Blixen om nazisme

Efter Det konservative Folkepartis for et par dage siden trak nazikortet mod såkaldte islamister, er debatten om islams påståede lighed med nationalsocialisme igen blusset op.

En af dem, der af anti-muslimer ofte tages til indtægt for synspunktet om, at islam og nazisme sådan cirka er nogenlunde det samme, er baronesse Karen von Blixen-Finecke, bedre kendt som forfatterinden Karen Blixen.

Det er korrekt, at Karen Blixen i en kendt passageBreve fra et land i krig, skrevet i 1939 under et ophold i Tyskland, drager paralleller mellem hvad hun ser i Det tredje Rige og islams storhedstid “elleve eller tolv århundreder tilbage“. Men i denne passage skriver Blixen ikke så vældigt meget om, hvordan hun egentlig opfatter nationalsocialismen.

Det gør hun derimod i et privat brev til digteren Ole Wivel, skrevet en gang i 1945. Heri skriver Karen Blixen først om Det tredje Riges grusomheder under krigen:

Det kan vistnok med Sandhed siges, at Menneskeheden aldrig har set et fanatisk og bevidst subjektivt Livssyn praktiseret med større Grumhed eller taalt med ringere Modstand, end det er sket under Nazi-tiden i Tyskland. Men Menneskeheden har set det praktiseret og taalt, under andre Forhold og paa andre Områder, men med saa meget af Nazismens eget væsen i sig, at det i hvert fald, synes jeg, med Rette kan siges, at vi vel ser Bjælken i Hitlers og det tyske Folks øje, men Skærven i vort eget bliver vi ikke vár.

Karen Blixen afviser altså at deltage i den dæmonisering af Det tredje Rige, der med Nürnberg-processerne blev sejrherrernes grundfortælling om, hvad Ernst Nolte har kaldt ‘den europæiske borgerkrig 1917-1945’. Ifølge hende er ingen uskyldig; nogle er blot mere skyldige end andre.

I sit brev til Ole Wivel går Blixen dernæst over til nogle betragtninger om nationalsocialismens tiltrækningskraft på det tyske folk:

Jeg taanker mig da, at Nazismen fra først for det store tyske Folks Masse har været en Idé. Den har for Folket betydet Tysklands Genrejsning ud af Kaos, et germansk Fællesskab og, som dettes guddommelige Mission, den hele Verdens Frelse og Genfødsel gennem germansk Væsen, –  d.v.s. gennem en Tilbagevenden til Naturen, gennem den kraftigere og enklere Aands, maaske det sunde Barbaris, Sejr over en frivol og ulevedygtig Civilisation, og gennem det heroiske Livssyns Triumf over den mekaniske, den merkantile eller æstetiske Verdensanskuelse.

Nu kunne Karen Blixen sådan set blot have spurgt Ole Wivel om, hvad der havde været så tiltrækkende ved nationalsocialismen. Frem til 1942 var Wivel nemlig ledende medlem af kunstnersammenslutningen Ringen og skrev i sommeren 1941 digtet Korset som hyldest til Tyskland og Finlands angreb på Sovjet-diktaturet:

Nu kalder korset: danske mænd!/
Til kamp til kamp for fælles sag:/
Germaner Goter Cimbrers dag/
Skal gry igen -/

I fimbulnatten finske mænd/
Med unge smil til døden lo:/
Nu vrister de af gulen klo/
Et land igen/

En mægtig fører, streng og varm/
Som tugtede fra goldheds splid/
De blonde børn til frugtbar id/
Til hellig harm/

Har rakt en Større frit sin haand/
Har tegnet nordens kristne kors/
I blod til Odins hagekors:/
Den samme aand./

For samme sag, for samme liv/
I syden under cæsars eg/
Sig hæver over kornets neg/
En romer-kniv -:/

Mod tanketaager, lighed lam,/
Mod fremmed races tro og vold,/
Mod fremtidsguden teknisk kold,/
Mod fejgheds skam/

Mod alt som intet offer vil/
Sig løfter Stor-Germaniens sang/
Paa sejrørnens vingefang/
Ad himlen til -/

Ser I som jeg? o se, o se!/
Et sluttet kosmos gyldne rand/
Fra middelhavets pinjestrand/
Til Laplands sne/

I modsætning til den gamle nationalskjald Valdemar Rørdam, der lod sit hyldestdigt til korstoget i Øst – Saa kom den Dag – offentliggøre, så gik Wivel stille med dørene og lod kun medlemmer af Ringen se sit nye digt. Han blev senere en stor kanon indenfor det såkaldte åndsliv.

Tilbage står, at Korset om noget bekræfter Karen Blixens opfattelse af, at nationalsocialismens tiltrækningskraft lå i dens løfte om et på samme tid idealistisk og barbarisk opgør med “en frivol og ulevedygtig Civilisation“.

***

Dette indlæg blev udgivet i Karen Blixen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Blixen om nazisme

  1. Morten Borup siger:

    Blixen må have læst Rosenberg. Citatet er som kopieret ud af hans tekster, mytisk og svært tilgængeligt med en lille snært af skæbnespil. Blixen rager mig langsomt.

  2. Jan Aage Jeppesen siger:

    Det er ikke korrekt, at Karen Blixen skrev essayet “Breve fra et land i krig” i 1939, og der er heller ingen tvivl om, at hun sætter islam højere end nazismen, faktisk retter hun en vis kritik mod nazismen.

    Samme emne skrev jeg en kommentar til på Jalvings blog på JP i går, som jeg tillader mig at citere in extenso som et korrektiv til det her anførte:

    Karen Blixen skrev ikke sit berømte essay før Anden Verdenskrig, men UNDER krigen. Hun opholdt sig i Berlin fra 1. marts til 2. april 1940 som krigskorrespondent udsendt af dagbladet Politiken. Hjemvendt til Danmark renskrev Blixen fra den 2. til den 9. april 1940 sine notater fra Berlin og skulle efter planen være rejst til London den 10. april. På grund af besættelsen blev “Breve fra et land i krig” lagt i skuffen, glemt af forfatteren, og først taget frem igen i 1948 hvor de uden ændringer blev offentliggjort i tidsskriftet Heretica.

    Blot lige for at få den historiske sandhed bragt på plads.

    Blixen sammenligner ikke nazismen med det islam hun kendte fra Kenya og de ansatte muslimer på hendes afrikanske farm, men det unge fremstormende islam der på et århundrede erobrede den halve verden. Hun skriver:

    “Alligevel har de to verdener mange ting tilfælles. Men man må ikke tænke på det ældede Islam, som vi nu kender til, efter at det har fundet sig en modus vivendi mellem verdensreligionerne. Man må gå elleve eller tolv århundreder tilbage, til mødet med den unge muhamedanske bevægelse, da den rejste sig og foldede sig ud som en fane og drog frem for at underlægge sig verden. Da må det have lynet og tordnet i skyerne, og de omkringliggende riger må have følt sig ilde til mode. …”

    Der er heller ingen tvivl om at Karen Blixen sætter islam højere end nazismen og kristendommen som hun ser med stor mistro på:

    “Islam er af de to det højeste ideal, fordi det er højere at tjene Gud end at tjene et fædreland eller en race. Råbet fra minareten: “Der er kun én Gud, og Muhamed er hans profet, ” er af evigere natur end noget feltråb om det udvalgte folk. Halvmånen er et ædlere tegn end hagekorset …”

    Blixen havde ingen problemer med at forestille sig et islamisk Europa:

    “Hvis ikke Karl Martel havde fået sat en dæmning op for Abd el Rahman ved Poitiers, så kunne kameldriverens lære måske være blevet statsreligion i London og også have fundet sig til rette med den gamle Norden. Det har tit slået mig, hvor meget de enkle, rettroende muhamedanske folkeslag, som jeg kendte i Afrika, i deres filosofi havde tilfælles med de gamle islændere, som jeg kendte dem fra sagaerne.”

    Men kan hævde at med islamismens og salafismens fremkomst efter afskaffelsen af det osmanniske kalifat i 1924 søger disse bevægelser netop tilbage til det oprindelige islam og den kraft og rene tro som fik verden til at skælve. Deres første ambition var genoprettelse af kalifatet, dernæst genoprette islams svundne storhed og ikke mindst frygten for islam gennem jihadisk terror.

    Når jeg ser billeder af krigerne fra Islamisk Stat der stolte og uforfærdede rykker frem i lange kolonner af køretøjer med vajende sorte faner, kommer jeg altid til at tænke på Karen Blixens beskrivelse af den unge muhamedanske bevægelse, der foldede sig ud som en fane og drog frem for at underlægge sig verden.

    At det affældige islam på denne måde i vor tid forsøgte at revitalisere sig selv lå uden for Karen Blixens og andre intellektuelles fatteevne i 1940.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s