Demografisk mismod

I begyndelsen af 1990’erne udgav den amerikanske historiker Paul Kennedy værket Preparing for The Twenty-First Century, hvori han forudsiger, at USA’s globale herredømme vil falde bl.a. som følge af landets liberale fremmedpolitik.

Kennedys bog blev anmeldt i Foreing Affairs af professor James Kurth, der bl.a. skrev:

Population growth without industrial growth will result in even more immigrants surging into the rich countries, reproducing within the nations of the North the division between the old rich and the young poor. Unlike the great nineteenth-century migrations, which were largely into new lands rather than old societies, today’s immigration into settled societies is likely to be much more disruptive. Indeed, Kennedy’s analysis becomes even more pointed if we consider some examples from a century ago that he does not mention. In the few cases where immigrants did flow into old and settled countries, the eventual political reaction was dramatic and draconian, as when Slavic and Jewish immigration into Austria-Hungary and Germany produced widespread racism and paranoia among the German and Magyar populations. It is not an exaggeration to say that what Fritz Stern has called “the politics of cultural despair” that engulfed Europe in the early twentieth century was largely rooted in a sense of demographic despair.

Europe is a killer continent“, hævdede militæranalytikeren Ralph Peters for nogle år siden. “For me, the question isn’t whether Muslims will take over Europe, but whether Europe will simply expel them or kill any number of them first.” Jeg deler ikke Peters’ optimisme på Europas vegne. Ganske vist fornemmer jeg en voksende stemning af ‘demografisk mismod’ i Vesteuropa. Men jeg ser ingen rigtig mulighed for, at denne stemning nogensinde omsættes i konkret politik. Som vi senest har set det, så besvares muslimske terrorangreb i vores storbyer ikke med pogromer, men med sørgemarcher. I modsætning til islams dødsforagtende mujahediner, så har vesterlændingen hverken noget at dø eller dræbe for.

***

Dette indlæg blev udgivet i Eurabia. Bogmærk permalinket.

2 svar til Demografisk mismod

  1. Morten Borup siger:

    “Your future was ruined when civilization decided to become a parasite on itself. Or rather: on those who are productive. The non-producers want guaranteed inclusion in society so that they can create a parasitic role for themselves. As the number of parasites increases, the society tips over and eventually order collapses, leaving behind third world levels of chaos.”

    http://alternative-right.blogspot.com/2015/03/how-your-future-was-ruined.html#more

  2. Morten Borup siger:

    Iøvrigt, Kasler, så er den vestlige nihilisme og alle tings ligegyldighed kun en overgang. Det ligger i menneskets natur, at ting skal give mening. Derudfra definerer vi vores egen identitet. Man kan også sige, at hvis intet giver mening, og alt er ligegyldigt, mister man sin identitet. At fratage et menneske dets identitet kan sammenlignes med tortur. Det gør frygtelige ting ved menneskesindet.

    Men nihilismen er som sagt kun en overgang. Vestens folkeslag skal nok genfinde sin plads i Verden. Vi kan kun håbe på, at det kommer til at foregå i fredsommelighed, men det er der intet, der tyder på.

    Såvidt kan jeg godt følge Ralph Peters.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s