Højesteret: KGB-konspirator må ikke kaldes KGB-agent

Da det i marts sidste år stod klart, at den tidligere KGB-aktør Jørgen Dragsdahl ville anke landsrettens klokkeklare frifindelse af historikeren Bent Jensen, skrev jeg bl.a.:

Personligt mener jeg, at både journalister og forskere burde have pligt til at fremstille en sag så neutral, objektiv og sandfærdig, som det overhovedet er muligt. Men sådan er loven ikke. I hvert fald ikke for journalister. Jeg håber, at Højesteret her i tredje omgang af Dragsdahl versus Jensen fastslår, at der stilles betydeligt større krav til forskernes sandfærdighed end de krav, som journalister opererer under.

Sådan som jeg har læst landsrettens dom i sagen, er jeg bange for, at dette samtidigt vil betyde, at professor Bent Jensen bliver dømt for injurier.

Læs Dragsdahl vs. Jensen – 3. omgang.

I går dømte Højesteret så Bent Jensen for injurier mod Jørgen Dragsdahl. Dog kun for beskyldningen om, at Dragsdahl har været KGB-agent. Fem ud af syv dommere mente, at dette udtryk implicerer en beskyldning om at have været spion eller på anden måde strafbar landsforræder.

Derimod fandt retten det rimeligt godtgjort, at journalisten Dragsdahl under Den kolde Krig misinformerede den danske offentlighed til fordel for gulag-regimet, samt at han i samme periode holdt konspiratoriske møder med KGB.

Efter dommen blev Jørgen Dragsdahl uden for Højesteret tiljublet af nogle få tilhængere. Frem var bl.a. mødt Dragsdahls tidligere svoger Jacob Holdt, der under Den kolde Krig selv modtog penge af KGB. Holdt fejrede triumfen med gulag-regimets Hammer & Segl-flag.

I forsøg på at tage til genmæle mod en række afsløringer her på RR af hans metoder, har den kendte forfatter til Amerikanske Billeder på det seneste frekventeret min blog.

Læs Svar til Jacob Holdt.

Jeg har ikke nærlæst dommen mod Bent Jensen og ved i skrivende stund derfor ikke, om Højesteret har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt forskere har mindre ret til at overdrive og forvrænge end journalister.

Derimod har jeg bemærket, at blandt to af de fem dommere, der straffede Bent Jensen for betegnelsen “KGB-agent” om KGB-konspiratoren Jørgen Dragsdahl, er to jurister som jeg for nyligt nævnte i et indlæg, nemlig Hanne Schmidt og Thomas Rørdam.

Læs Dækker magteliten over rød terror?

Bent Jensen overvejer i øjeblikket, om dommen skal indbringes for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den indsigtfulde forfatter til bl.a. Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle kan støttes via Bent Jensen-Foreningen.

***

Dette indlæg blev udgivet i Bent Jensen, Jacob Holdt, Jørgen Dragsdahl. Bogmærk permalinket.

16 svar til Højesteret: KGB-konspirator må ikke kaldes KGB-agent

  1. Hans Und siger:

    Der var 7 dommer i panelet og to af dem ville stadfæste landsrettens dom, blandt dem fru Hanne S.

    Dragsdahl mente i øvrigt det var en sag, der handlede om, at han blev brugt som medie til at ramme socialdemokraterne…

    • Martin Kasler siger:

      Du har ret. Min fejl. Jeg skimmede dommen alt for hastigt igennem. Hanne Schmidt afgav faktisk dissens. Min uforbeholdne undskylding til hende. Og tak til dig for din opmærksomhed.

  2. Jan Aage Jeppesen siger:

    Jeg bragte følgende kommentar til Jyllands-Postens lederartikel i dag, der kritiserer Højesterets dom for uklarhed og kræver sagen indbragt for Menneskerettighedsdomstolen:

    Højesterets dom har efter min opfattelse den fornødne klarhed og retten tager netop udgangspunkt i domme fra Menneskerettighedsdomstolen hvor principperne for behandling af sager om offentligt fremsatte ærekrænkende beskyldninger fastlægges. Umiddelbart synes der således ikke at være behov for at indbringe dommen/Danmark for EMD. Men det er selvfølgelig den tabende parts suveræne afgørelse at træffe beslutning herom. Noget misvisende skriver lederskribenten: “Hvis parterne ellers har kræfter til det.” En fortsættelse af sagen ved EMD tærer ikke på Jørgen Dragsdahls kræfter, da sagen i givet fald føres af Kammeradvokaten på Danmarks vegne.

    I stedet for at se dommen i et politisk lys, som lederskribenten gør, er der behov for at anlægge en nøgtern juridisk vurdering. Så handler sagen ikke om hvem der gik fjendens ærinde under Den Kolde Krig, men alene om at fastlægge grænserne for lovlige ytringer set i lyset af både den danske lovgivning og Menneskerettighedskonventionen, som er en del af dansk ret.

    Om det rent juridiske udtaler professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard blandt andet følgende:

    “Højesterets dom ændrer ikke grundlæggende ved retstilstanden, men fastslår, at en forsker eller journalist må udvise rettidig omhu, før man beskylder andre for noget ærekrænkende. En forsker eller journalist skal overholde sin professions fagetiske standarder, hvis andres omdømme anfægtes med groft krænkende beskydninger”.

    Jørn Vestergaard kalder dommen “særdeles overbevisende” og hæfter sig ved, at Højesteret “klart og tydeligt” fastslår, at forskere og journalister har en særdeles vidtgående ytringsfrihed, men at grænsen går ved ærekrænkende beskyldninger, som der ikke er sagligt belæg for.

    Vestergaard konstaterer, at Højesteret ikke køber Jensens påstande om, at han ikke ville beskylde Dragsdahl for noget strafbart: “Det fritager ikke for ansvar, når det grundlæggende budskab ud fra en samlet bedømmelse har været egnet til at fremkalde et indtryk af, at Dragsdahl havde været agent i straffelovens forstand.”

    Hertil kan jeg tilføje min egen erfaring hvoraf det tydeligt fremgår, at Bent Jensen har en endog meget lemfældig omgang med kilder og at kildekritik for ham er en by i Rusland. I den injuriesag jeg anlagde i august 2014 mod historieprofessoren for udtalelser i bogen Ulve, får og vogtere er kilden alene to Ekstrabladsjournalisters fortolkning af nogle primære kilder som Bent Jensen aldrig selv har undersøgt, selv om de er frit tilgængelige for forskere. Det mest bizarre er imidlertid at Bent Jensens egne kilder direkte modsiger – gør det logisk umuligt – at sigtelsen mod mig kan være sand.

    Derfor er det måske ikke så mærkeligt at Bent Jensens advokat Karoly Nemeth i svarskriftet påstod sagen afvist med den usædvanlige begrundelse, at jeg overhovedet ikke besidder en ære der kan krænkes og derfor ikke kan påberåbe mig den beskyttelse Straffeloven giver mod æreskrænkelser. Jeg er altså på forhånd erklæret rets- og fredløs af modparten. Når man må ty til sådanne juridiske akrobatnumre, der strider imod hidtidig retsopfattelse, så må grunden være, at man har en dårlig sag. At det forholder sig sådan fremgår også af, at Nemeth har afvist at efterkomme min advokats processuelle opfordringer om at fremlægge dokumenter fra primære kilder vedr. baggrunden for de påklagede udtalelser og herunder Bent Jensens eventuelle gode tro. Afvisningen af at søge sagen oplyst bedst muligt sker med den besynderlige begrundelse, at der “ikke er tale om processuelle opfordringer i retsplejelovens, men snarere om en – i øvrigt ganske meningsløs – argumentation.” Det er selvfølgelig af bred interesse for retssagsbehandlingen i alle civile sager at få fastslået, hvad der kvalificerer en opfordring til at være en processuel opfordring i retsplejelovens forstand, jf. rpl. § 344.

    Derfor indgår begge de to nævnte forhold, sammen med andre, til underbygning af sagsøgers påstand om, at sagen er principiel og skal behandles i landsretten som første instans. Byretten gav os medhold i at sagen var principiel og henviste den til Østre Landsret, der dog mente det modsatte. Landsrettens kendelse blev kæret til Højesteret hvor den var under fortsat behandling samtidig med at Højesterets dommere voterede i Dragsdahl-sagen.

    Så en ny sag om Bent Jensens troværdighed som forsker og hans lemfældige omgang med kilder er allerede på vej gennem retssystemet.

    • Martin Kasler siger:

      Jan Aage Jeppesen

      Karoly Nemenths påstand om, at du ikke besidder nogen ære, der kan krænkes, er faktisk juridisk triviel i injuriesager. Er man i forvejen kendt for gerninger, der anses for æresløse i offentligheden, må man som udgangspunkt finde sig at få dem snydt i næsen i hårde vendinger. Det kan f.eks. dreje sig om en voldsdømt, der bliver beskrevet som voldsmand, e.l.

      Jeg ønsker dig ikke held og lykke med sagen. Men hvis du vil orientere mig om dens udfald (pressen ignorerer meget), så skal jeg gengive den loyalt mod dommen.

      • Jan Aage Jeppesen siger:

        Martin Kasler

        Karoly Nemeths påstand i svarskriftet om at jeg ikke har nogen ære som kan krænkes og derfor ikke kan nyde den retsbeskyttelse straffeloven giver mod æreskrænkelser er ikke triviel, men strider mod hidtidig retsopfattelse. Jeg skal her henvise til kommenteret straffelov, side 475, hvorefter der ikke er mennesker der er æresløse. Der henvises til U.1958.644 ØLD, hvor en påstand om at der “må kræves et vist mindstemål af social standard for at blive beskyttet” ikke blev taget til følge.

        Hvis det var trivielt at personer der var idømt lange frihedsstraffe for grove forbrydelser var afskåret fra at anlægge injuriesager, så er det uforståeligt at et ledende medlem af Blekingegadebanden kunne vinde en injuriesag mod en politiker, der havde kaldt ham for politimorder. Den ærekrænkende sigtelse var faktuelt forkert, da ingen af bandens medlemmer var dømt for drabet på en politimand og heller ikke for medvirken til drabet.

        Nemeth skal selvfølgelig være velkommen til at forsøge at få ændret retstilstanden. Østre Landsrets dom fra 1958 har jo nogle år på bagen, men da jeg alene har været mistænkt for agentvirksomhed og aldrig er blevet afhørt eller sigtet og tilmed fra Rigsadvokaten har modtaget meddelelse om opgivelse af påtale, da mit samarbejde med den østtyske efterretningstjeneste ikke indebar en overtrædelse af straffelovens § 108, så kan jeg næppe risikere at dette forhold fratager mig enhver ære i objektiv juridisk forstand. Det eneste jeg er dømt for er at unddrage staten afgifter, hvilket næppe gør mig til en forbryder i en klasse over de medlemmer af Blekingegadebanden som blev idømt fængsel i 10 år.

        Men som sagt indgår begrundelsen for Nemeths afvisningspåstand som blot et af flere elementer der efter min opfattelse gør sagen principiel og som Højesterets kæremålsafdeling i øjeblikket behandler. Nemeth havde anmodet byretten om at spørgsmålet om sagens afvisning blev behandlet særskilt og først i et forberedende retsmøde, hvilket blev underkendt af Byretten der i stedet gav mig medhold i, at sagen er principiel og skal behandles i Østre Landsret som første instans. Når Højesteret har truffet afgørelse om hvorvidt sagen er principiel eller ej, så er jeg enig med Nemeth i, at afvisningspåstanden herefter skal behandles først i et særskilt forberedende retsmøde. Så det burde ikke tage særlig lang tid før dette spørgsmål er afklaret.

        Tak for tilbuddet om loyalt at gengive retsafgørelser i min private straffesag mod Bent Jensen og forlaget Gyldendal. Den første afgørelse bliver Højesterets kendelse om henvisning og derefter følger en kendelse om Nemeths afvisningspåstand.

        Du har ret i at det er vanskelig at komme til orde i main stream medierne. Jeg har netop konstateret at Jyllands-Posten har slettet min og alle andre kommentarer til gårdsdagens lederartikel om Dragsdahl-sagen. Det kan skyldes en teknisk fejl og så var det jo heldigt, at kommentaren også var lagt ud her på bloggen.

        • Martin Kasler siger:

          Sig mig en gang, kan du ikke forstå dansk? Jeg skrev, at jeg gerne ville gengive dommen. Sågu da ikke alverdens retsafgørelser, ligegyldige for andre end sagens parter.

          Personligt synes jeg også jura er spædende. Men jeg gider ikke se dine lange partsindlæg om sagen her på bloggen. Til det kan du oprette din egen blog.

  3. Jacob Holdt siger:

    Ja, men dommen var først og fremmest en sejr for mig, som jeg skrev i går på Facebook:

    “Jeg jublede da jeg i dag i højesteret fik rettens ord for at jeg var Sovjetunionens eneste rigtige KGB-agent i Danmark. Som jeg sagde til Bent Jensen, som tabte sagen mod min ven Jørgen, ”Hvorfor bruger du dog så meget tid på at skrive om ham. Jeg blev først rigtig sur på dig da jeg opdagede hvor lidt du skrev om mig i dit store ”historiske” værk, ….øh hvad var det nu din bog hed? Jeg nægtede derefter at købe den, for det er jo dybt æreskrænkende for en KGB-agent ikke at få bare en lille smule anerkendelse. Du må da have fundet et eller andet i PET’s arkiver om mig du kunne have brugt. ”
    ”Jamen, det gjorde jeg så sandelig også, men det må lige vente til…..” nåede Bent Jensen lige at svare inden der blev råbt ”Stille i salen! ” ….højesterets måde at sige at han havde tabt sin sag om ytringsfriheden🙂

    Nå, men hjertelig tillykke til dig, min skæbnefælle Jørgen Dragsdahl​. Jeg er bare lidt ked af at du sandsynligvis nu forlader vores lille skrumpende fagforening for tidligere KGB-agenter🙂

    ps. Jeg var lige ved at lægge sag an mod en fyr på den yderste højrefløj (Martin Kesler) som på sin blog kalder dig for ”min svoger”, men så opdagede jeg at han citerede mig selv fra en tale jeg holdt for dig om vores ”slægtsskab” – også på det punkt🙂

    http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Dragsdahl/Dragsdahl.htm

    Her er et større overblik over vores lange venskab:
    http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Dragsdahl/index.htm

    Og her følger så mine beviser for – nu hvor Bent Jensen nok ikke efter sit nederlag i dag får råd til at skrive om det – hvorfor jeg nu uden din irriterende trang til også at puste dig op med lånte fjer fra KBG-tiden, som en anden Muhammed Ali efter dommen i dag stolt kan erklære:
    ”I am/was the Greatest!” 🙂
    http://www.american-pictures.com/dansk/omtale/KGB/
    Se også i sommerferien min permanente udstilling om “Min tid som KGB-agent” på
    Koldkrigsmuseum Langelandsfort​”

    • Martin Kasler siger:

      Det er nok snarere Dragsdahl, der burde overveje et søgsmål. Han må da nogle gange opleve dig som en møllesten om halsen.

  4. Jacob Holdt siger:

    Min gode ven Jakob Andersen (som i sin tid “afslørede” mig som KGB-agent i Ekstrabladet) skrev som svar:
    “For 30-40 år siden skrev jeg i en avisartikel et åbent brev til Højesterets præsident. Overskriften lød således: “Hr. præsident. De har afsagt en forkert dom.” Jeg gentager påstanden i Dragsdahl-sagen.”
    Hertil svarede jeg videre på min FB-side:
    “Nej Jakob Andersen, højesteret havde jo ret, for fejlen som du og Bent Jensen (og senere Søren Pind) gjorde var at bruge jeres insider viden – hans fra PET og din fra Gordevskij og Søren fra Ekstrabladet – i en enøjet hetz mod Jørgen Dragsdahl og mig i jeres bøger og artikler for at slå politisk mønt af os.

    Selvfølgelig skal den kolde krig beskrives objektivt af historikere, men det gør man ikke ved at skrive ensidige partsindlæg uden at inddrage dens aktører. Jørgen og jeg havde jo intet at skjule, så hvis I sammen med os havde forsøgt at beskrive KGB’s arbejde i Danmark gennem vores, KGB’s og PET’s beretninger om vore middage med KGB ville I have slået igennem som seriøse historikere uden at skabe al den smerte på begge sider (også for Bent selv da had altid straffer én selv), som især Bent Jensen gav anledning til.

    Du rettede dog ind, da du og jeg blev venner, og du begyndte at skrive alt for rosende ting om mig, dog stadig blandet med citater fra alle de kryptiske ordlege som KGB yndede at bruge til at puste sig selv op med overfor “Centret” i Moskva (de minder mig mest af alt om KKKs tilsvarende sjove Great Wizard tabersprog).

    Men hvis du fra begyndelsen havde samarbejdet med og ikke imod mig kunne jeg jo have leveret så mange flere saftige insider historier om mine møder med KGB. Du vil faktisk kunne se hvor meget guf du gik glip af hvis du tog dig tid til at se min udstilling om “Min tid som KGB-agent” i Koldkrigsmuseum Langelandsfort hvor historikeren Peer Henrik Hansen valgte at arbejde sammen med mig frem for at forsøge ensidigt at sværte mig til og hvor jeg derfor valgte at lægge alle facts (og KGB-gaver) på bordet – eller museumsvæggen hvor sådanne ting rettelig hører hjemme. På den måde fik han skabt et objektivt udsagn om den kolde krig mens du og Bent Jensen lod jer bruge som “nyttige idioter og agenter” for en hadsk højrefløj, der ikke var spor interesseret i objektivitet.

    Men jeg holder selvfølgelig alligevel af dig og elsker vore drillerier overfor hinanden. Min kone, som du jo mødte og straks syntes var “forbavsende fornuftig i forhold til din mand”🙂 morede sig i går, da jeg kom hjem med dit seneste skriveri om mig i Peter la Cours bog “KGB i Danmark” (Peter la Cour er afbildet herover da han kom i går og gav den til mig i Højesteret). For heri skrev du at min “daværende kone hadede mig for det” (altså for at afsløre mig som KGB-agent).
    Nej, hun er stadig særdeles “nuværende”, hvilket jeg får at mærke når hun ofte “hader” mig for min tendens til det næste du skrev, at “Jacob selv synes at holde sig til den bibelske formaning om at man skal elske sine fjender…… da jeg første gang mødte ham i Nyhavn, troede jeg, at han ville smide en rådden tomat i hovedet på mig, for vi er nemlig gamle modstandere.”
    Nej, den “røde” tomat lover jeg dig at du aldrig får i hovedet af mig….. men jeg tør ikke at love noget på min kones vegne🙂 “

  5. Martin Kasler siger:

    Jacob Holdt

    Hverken dig eller Jørgen Dragsdahl var nogensinde åbne og ærlige omkring, at I under Den kolde Krig var del af KGB’s danske netværk. Det begyndte I først at vedkende jer, da Jakob Andersen i Ekstra Bladet afslørede jer.

  6. Jacob Holdt siger:

    Ja, for mit vedkommende var det nemlig først der det gik op for mig at det drejede sig om KGB, da Gordievskij solgte sin insider viden til Jakob Andersen. Jeg havde altid snakket åbent om mine møder med “russeren” som vi altid kaldte Nick Gribin i kollektivet. Det var jeg jo nødt til – dels fordi det var de eneste gange jeg kom fuld hjem midt på dagen (hvilket var afslørende nok i sig selv for en der ellers aldrig gik til sådanne middage) – og dels og nok vigtigst for at dække mig selv ind. Jeg havde jo allerede i 1976 fået et praj om at PET fulgte mig, så for at kunne fortsætte mine dialoger med det jeg bare opfattede som russiske diplomater uden pludselig af dem at risikere at blive presset op i en krog, var jeg simpelthen nødt til at have så mange vidner som muligt. (Husk i øvrigt at når man er klar over at PET følger en skal man nok sørge for aldrig at rode sig ud i noget ulovligt. Ellers ville man være en tåbe!)
    De fleste af vidnerne lever heldigvis stadig. Det var også de fattigste af mine venner dengang jeg fordelte de 10.000 kr jeg fik af Nick til forsendelse af min bog til meningsdannere. De fik alle besked om at pengene kom fra den russiske ambassade. På den måde betalte jeg mig direkte til at have vidner🙂
    Så jeg tror nok at det er på tide at du Martin prøver at komme ud af din enøjede opfattelse af mig som KGB-agent skønt jeg modsat Dragsdahl intet har imod at du kalder mig det.

    • Martin Kasler siger:

      Tidligere oberst i KGB Oleg Gordievskij modtog ingen penge for at afsløre dig. Ifølge ham modtog du derimod langt flere penge fra KGB end det enkeltbeløb på 10,000 kroner, som du har vedgået dig.

      Gordievskij er ikke kendt for at lyve og han har heller ingen grund til at gøre det. Du har gentagne gange løjet groft om bl.a. Wounded Knee og du forsøgte i første omgang helt at benægte, at du havde modtaget penge af KGB. Så hvem synes du selv vi skal tro på?

  7. Jacob Holdt siger:

    Hvorfor kan man ikke lægge billeder ind på din sjove blog? Jeg har jo så mange fotografiske beviser på det vi diskuterer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s