Jacob Holdt-løgn løbet op (igen-igen)

I sine replikker til mit indlæg om hans vidtløftige historier fra San Francisco, kommer forfatteren og fotografen Jacob Holdt vidt omkring. Lad mig foreløbigt nøjes med at slå ned på et et enkelt led i hans lange søforklaringer.

I mit indlæg skrev jeg bl.a.:

I begyndelsen af februar 1974 kidnappede en terrorgruppe rigmanden Randolph Hearsts datter og tvang ham til at udlevere for millioner af dollars mad i San Franciscos gader.

Holdt har for nyligt hævdet, at Williams’ kirke stod for uddelingen og at Holdt kom til at spille en central rolle som talsmand og livvagt for Williams.

Men Ifølge Holdt selv, så boede han kun otte måneder i San Francisco, som han forlod i efteråret 1975. Han kan derfor umuligt have deltaget i den bizarre maduddeling, der fandt sted i månederne februar-marts 1974. Og Williams’ kirke stod slet ikke for uddelingen af den enorme mængde mad. Det gjorde en nødhjælpsorganisation, oprettet til lejligheden af Hearst.

Til det replicerer Jacob Holdt:

Ang. pastor Cecil Williams og det jeg skriver om ham som hans talsmand for udenlandske medier kan du jo selv spørge ham ud. Han levede og huskede mig stadig da jeg var i kirken under Pind-filmoptagelserne for to år siden – om end stærkt svækket. I hans erindringer skriver han udførligt om hvordan Patricia Hearsts far bad ham om at stå for uddelingen af maden.

Og nej, jeg var i New York under Hearst maduddelingen, som foregik på gaden udenfor kirken. Det var derimod mig der stod for den daglige maduddeling til hjemløse i kirken…

Dette er sådan en slags ikke-forklaring, der ingen steder direkte bestrider hvad jeg skriver, men alligevel efterlader indtrykket af, at Jacob Holdt ikke lyver, men at jeg på en eller anden måde har misforstået noget.

Det har jeg ikke. Den 13. januar i år skrev Jacob Holdt på Facebook:

SLA forlangte at en løsesum for hende på mellem 4 og 400 millioner dollars i form af mad, som skulle deles ud til de fattige, og det var der jeg kom ind i billedet. Ingen ville nemlig stå for uddelingen af maden, men det havde vi ingen moralske skrupler med i Glide Kirken, hvor jeg var talsmand for den karismatiske og revolutionære sorte præst Cecil Williams. Og ingen havde troet at de fattige ville tage imod denne terroristmad. Men der tog alle fejl. Det væltede ind med så mange fattige især sorte fra ghettoerne, at vold brød ud ved distributionsstederne med masser af sårede. Selv måtte Cecil Williams efter bombetrusler mod kirken gå rundt med livvagter i et helt år, hvoraf jeg var en af dem.

Men som jeg påpegede – og Jacob Holdt altså nu har erkendt – så var han slet ikke i San Francisco under den bizarre maduddeling og kom således aldrig “ind i billedet“. Hvad Jacob Holdt skrev på Facebook er lodret løgn – ligesom så mange andre af hans historier.

Jeg ved iøvrigt ikke, hvad Cecil Williams har eller ikke har skrevet i sine erindringer. Men jeg kan fortælle, at det ikke var Randolph Hearst der bad den sorte kirkeleder stå for uddelingen. Det var et krav fra terrorgruppen Symbionese Liberation Army. Et krav, der viste sig uladsiggørligt i praksis, da Williams og hans kirke slet ikke havde ressourcerne til den enorme opgave.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

5 svar til Jacob Holdt-løgn løbet op (igen-igen)

  1. André Kristen Daner siger:

    Simpelthen bare fantastisk at følge dig Martin, du giver ikke op for bollegrød som alle andre, men undersøger og dokumenterer dine påstande med ug kryds og bolle osv osv…..
    Endnu engang tak for dine sublime klummer som vi efterhånden er mange der ser frem til at læse…
    André Daner-464
    Hundested.

  2. Jacob Holdt siger:

    Ha, ha, ja, det må jeg indrømme er en uheldig formulering “det var der jeg kom ind i billedet” af den type man lidt for hurtigt smider ud på Facebook sammen med alt det andet pjat man skriver på andres FB-sider. Jeg husker ikke sammenhængen den dag på Facebook, men jeg har sikkert ment at “jeg kom ind i billedet” ved at komme lidt for tæt på Hearst-SLA-dramaet forinden gennem mit arbejde i Glidekirken fordi dette medførte et enormt sikkerhedsopbud omkring Cecil Williams under vores arbejde i den tid jeg var der. Det er jo ikke i helt normale kirker at alle i menigheden skal kropsvisiteres for våben inden de kommer ind🙂
    Havde min nuværende kone – eller en bog-redaktør – læst denne uheldige formulering ville de naturligvis straks have slået ned på den. Som du kan se på mine avisudklip om Popeyes død fortsatte SLA-dramaet i hele den tid jeg arbejdede i Glidekirken, som blev set af mange som sympatisør med SLA, hvorfor det virkelig føltes som om “jeg var midt i billedet” ved at være en del af kirken (men som sagt ikke af selve maduddelingen).
    Og jo, dette skyldtes ikke mindst fordi SLA udpegede kirken til formålet, men Cecil Williams sagde ikke ja før han derefter fik en skriftlig opfordring fra selveste Mr. Hearst, sådan som jeg husker det. Men jeg har ikke tid til at undersøge det lige nu, hvor jeg er ved at skrive om mit arbejde med Ku Klux Klan i mine erindringer. Så bliv ved med at nitpicke i min fortid, Martin, så jeg har alle de korrekte oplysninger parat til den tid hvor jeg skal til at skrive om dette kapitel til min bog. Så sparer jeg selv en masse tid på research🙂
    Tak for vores fine samarbejde.

    • Martin Kasler siger:

      Jacob, du kan kvidre løs alt det du vil. Men tilbage står, at du på Facebook løgnagtigt hævder, at du var talsmand for Cecil Williams på det tidspunkt, hvor SLA afpressede Hearst til at uddele gratis mad.

      Og i modsætning til, hvad du tydeligvis tror, så stod Cecil Williams og Glide Memorial ikke for uddelingen. Det gjorde nødhjælpsorganisationen People In Need, oprettet til lejligheden af Hearst og ledet af en tidligere embedsmand.

      Jeg kan garantere dig for, at Cecil Williams rolle omkring SLA var komplet udspillet efter april 1974. Sent i 1975 modtog han ganske rigtigt trusler, men disse havde intet med SLA-sagen at gøre og du var ikke i San Francisco på det tidpunkt.

      Jeg kender godt historien om kropsvisitationen af Glides menighed. Hvad du tydeligvis ikke ved, det er, at den aldrig fandt sted, for Williams ikke ville have det.

      Alt i alt tror jeg ikke en døjt på, at du nogensinde var specielt involveret i Glide Memorial Church. Jeg skal ikke bestride, at du har besøgt kirken og måske endda lejlighedsvis udført lidt frivilligt arbejde, men ligesom du aldrig har været i hverken Wounded Knee eller San Bruno-fængslet; kissemisset med Morning Star, været medlem af Black Panther Party, aktivist i UPU, nær ven af Popeye Jackson, Sally Voye eller Sara Jane Moore, så har du heller aldrig været en egentlig del af Williams’ kirke.

  3. Jacob Holdt siger:

    Ha, ha, hvorfor kommer du ikke ind til København en dag og besøger mig. Jeg giver en god middag. Så skal jeg visse dig kasser og kufferter fulde af beviser for alt dette.
    Jeg har ikke tid til at sidde hele sommeren og levere ligegyldige skriftlige beviser her på dine sider for noget som kan ordnes på under en time med selvsyn.
    I øvrigt burde du komme til mit nye foredrag “Om at sige ja” når jeg er i nærheden. Det er langt mere populært end det nu forældede Am. Billeder og lige populært på højrefløj som venstrefløj – hos DF som hos muslimer:
    http://www.american-pictures.com/foredrag/Om-at-sige-ja.htm
    Jeg ved ikke helt hvor du står, men her forsvarer jeg jo både nazister, Ku Klux Klan og DF’ere, så du vil sikkert også kunne lide det🙂
    Alle mine “fjender” på højrefløjen elsker det faktisk. Du er velkommen til at køre med hvis det ikke er lige i nærheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s