På vej mod en ny Middelalder

Arkona

Jeg har tidligere omtalt økonom og tidligere diplomat Jørgen Ørstrøm Møller. Det er ham der har spået, at USA vil gå bankerot inden år 2020. Nu har han begået en kronik i det kulturmarxistiske organ Information hvori han spår, at verden højest sandsynligt er på vej mod..

… et fald ned i afgrunden, der fører os ind i en ny dyster tidsalder, hvor nationalisme, populisme og fremmedhad styrer verdensordenen i en skummel kombination af fanatisme, uvidenhed, og antividenskab.

Årsagen til Ørstrøm Møllers pessimisme er en dyb mistro til det moderne massemenneskets evne til at styre sig selv, nu hvor den globale elite – repræsenteret ved USA – har mistet både evnen og viljen til at lede:

Det er næppe politisk korrekt at sige det, men ikkeeliten har ikke elitens opdragelse og uddannelse. Den har en tendens til at være mere nationalistisk og mindre interesseret i globaliseringens mange facetter. Ikkeeliten handler mere per intuition, og dens automatreaktioner er styret af følelser og nær ved mig selv-værdier, hvilket gør dens medlemmer til et lettere bytte for forførelse, forhastede beslutninger og kortsigtede løsninger – ofte på bekostning af ’de andre’. Den er mindre kritisk og mere følelsesladet. Den mere tidskrævende og besværlige tilgang, hvor man gør brug af rationalitet, logik og den kritiske analyse, vi har fra Oplysningstiden, bliver fejet til side.

Helt centralt i revolten mod Oplysningstidens arv står, ifølge Jørgen Ørstrøm Møller, et begyndede opgør med humanismens kernedoktrin om lighed:

Fremmedhad bliver omend i mildere former stadig mere udbredt og kryber snigende ind i den politiske dagsorden, hvilket alle er klar over, men kun få indrømmer. Det bliver stadig vanskeligere at komme til andre lande for at arbejde; flere lande er ved at indføre ordninger, der kræver bevis for, at et job ikke kan udføres af en af deres egne statsborger, før de vil tilbyde det til en udlænding. Grænser og kvoter vinder frem.

Den største bekymring i ’filosofisk’ forstand er den stiltiende accept af, at mennesker ikke er ens. Groft sagt så det indtil for omkring et årti ud til, at verden bevægede sig i retning af større lighed. Nu kan begrænsningerne for indvandring og arbejdstilladelser være de første skud på stammen i en kommende konflikt om værdier centreret omkring diskrimination af mennesker efter kultur, race og religion.

Nu er der faktisk ikke mindste videnskabelige belæg for at påstå, at mennesker – fraregnet enæggede tvillinger – er ens. F.eks. har professor J. Phillipe Rushton (1943-2012) identificeret omkring 60 biologiske træk, der adskiller de tre store menneskeracer. En ideologi, der – som Oplysningstidens humanisme – bygger på, at mennesker er ens, må derfor afvises som netop ‘antividenskab’.

Men bortset fra dét, så tror jeg at progressivisten Jørgen Ørstrøm Møller har ret i sin pessimisme, hvorfor vi reaktionære har grund til optimisme: Menneskeheden er på vej mod en art ny Middelalder, hvor tro og troskab vil genopstå som eksistentielle værdier. Was Democracy Just a Moment?, spurgte Robert Kaplan for nu snart tyve år siden. “Ja“, kan vi med stadigt stigende sikkerhed svarer ham. I det 21. århundrede vil guderne vende tilbage, som Ernst Jünger kort før sin død spåede os det.

***

(Illustration: Arkonas indtagelse 1169, Laurits Tuxen 1894.)

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 svar til På vej mod en ny Middelalder

  1. jens siger:

    Hedder han Jørgen eller Søren.

  2. Peter Jakobsen siger:

    Hvor har Ernst Jünger sagt det?

  3. Jens Cini siger:

    Sagen er jo, at demokratiet jo undermineres af denne globaliserings ideologi. Demokrati forudsætter et civil samfund hvor folk har tillid og føler association til hinanden. Det kan man ikke i et multikulturelt “samfund”. Formelt kalder denne elite sig for demokratisk men reelt er den det ikke. Deres demokrati er en ideologisk størrelse som de forsøgte, at bringe til samfund hvor dette civil samfund ikke var tilstede som f.eks Irak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s