Jacob Holdts desperate træk

Den 3. juli skrev Jacob Holdt her på RR bl.a.:

Jeg skriver ikke at jeg var til stede da Sara Jane Moore skød mod præsident Ford:
http://www.american-pictures.com/roots/chapter-67.htm … Jeg tog billedet af præsident Ford samme sted på Union Square, men nogle måneder før under hans tidligere besøg til en $1000-a-plate fund raiser som jeg fotograferede og brugte i slutningen af showet.

Med sin reference til den digitale udgave af hans berømte bog Amerikanske Billeder får Jacob Holdt skabt det indtryk, at det er denne tekst sagen handler om. Men faktisk skrev jeg blot:

Holdt har påstået, at han fotograferede Ford få øjeblikke før Moore skød mod ham. Det pågældende snapshot kan umuligt være taget på det af Holdt påståede tidspunkt, hvorfor denne historie blankt kan afvises som opspind.

Som jeg i det følgende vil vise, så er Jacob Holdt helt på det rene med, hvilken tekst jeg henviser til. Min tidsangivelse “øjeblikke før” er nemlig løftet direkte derfra. Det drejer sig om artiklen Kampen bag “Milk” for de homoseksuelles og deres undertrykkeres menneskeliggørelseskrevet af Jacob Holdt i efteråret 2008.

Hvis man i dag trykker på ovenstående link, så vil man sådan cirka midt på siden finde følgende tekst og billede:

Ford

Som det fremgår, så er der ingen “øjeblikke” her. I stedet anvender Jacob Holdt det mere elastiske udtryk “kort tid”. Et udtryk, der ikke nødvendigvis er i strid med f.eks. udtrykket “nogle måneder”, som Jacob Holdt senere anvender her på RR.

Men-men-men… Går vi nu ind på sidens cache-lager og scroller ned til billedet, så bliver Jacob Holdts historie pludselig en helt anden:

FordCache

Af cache-lagerets oplysninger fremgår det, at den seneste rettelse i Jacob Holdts artikel fandt sted den 25. juni, altså vel efter jeg offentliggør mit indlæg og vel før Holdt replicerer på det.

Da jeg for 3-4 år siden første gang så ovenstående billede & tekst, vidste jeg med det samme, at der var tale om et falsum. Sara Jane Moores mordforsøg på præsident Gerald Ford fandt nemlig sted ved højlys dag:

Jacob Holdt er en løgner af næsten groteske dimensioner. Længe har hans taktik her på RR været at forsvare sig med lange søforklaringer, hvis primære formål er at forvirre læseren. Nu forsøger han at gribe til løgnerens sidste desperate udvej: At slette sporene efter sig.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

9 svar til Jacob Holdts desperate træk

  1. Joe Mcvey siger:

    Det var da en smule kontroversielt…. Det burde da ikke være nødvendigt for ham at pynte på sine historier….

  2. Jacob Holdt siger:

    Ja, det er klart at jeg – da du bad om lov til at bringe billedet hvilket jeg gav tilladelse til da jeg ikke føler jeg har noget at skjule – lige gik ind og tjekkede historien. Og der kunne jeg selvfølgelig straks se at med din tendens til nitpicking var den billedtitel uheldig. Billedtitler med blikfang, der skal fange interessen, er jo noget man hurtigt smækker på sine web-historier i sidste øjeblik – ligesom BT og Ekstrabladet – og ikke vejer ligeså tungt som selve artiklerne som man sender ind til tryk som i dette tilfælde Jyllands-Posten.
    Jeg har sikkert i travlheden mellem mine foredrag lavet masser af andre af sådanne småfejl på mine 22.000 hjemmesider. Jeg håber du vil gå dem alle igennem og finde alle fejlene. Selv finder jeg dem først når jeg skal bruge et link på en eller anden Facebookside – og så pludselig opdager at sidens titel eller søgeord viser hen til en hel anden person end den jeg omtaler.
    Men med fælles hjælp kan vi sikkert få dem alle korrigeret🙂

    • Martin Kasler siger:

      Jacob Holdt skrev:

      “Ja, det er klart at jeg – da du bad om lov til at bringe billedet hvilket jeg gav tilladelse til da jeg ikke føler jeg har noget at skjule – lige gik ind og tjekkede historien. Og der kunne jeg selvfølgelig straks se at med din tendens til nitpicking var den billedtitel uheldig.”

      Igen en Jacob Holdt-løgn. Han ændrede sin billedtekst den 25. juni. Jeg spurgte først den 4. juli efter hans tilladelse til at bruge billedet.

  3. Jacob Holdt siger:

    Nej, Martin, jeg forsvarer mig ikke med lange søforklaringer for at forvirre læserne, for jeg har jo for længst indset at der ikke er andre læsere på dine sider end dig. Eller i hvert fald folk der gider at kommentere det jeg skriver. Jeg skriver fordi jeg kan lide din opmærksomhed og interesse for mit liv og fordi du med din baggrunds research bringer minder frem hos mig om ting jeg for længst har glemt eller fortrængt – eller engang imellem som du påpeger har opfattet forkert. Og det er jo værdifuldt.
    Så med vore mundhuggerier har vi åbenbart brug for hinanden som i et ægteskab🙂
    Det er næsten lige så sjovt at sidde og drille dig som mine gode venner Søren Pind, Søren Espersen og Naser Khader – bortset fra at de er langt mere overfladiske i deres svar end dig og at jeg selv har langt flere læsere på højrefløjen når jeg driller dem på deres Facebook sider🙂
    Hvem gider at skrive for den frelste venstrefløj?

    • anders sørensen siger:

      J.H., jeg tror, at der er en del der læser RR, inkl. artiklerne der dokumentere din egen letsindige omgang med sandheden.
      Jeg tror, at det er alvorligt for din egen karriere. Men det er jo dit problem.

  4. DiE siger:

    Der er nok en del flere, der læser med her, end du lige regner med, Jacob. Jeg har ikke selv noget videre at bidrage med, og derfor lader jeg være med at forstyrre, men jeg vil da gerne indrømme at jeg flere gange sidder og krummer tær, når jeg læser dine svar til Martin – der er jo en verden til forskel på her to i niveau og ikke mindst i integritet og almindelig hæderlighed.

  5. Henrik Petersen siger:

    JH. er en sindsforstyrret person der er tilhænger af en af de mest morderiske ideologier der nogensinde har eksisteret på denne klode. Han er tidligere KGB agent og lægger ikke engang skjul på det men griner bare fjoget. Havde vi levet i en retfærdig verden var han blevet spærret inde og nøglen smidt væk,sådan helt bogstaveligt.

  6. Balder siger:

    Jeg er ikke altid helt enig med Martin i alt, men hans blog byder ofte på spændende emner og pinlige afsløringer og jeg læser den derfor regelmæssigt. Antallet af kommentarer er ikke nogen målestok for antallet af læsere. Martin Kasler er ikke let at komme udenom, når han først fordyber sig i en konkret sag; det er der andre end vores eventyrdigter her som til deres fortrydelse har måtte sande…

    Hvor ægte er alt det der med “min ven Søren Espersen” nu egentlig, Jacob Holdt?

    Kan man bare være “venner” med alle, selv om de står for noget helt modsat af det man selv står for? Du forekommer mig klistrende og lidt vammel Jacob, irriterende som en kat som hele tiden vil gnide sig op af ens ben eller ligge i skødet, selv om man ikke kan fordrage den. Men jeg ved at der er mange som falder for det. Det gjorde jeg selv også en gang; næsten da. Én eller anden “redneck” i Staterne faldt vist også for det, og jeg formoder at du Jakob Holdt er medskyldig i hans død, ved at prædike dit frelste vås for ham. Lige som kristne missionærer i Afrika og andre steder har været med til at lægge hele folkestammer i graven ved at pådutte dem en religion som gjorde dem forsvarsløse.

    – Jacob Holdt er en sød og rar og venlig mand, sådan på overfladen, modsat Stampe og Sofie, Vestager, og resten af det kulturradikale kompagni. Men han er dødsens farlig for dem som lader sig forføre af hans honningsøde tunge..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s