Kulturmaxisme anno 1935

ku_1935

I 1935 gik en række danske akademikere sammen i foreningen Frisindet Kulturkamp, der havde til formål at “bekæmpe den nazistisk-konservative Paavirkning” af samfundet.

I Konservativ Ungdom (KU) lugtede man lunten. I en ætsende leder i KUs Kampblad kaldte man til kamp mod kulturmarxismens hidtil mest ambitiøse projekt i Danmark:

En samling af de mest salonrevolutionære bourgeoisie-kommunister har dannet Fronten for Ytringsfrihedens Bevarelse i Kamp mod Reaktionen.
Martin Andersen Nexø vil have ytringsfrihed til at tilsvine det Land, der årligt yder støtte til hans modbydeligheder. Poul Henningsen vil have frihed til at skrive flere pornografiske revyer.
Leve lårsvinget og de sjofle viser, leve den nye “kultur”!
Professor Jørgen Jørgensen vil have ytringsfrihed til som lærer ved universiteterne at gøre grin med alt, hvad der kan ligne nationalfølelse og tro. Poul la Cour vil have frihed til at udgive sin overerotiske, sygelige pseudokunst. Dr. phil. Josef Davidsen skal også have frihed – – frihed til på universiteterne at propagandere for sine bolsjevistiske, statsfarlige idéer.

Hvad maner man om en anden herre i selskabet, Hr. Sigurd Næsgaard? Han skal have frihed til i ly af psykoanalysens saglige etiket at forsøge på en erotisering af alle problemer ved på direkte patologisk måde at henføre alt og alle problemer til kønslivets område. Sine mærkværdige resultater indpoder han ungdommen gennem de borgerlige(!) “konformationer”.
Oh, oh, der er mange flere af disse møgspredende “kultur”profeter, endog yndige damer, f.eks. skuespillerinden Lulu Ziegler, der føler kulturel tilfredsstillelse ved at synge tvivlsomme sange..

Vi ønsker ikke sådanne folk til at påvirke danske studenter. De hykler frihed og demokrati, men deres sande ansigt hedder Sovjet, og midlet er opløsning af dansk kultur. Men vi vil vise disse muldvarpe tilbage. De skal ikke ved erobring af alle lærestole for bolsjevistiske elementer få undergravet vor nationale kultur i en sådan grad, at kulturbolsjevismen bliver en virksom faktor i marxisternes kamp.

Den kommunistiske frontorganisation Frisindet Kulturkamp trak stikket, da Hitler-Stalin pagten i 1939 igen gjorde socialdemokrater til socialfascister og kulturradikale til nyttige idioter. Hånd i hånd fortsatte kulturmarxister og -radikale dog deres lange march gennem institutionerne og stod i 1960’erne klar til at modtage den første bølge – de såkaldte 68’ere – af de i dag så almene, enorme studenterårgange.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antikommunisme, Kulturmarxisme. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kulturmaxisme anno 1935

  1. jens siger:

    Martin Kasler. Jeg imponeres, til stadighed over din viden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s