Egnsudvikling anno 2015

Op gennem 1980’erne havde jeg en lejlighed på Nørrebro i København. Jeg så, hvordan nye, moderne lejligheder skød op og jeg så, hvordan fremmede, brune mennesker flyttede ind.

En dag talte jeg med en god bekendt om situationen. Han spurgte, hvorfor jeg ikke fraflyttede Nørrebro, når jeg nu ikke brød mig de nye tilstande. Jeg svarede ham, at det havde jeg så sandelig også tænkt mig, men at på sigt var det ingen løsning; de ville brede sig overalt i Danmark.

Nogle år senere så min nu tidligere bekendt mig omtalt i pressen. Han kontaktede mig via det den gang stadigt nye internet. Han indledte med at fortælle, at han også var flyttet fra Nørrebro og havde købt hus i et pænt kvarter nord for København. Han fortalte, at han for nyligt var kommet til at tænke på mig og min pessimistiske profeti ti år tidligere, for nu havde de brune mennesker også bredt sig til hans ellers gode nabolag. Han håbede, at det ville gå godt, men han troede ikke på det…

Filosoffen Eva Agnete Selsing gjorde for nogle dage siden i Berlingske Tidende sig nogle overvejelser om huskøb, som alle ansvarlige forældre i dagens Danmark må gøre sig. Familien overvejede at købe hus i Nordsjælland, som Selsing kalder et historisk “epicenter for borgerlig kultur, økonomisk orden i sagerne, tryghed og en generel overskudstilgang til tilværelsen.” D.v.s., sådan er det langtfra alle steder, dér nord for København:

Mens boligerne er dyre i Københavnsområdet og lidt nordpå, bliver de pludselig markant billigere på en bestemt strækning længere oppe ad kysten. Så kan man få et flot hus med have til mådelige penge. Er det ikke heldigt?

Nej, det var det ikke:

Det dæmrede efterhånden for os: Huspriserne er lave i alle de områder, der er berørt af kulturimpulserne fra steder som Egedalsvænge i Kokkedal og Nivåhøj i Nivå. Vold, kriminalitet, islamisk undertrykkelse, racisme mod etniske danskere, social kontrol og en generelt fjendtlig stemning, er gift for enhver by.

Eva Agnete Selsing slutter:

DET ER ALLIGEVEL trist at tænke på, at et af landets smukkeste, tryggeste og mest ressourcestærke områder så småt er ved at opløses. Tænk på alle de mennesker, der stavnsbindes til huse, fordi multikulturen har ædt værdien op. Tænk på den civile orden, de tryghedsskabende bånd mellem naboer, der ætses væk. Tænk på hyggelige gader, der forvandles til potentielle overfaldssteder. Og tænk på, hvor hurtigt, det er gået. Alt sammen på grund af en katastrofal, socialdemokratisk boligpolitik, presset fra store asylcentre på små samfund, den ikke-eksisterende indsats mod røverier og, selvfølgelig, bagtæppet: En amokløbet godhedsideologi. Nej tak. Der skal vi ikke bo.

Lejlighed for lejlighed, blok for blok, gade for gade, kvarter for kvarter, egn for egn…

***

Dette indlæg blev udgivet i Demografi. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s