så ham ved en af scenerne på årets Roskilde Festival.

Thomas Qvortrup pressede på for at få mig til at sige, at Dansk Ungdom var skinheads. Københavnske skinheads havde nemlig to år tidligere givet køllebevæbnede gadekrigere fra Antifascistisk Aktion bank, da det røde tæskehold angreb DDF’s grundlovsstævne i Hillerød. Siden da havde systempressen uophørligt hetzet foreningen for at få den til at bryde med de hårdtslående stenbrodrenge, så DDF igen stod ubeskyttet mod den røde terror.

Jeg forklarede Qvortrup, at de unge frivillige ikke var der som vagtværn, men som praktiske grise, hvilket han ved selvsyn jo kunne iagttage. Jeg afviste tillige, at de var skinheads med en bemærkning om, at “de render ikke rundt i sorte støvler og den slags” og nikkede over mod hans fotograf. Begge lo sært nervøst og mens Thomas Qvortrup sleskende medgav mig, at fotografen var den eneste tilstede i militærstøvler, viftede denne med sine lange tynde ben for ligesom at gøre nar af sit eget fodtøj.

Qvortrup ville også vide noget om nogle af de T-shirts, som Dansk Ungdom solgte. Et medlem af Dansk Ungdom forklarede ham bl.a., at sloganet Danmark for danskere var valgt for ikke at genbruge det mere kendte Danmark for danskerne!, som blev råbt til DNSB’s demonstrationer.

Thomas Qvortrup gik hjem og skrev sin historie. Overskriften lød “Sorte støvler og skjult mikrofon”:

SorteStøvler

I sin artikel kaldte Qvortrup ikke direkte Dansk Ungdom for skinheads. I stedet beskrev han de unge som

… usædvanligt kortklippede unge mænd i t-shirts med teksten ‘Danmark for danskere – udlændinge ud’ og store, sorte militærstøvler …

Thomas Qvortrups beskrivelse af den beklædning, som Dansk Ungdoms medlemmer bar til den Dansk Forenings sommerstævne 1996, var lodret løgn. De omtalte T-shirts var ikke påtrykt efterskriften “udlændinge ud” og ingen fra Dansk Ungdom gik rundt i militærstøvler. Det gjorde mig bekendt kun Thomas Qvortrups fotograf.

***

Dette indlæg blev udgivet i Dansk Ungdom, Den røde terror. Bogmærk permalinket.

4 svar til Løgnepressens virkemåde

  1. Anonym siger:

    Anvendelsen af “nægter” og “hævder” er også klassikere. Så må læseren forstå, at det nok ikke passer, og at DU´erne altså er løgnere og at det Qvortrup skriver mellem linierne er sandt i stedet.

    Sammenlign med, at Ole Hasselbalcks udtalelse om at han ikke umiddelbart er bange for de autonome ikke er noget han bare “påstår”.

  2. Morten Borup siger:

    Det kan være, jeg må bidrage med min egen historie fra et møde med ‘løgnepressen’?

    For mange år siden havde jeg sneget mig ind i en autonom demonstration, der var rettet mod den såkaldte ‘naziborg’ i Nørresundby. Planen var, at jeg skulle gå med i forreste linje og varsko, hvis der var optakt til en storm på borgen. Det var der, og jeg indtelefonerede en hurtig advarsel til beboerne derinde, kort før jeg løb med i angrebet på politikæden.

    Ikke langt fra mig løb en anden herre, og han kom frygteligt galt afsted. En gruppe autonome på en 8-10 stykker kom nemlig pludselig løbende ned af stien oppe fra den nærvedliggende park, og de havde kurs direkte mod min sidemand. De kastede ham omkringkuld og overdængede ham med slag og spark, mens han lå forsvarsløs og forsøgte at beskytte sit hovede med armene. Det var et ualmindeligt modbydeligt angreb.

    Nuvel. Kort fra os stod det samlede danske pressekorps og fotograferede på livet løs. Jeg så fotografer sætte sig på hug for at opsnappe mandens forpinte ansigtsudtryk. Overfaldet varede kun kort, før den autonomegruppe tog benene på nakken og forsvandt op ad stien, hvorfra de var kommet.

    Om manden var civil politimand, eller om det var mig, der var målet for angrebet, ved jeg ikke. Men det var tydeligt, at en ‘general’ havde styret sine tropper fra et skjul oppe i parken bag borgen. Det var en veludført lynaktion.

    Jeg smuttede væk ad en sidegade, mens brostenene stadig regnede ned over politikæden.

    Naiv som jeg dengang var, tænkte jeg, at denne gang havde de autonome skudt sig selv i foden, og at pressen nu omsider ville rette sit fokus mod den fløj, hvorfra den politiske vold i virkeligheden kom. Men det skete ikke. Intet nyhedsmedie i landet rapporterede og dokumenterede om det modbydelige overfald på min sidemand. Det var som om, det aldrig havde fundet sted, selvom det blev opfanget af hver eneste linse på pressens parket. Istedet kunne man læse, at borgens beboere havde overdænget demonstranter med mursten, som de havde hugget ud af deres eget hus(!)

    Mit første møde med løgnepressen var altså en skræmmende oplevelse på mere end een måde.

  3. AD siger:

    MARTIN … Du burde da om nogen, kende de forpulede bladsmørere … uvederhæftige og direkte fulde af løgn .. Intet nyt under solen .. Sådan er det og bare man ved det, så kan man jo selv drage sin slutninger ..😉
    ALTID DANMARK

  4. anders sørensen siger:

    Mht. journalisters optræden, så slår denne alt. Kanalen er støtte af EU.
    De forsøger at bortforklare endnu en falseflag operation fra det Ukrainske efterretningsvæsen.
    Et angreb på det ukrainske militærs hovedkvarter i Kramatorsk med “Smersh” raketter.
    Men der skal vist noget kemi til for at virke overbevisende.
    Man behøver ikke at forstå ukrainsk, for at forstå hvad der foregår…https://www.youtube.com/watch?v=GP-hzqZRWZ0

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s