Grund til optimisme efter det britiske valg

I lørdags blev det meddelt, at David Cameron genvandt titlen som premierminister i EU-delstaten Storbritannien. Cameron er såkaldt konservativ og herhjemme jubler visse over hans valg. Hvorfor?:

I anledningen af muslimernes såkaldte Eid-fest, inviterede en begejstret David Cameron sidste år ledende muslimer indenfor i Downing Street No. 10:

Kort før valget bekræftede David Cameron i utvetydige toner, at Storbritannien ikke længere er angelsaksernes og kelternes hjemstavn:

We’re the party of the first female prime minister. The party of the first Jewish prime minister. And I know that, one day, we’re going to be the party of the first black or Asian prime minister.

One of the things that makes me the most proud to be British is the fact we are the most successful multi-racial democracy on the planet.

We are a shining example of a country where multiple identities work. Where you can be Welsh and Hindu and British, Northern Irish and Jewish and British, where you can wear a kilt and a turban, where you can wear a hijab covered in poppies.

Ifølge en muslimsk nyhedstjeneste, så blev valget på anden vis også en succes for islam: Med 13 stk. satte antallet af muslimer i det britiske parlament ny rekord.

Ifølge en såkaldt ekspert, så viser valget tillige, at den britiske union er på vej mod opløsning:

Det grundlag, som Cameron skal regere på, er i store træk begrænset til engelske og walisiske stemmer. For der er meget få, der har stemt konservativt i Skotland og Nordirland. Så selv om konservative har fået et flertal, så er det vigtigt at huske på, at det er et flertal begrænset til en begrænset del af landet.

Og videre:

Og det er det katastrofale: Hvis de Konservative, Labour og Liberaldemokraterne primært bliver valgt i England og Wales, SNP udelukkende bliver valgt i Skotland, de nordirske partier udelukkende bliver valgt i Nordirland, og Plaid Cymru udelukkende bliver valgt i Wales. Så er det her jo det totale sammenbrud af unionen.

Ser man på tallene, så synes de tilvandrede asiater primært at klumpe sig sammen i Camerons England, mens det i det store og hele er lykkedes Wales, Skotland og Nordirland at gå fri. Det er således ikke utænkeligt, at Storbritannien på sigt vil blive opløst i et multiracialt England, omgivet af tre hvide nationer.

Også på det geopolitiske plan er der grund til optimisme: Storbritannien er USA’s stærkeste allierede i EU. Opløses Det forenede Kongerige i fire separate nationer, vil det betyde en alvorlig svækkelse af USA’s magt i Europa. Og så kan Berlin i fred og ro begynde at tilnærme sig Rusland.

***

Dette indlæg blev udgivet i EU. Bogmærk permalinket.

3 svar til Grund til optimisme efter det britiske valg

  1. anders sørensen siger:

    Ja, der er grund optimisme. Det ser ud til, at den største hær i Europa nu er under korset, jvf. https://www.youtube.com/watch?v=lY-be7QKdpc, ca. 10.48. Det er aldrig set før, og det foran øjnene på den kinesiske præsident Xi, samtidig med at Leninmausolæet var tildækket.
    Den sino-russiske alliance er nu en realitet, og er klar til at svare det onde. kremlin.ru/supplement/4969, se afsnit II. Så det har været en rigtig god weekend – i øst og vest.

  2. Morten Borup siger:

    Vi skal lige huske på, at flertallet af skotter ved folkeafstemningen ikke ønskede at forlade Storbritannien og om muligt blive en del af Norden. Vi må konkludere, at det kommer til at vare lidt endnu, før verdens fjerdestørste økonomi bliver spaltet.

    UK har historisk set altid stået i vejen for en samling af Europa, og det er derfor ikke uventet, at de også gør det nu. Det er blevet til en dårlig vane.

    • Martin Kasler siger:

      Ja, faktisk så jeg en såkaldt ekspert der mente, at skotternes ikke har stemt på SNP af nogen dybere nationalfølelse, men fordi de er imod de besparelser i den offentlige sektor, som Labour ansvarligvis støtter.

      Jeg ved ikke nok om UK’s indre politiske forhold til at kunne sige, om det forholder sig sådan. Men banalt raseri over at skulle yde før man kan nyde kunne udmærket få flere og flere skotter til at tro, at alt ville være meget bedre hvis bare man løsrev sig fra unionen med England, Wales og Nordirland.

      Men som du påpeger, så har Skotland lige været igennem en folkeafstemning om dette spørgsmål, og det synes ikke realistisk at de i en overskuelig fremtid får en sådan igen. Vejen for SNP synes derfor at være, at kræve mere og mere autonomi i forhold til London. Måske sådan efter den grønlandske model, hvor Danmark bare betaler uden at have den fjerneste magt over f.eks. landets naturressourcer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s