Jacob Holdt belyver indianerkvinde

Som jeg tidligere har beskrevet, så har Jacob Holdt, der under Den kolde Krig modtog penge af det sovjettiske sikkerhedspoliti KGB,  løgnagtigt hævdet, at han i Wounded Knee  “for weeks were laying in cold trenches shooting at the FBI“.

(Læs Jacob Holdt og Wounded Knee.)

Jacob Holdts løgn faldt i en opdatering på Facebook 2. maj 2013. Ved samme lejlighed påstod han følgende:

… Wounded Knee; that bleak desolate place where I “buried my heart” when sleeping with the widow the night after we buried her husband – the first Indian to be killed in the last Indian war against the government…

Ifølge Holdts fremstilling i hans kendte bog Amerikanske Billeder, så forsøgte enken Morning Star at komme i seng med ham to dage efter hendes mands begravelse. Hun stoppede dog sine tilnærmelser, da en “indianerleder” trådte ind i det “ærestelt“, hvor de tre angiveligt boede sammen.

Jacob Holdts to historier om Morning Star kan selvsagt ikke begge være sande. Spørgsmålet er, om nogen af dem er det?

Lad os først lige få lidt baggrundshistorie: Den 16. april 1973 sneg Frank Clearwater sig ind i den besatte landsby Wounded Knee på det amerikanske indianerreservat Pine Ridge. Med sig havde han sin hustru Morning Star, et langløbet gevær og rigtige cigaretter. Dagen efter blev han ramt af et skud i hovedet og evakueret til hospitalet i Rapid City nord for Pine Ridge.

Clearwater stod ikke til at redde og udåndede den 25. april. På baggrund af fingeraftryk identificerede myndighederne ham som Frank James Clear, en 47-årig hvid mand, der tidligere havde været i konflikt med loven. “He said he was Cherokee, but he looked like one of them mountain men“, har en indiansk Wounded Knee-veteran senere indrømmet.

Nedenfor ses det eneste kendte billede af Frank James Clear alias Frank Clearwater:

Frank Clearwatter

I modsætning til Clearwater,  så var hans enke Morning Star vaskeægte indianer. Hun var 37 år ved hans død og skal have ventet hans barn. Kort efter sin mands død synes hun at være sporløst forsvundet.

I Amerikanske Billeder hævder Jacob Holdt,  at Morning Star var “højgravid… i ottende måned”. Datidens kilder fortæller, at hun var tre måneder henne. Dennis Banks, lederen af besætterne i Wounded Knee, omtaler Morning Star som blot “visibly pregnant“.

I et indlæg marts sidste år påpegede jeg, at:

Som man kan se her, så kalder Holdt hende for “Rosemary”, og hendes afdøde mand for “Eastlake”.

(Læs Jacob Holdt-løgn.)

Efterfølgende påstod Jacob Holdt atter på Facebook, at han havde været i seng med Morning Star og betegnede hende som sin “terroristkæreste“. Han tilføjede:

(Her bruger jeg for første gang deres rigtige navne. Med min omtalte kærlighedsaffære med Morningstar lige efter hendes mands død ville jeg ikke dengang jeg skrev bogen ødelægge deres kultstatus blandt indianerne).

Jacob Holdt havde tydeligvis fået sin forklaring i løgnhalsen. Han omtaler således allerede i 1973 Frank og Morning Star Clearwater ved navns nævnelse, da Kristeligt Dagblad bringer hans fantasifulde historie om hans bedrifter i Wounded Knee.

Da Holdt senere i Amerikanske Billeder fortæller sin svinske historie om, hvordan Morning Star to dage efter sin mands begravelse angiveligt ville “kneppe denne verdenshistoriske begivenhed væk“, anvender han også parrets rigtige navne.

Da Jacob Holdt siden dukker op her på RR, skifter han da også forklaring. Nu hedder det sig:

Grunden til at jeg var nødt til dengang i den amerikanske udgave af bogen (modsat den danske) at ændre hendes navn til Rosemary var at det modsat alle mine andre venner i bogen ikke var lykkedes mig at finde hende inden bogens udgivelse i USA i 1984. Man skal jo have “picture releases” fra alle i USA for ikke at risikere at blive sagsøgt.

Jacob Holdts forklaring giver som sædvanlig ingen mening. For det første er lovgivningen i USA omkring fotos og privatlivets fred ikke væsensforskellig fra Danmarks. For det andet er der ingen fotos i Amerikanske Billeder af Morning Star, hvorfor Holdt selvsagt ikke har haft brug for hendes tilladelse til at bringe dem.

Men jeg tror dog, at der er et gran af sandhed i Holdts forklaring her på RR. Jeg tror, at han i den amerikanske udgave af Amerikanske Billeder forfalskede navnene på Clearwater-parret af frygt for i USA at blive sagsøgt for bagvaskelse.

Jeg tror nemlig ikke på nogen af hans historier om Morning Star. Hverken den i Amerikanske Billeder eller dem på Facebook.

 ***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

7 svar til Jacob Holdt belyver indianerkvinde

  1. Balder siger:

    Der tegner sig et billede af en beregnende opportunist….

  2. Hans Und siger:

    KGB var jo aktive i USA med deres aktive midler (belyvning med racisme, imperilaisme og “fredsarbejde” bl.a.) også først i 70’erne. Åbne spørgsmål er så om Holdt allerede på det tidspunkt var en del af KGB. Desuden om Holdt, i så fald, har taget aktivt del i de opmuntrninger til race-uroligheder som udgik fra KGB, og eventuelt på den konto kan have medansvar for voldelige dødsfald blandt negere, jøder og indianere.

    • Martin Kasler siger:

      Nej, der er ingen grund til at tro, at KGB tog kontakt til Holdt tidligere end 1976. Der er heller ingen grund til at tro, Holdt var specielt tæt involveret i noget som helst i USA. Det er først da han kommer hjem, og der skal slås mønt af hans billedsamling, at han pludselig var med hér og dér og alle vegne.

  3. Balder siger:

    “opmuntringer til race-uroligheder”

    Det forlyder på nettet at George Soros har betalt sorte demonstrantert for at demonstrere i Ferguson. Det skulle være blevet afsløret ved, at mange ikke fik de lovede penge, og startede en aktion for at få dem…

  4. jens siger:

    Jakob Holdt kan åbenbart, ikke rigtigt finde ud af sig selv.
    Da han var i Livgarden, nægtede han at skyde på en menneskeformet skydeskive,
    og nu påstår han at han har skudt efter politiet i flere uger.

    • Martin Kasler siger:

      Historien fra Wounded Knee er med garanti ikke sand. Hvem siger, at historien fra hans soldatertid er det?

  5. Pingback: Dragsdahls racismografi #1 | Undskabens Hotel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s