AIIB, Silkevejen og EU’s fremtid

Ifølge Financial Times, så presser USA nu på for at få EU til at underskrive TTIP-aftalen. Imens har en lang række NATO-lande – heriblandt Danmark, Holland, Storbritannien og Tyrkiet – just tilsluttet sig Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB), som Kina oprettede for blot fem måneder siden.

De fleste af BRIK-landene har ligeledes tilsluttet sig den nye investeringsbank. Det samme gælder Japan, Australien, Sydkorea og – måske mest overraskende – Taiwan. Det skriver Business Insider.

USA er voldsomt imod AIIB, der af alle iagttagere ses som en konkurrent til amerikansk dominerede institutioner som Verdensbanken og IMF. Gennem diplomatisk pres har USA derfor forsøgt at afskrække sine allierede fra at tilslutte sig AIIB. Men forgæves.

Market Watch skriver analytikeren David Marsh:

The U.S. and China, the world’s two main economic powers, have locked horns over establishing a major development bank that could rival the twin Bretton Woods institutions — and Beijing has emerged, for the first time, as the clear winner.

AIIB er oprettet for at skaffe penge til udbygningen af Asiens infrastruktur. Samtidig stiftede Kina her for nyligt Silkevejens Investeringsfond til genåbningen af Silkevejen.

Silkevejen var et netværk af handelsruter, der i århundrede forbandt Asien med Europa og Afrika, indtil portugiserne omkring år 1500 opdagede søvejen til Indien. Nu planlægger Kina et kæmpe transportnet henover det eurasiske kontinent, samt en maritim Silkevej ned gennem Sydøstasien. Allerede i dag er der direkte togforbindelse mellem Kina og vesteuropæiske storbyer som Duisburg og Madrid.

Udbygningen af Eurasiens infrastruktur må vække bekymring i USA. I hvert fald hos dem, der er bekendt med den teori, der blev fremsat i 1904 af geopolitikkens fader, briten Harold Mackinder.

Harold Mackinders Verdensø med kernelandet angivet som ‘pivot area’.

 

Ifølge Mackinder forstår vi bedst geografiens politiske betydning ved at anskue Europa, Asien og Afrika som The World-Island: Den største, mest befolkede og rigeste geografiske kombination. Centrum af det eurasiske kontinent kaldte Mackinder for the Heartland of the World-Island. I 1919 formulerede Mackinder sin i dag så berømte tese:

Who rules East Europe commands the Heartland;who rules the Heartland commands the World-Island;who rules the World-Island commands the world.

NATO’s ekspansion mod øst stoppede i Ukraine, så vi kan roligt konstatere, at USA ikke kommer til at herske over Østeuropa. Det gør Rusland, med Kina som kommende partner eller rival.

Uanset hvad, så kan det liberale demokrati ikke overleve uden USA, der har skabt og udbredt det. Med et svækket USA, må EU til at tilvænne sig de illiberale vinde, der blæser fra de to illiberale giganter i øst.

***

Dette indlæg blev udgivet i EU, Kina, Rusland, Silkevejen, USA. Bogmærk permalinket.

Et svar til AIIB, Silkevejen og EU’s fremtid

  1. anders sørensen siger:

    Liberalismen, som økonomisk model, og dermed også samfundssystem, er ved at synge på sidste vers. Der er en central grund til det!!! Der kan ikke lånes flere penge.
    Præcist som kommunismen i Østeuropa væltede, pga. elendig økonomi, sker det samme for Vestens liberalisme. Kun kinesisk kapital synes at have modet og evnen til at redde Europas økonomi.
    Europa vil blive, økonomisk, reddet af Rusland og Kina, mens USA, som Rusland i ´90´erne, går en grum tid i møde. http://www.businessinsider.com/china-targets-dollar-2015-4.
    Opgavefordelingen mellem Kina og Rusland er fornuværende klar. Kina bidrager økonomisk(kapital til investeringer), også til Rusland. Rusland bidrager sikkerhedsmæssigt/militært og med råstoffer.
    Der er intet realistisk alternativ til den russiske gas, udover iransk, men sålænge, at det Qatar støttede IS hærger i Syrien, har det lange udsigter.
    2025 skulle være det skelsættende år, for til den tid er togforbindelserne ml. Kina og Europa mere veludbygget. Pt. foregår kun 1 pct. af gods/container transport ml. Europa og Kina over land(tog), så det er enorme investeringer, der skal foretages, før Silkvejen for alvor er et realistisk alternativ til søruterne. http://en.wikipedia.org/wiki/Eurasian_Land_Bridge.
    De illiberale vinde(euratismen), blæser allerede over Europa, men desværre kommer de visse nationer, til udtryk som kommunisme.
    Det er af yderste vigtighed, at de kræfter i Europa, der kæmper for “traditionelle” og kristne værdier indser den nye virkelighed og får sat sig på det ledige standpunkt, som jeg betegner som “euratisme”. Alternativ overtager kommunismen den fremtidige dagsorden i Europa, og det er ikke til gavn for Europa.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s