Kommunistisk befrielse (Saigons fald)

I år er det fyrre år siden, at nordvietnamesiske pansertropper i sovjettiske tanks erobrede den sidste frie by i Sydvietnam, hovedstaden Saigon. Mens titusindvis af mennesker desperat flygtede ud på det Sydkinesiske Hav, lod Informations udenrigskorrespondent Jens Nauntofte sig storsmilende fotografere med de kommunistiske pansertropper:

NauntofteSaigon

Indtoget er visuelt en stærk oplevelse. Der er ingen forbehold at stå imod med. Sådan ser en befrielse ud“, lod Jens Nauntofte offentligheden i Danmark forstå i den hastigt udgivne billedbog Gul stjerne over Vietnam.

I modsætning til andre på Information såsom Jan Stage og Jørgen Dragsdahl, så var Nauntofte under Den kolde Krig efter alt at dømme ikke direkte i kommunisternes sold. Men for enhver god kommunist var bogtitlen Gul stjerne over Vietnam en ikke særlig skjult henvisning til Edgar Snows klassiske propagandaværk Red Star Over China, der i 1930’erne påvirkede mange amerikanere til at tro, at Mao Zedong ikke var kommunist.

Om Saigons fald er der ligeledes mange myter og lodrette løgne. I den kommunistiske propaganda hedder det sig, at det handlede om, at amerikanerne blev smidt ud af Viet Cong, en sydvietnamesisk kommunistisk terrororganisation.

Men for det første blev Viet Cong stort set udraderet af amerikanerne i kølvandet på Nordvietnams såkaldte Tet-offensiv i 1968. Og det i en sådan grad, at flere historikere hælder til, at Nordvietnams egentlige formål med dette overfald på Sydvietnam netop havde været at få de sydvietnamesiske kommunister ryddet af vejen.

For det andet blev de sidste amerikanske kamptropper trukket hjem allerede i august 1972, midt under Nordvietnams andet store angreb på Sydvietnam. Angrebet blev stoppet af den sydvietnamesiske hær, støttet af det amerikanske luftvåben. Mod slutningen af 1972 fik amerikanerne bombet det kommunistiske diktatur til forhandlingsbordet og i marts 1973 forlod de sidste amerikanske militærrådgivere også landet.

Som del af fredsaftalen tillod USA nordvietnamesiske styrker at blive i Sydvietnam. USA lovede Sydvietnam, at skulle Nordvietnam igen angribe landet, så ville Saigon få luftstøtte og material fra USA.

Da Nordvietnam i marts 1975 bryder fredsaftalen og for tredje gang angriber Sydvietnam, løber USA fra alle sine løfter. I sin sidste tale til det sydvietnamesiske folk fastslår Sydvietnams sidste præsident Nguyen Van Thieu, “The United States has not respected its promises. It is inhumane. It is untrustworthy. It is irresponsible.”

Jens Nauntofte vendte hjem til en lang karriere i Danmarks Radio. I 2010 blev han sammen med bl.a. Ole Sippel afsløret i programmet Jagten på de røde lejesvende. Efterfølgende blev Nauntofte forsvaret af Informations Ulrik Dahlin, der hårdnakket fasthold, at Saigons fald var “en befrielse“.

Selv var Ulrik Dahlin under Den kolde Krig medlem af Kommunistisk Arbejderparti, der stod massemorderen Pol Pot nær. Ifølge et andet tidligere medlem – forfatteren Peter Øvig Knudsen – førte man i KAP “diskussioner om fængsling og henrettelse af politiske modstandere efter den planlagte socialistiske revolution.”

Efter Saigons fald myrdede kommunisterne omkring 30,000 politiske modstandere. Andre to millioner blev sendt i koncentrationslejr, hvor yderligere 165,000 blev tvangsarbejdet ihjel. Kommunistisk befrielse lige efter bogen.

***

Dette indlæg blev udgivet i Den røde terror. Bogmærk permalinket.

2 svar til Kommunistisk befrielse (Saigons fald)

  1. Hans Und siger:

    Du skulle vel ikke vide hvem den anden vestlige kommunist på billedet er?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s