Jacob Holdt vedkender løgn i Amerikanske Billeder

I forgårs postede forfatteren og fotografen Jacob Holdt et længere indlæg, hvori han omsider indrømmer, at Popeye Jackson kun havde været et overfladisk bekendtskab af få dages varighed.

Denne indrømmelse er naturligvis i klar strid med Holdts fremstilling i Amerikanske Billeder (AB), hvori han og Jackson “forstod hinanden” og blev “knyttet tættere og tættere sammen under arbejdet i fængselsforeningen.

Jeg tror ikke Holdt vil protestere hvis jeg fastslår, at hans påståede venskaber med Sara Jane Moore og Sally Voye var af endnu mere perifer natur, for ikke at sige ikke-eksisterende.

Til gengæld har Jacob Holdt til lejligheden opfundet sig en ny ven. Nemlig Popeye Jacksons hvide elskerinde Pat Singer, som Holdt indtil for nyligt fejlagtigt troede var Jacksons hustru og mor til Jacksons 3-årige søn…

Men tidligere skrev jeg bl.a.:

I AB påstår Holdt, at Moore til Playboy fortalte, at FBI havde truet hende på livet, fordi hun var blevet omvendt til Jacksons synspunkter.  Moore har hævdet mange ting om FBI, også til Playboy, men aldrig at de truede hende på livet.

Til dette replicerer Jacob Holdt:

Jeg gengav jo ukritisk bl.a. det Sara Jane Moore udtalte i sit Playboy interview kort efter, da jeg var flygtet ud på landevejen.

Her er for det første at sige, at da magasinet Playboy i juni 1976 publicerede sit interview med Moore, da sad Jacob Holdt trygt hjemme i Danmark. For det andet er der ikke tale om, at han i AB gengav hende ukritisk. Holdt forfalskede hendes udsagn.

Jeg skrev tillige:

Videre ifølge AB, så blev Popeye Jackson skudt blot et par dage efter sin løsladelse, som Holdt var med til at fejre. Kun en uge før mordet havde han under mystiske omstændigheder gået rundt i Jacksons fængsel og i smug tage billeder af ham og andre indsatte.

Men Jackson blev ikke skudt et par dage efter sin løsladelse og han sad ikke fængslet ugen før mordet på sig. Han blev løsladt et halvt år tidligere!

Jacob Holdt fastholder i sin replik sin historie om, at han har taget billederne inde fra San Bruno-fængslet af Popeye Jackson og andre. Men skriver så:

Jeg har heller ingen erindring om hvor lang tid, der gik fra Popeyes ”get back to the world” party efter hans løsladelse til mordet på ham. Blot må der være gået flere uger, da det normalt tog mig så lang tid at sende og modtage mine film til postordrefirmaet ”Mail-a-film”.

Jacob Holdt og jeg er altså nu omsider enige om, at Popeye Jackson først blev skudt en rum tid efter sin løsladelse. Nu mangler vi sådan set kun en forklaring på, hvorfor Jacob Holdt i AB – skrevet blot to år efter Jacksons død – så påstår, at Jackson blev skudt “et par dage efter vores “tilbage i verden”-fest“, samt en forklaring på, hvorfor Holdt på sin hjemmeside påstår, at Jackson sad fængslet ugen før sin død.

Jeg har gravet lidt i kilderne og det ser ud til, at Popeye Jackson i april 1975 fejrede, at hans tid som prøveløsladt var udløbet og at han for første gang i sit voksne liv var en fri mand.

En forklaring på Holdts usandheder kunne derfor være, at det er denne fest, som Holdt deltog i og at dette er sidste gang, han ser Jackson.

Da Holdt så et par år senere skriver AB, rykker han sit sidste møde med Jackson frem til mordnatten og opfinder en værre røverhistorier om mystiske telefonopkald, der på et hængende hår redder ham fra at blive skudt sammen med Jackson og Sally Voye.

Hvorom alting er, så har Jacob Holdt nu bekræftet, at han i sin berømte bog Amerikanske Billeder løj om mordet på den midaldrende vaneforbryder Wilbert “Popeye” Jackson.

Jeg skal senere vende tilbage til den mærkværdige historie om sheriff Hongisto og billederne fra San Bruno-fængslet. Og så er vi vist også ved at være færdige med den tidligere succes-forfatter Jacob Holdt.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

3 svar til Jacob Holdt vedkender løgn i Amerikanske Billeder

  1. Jacob Holdt siger:

    Ha, ha, Martin, min egen kære store ordkløver. Kan du ikke efterhånden begynde at indse hvorfor ingen kan tage dig alvorligt med dine ligegyldige ordkløverier? Jeg prøver sødt og venligt at forklare dig i et langt indlæg hvordan Am. Billeder blev til gennem en langvarig vagabonderings møder med tilfældige mennesker, som trak mig ind i deres liv, og som jeg for det meste blot fotograferede uden at nedskrive detaljer om eller forhøre mig om f.eks. deres ægteskabelige relationer, børn, arbejde osv. Simpelthen fordi jeg mødte tonsvis af skæbner hver dag og ikke normalt kunne overskue hvilken relevans deres billeder senere fik for mig. Og når jeg så i mit show, der blev nedskrevet enormt hastigt lige efter julen 1975 i min fars præstegård, fordi han allerede havde arrangeret foredrag for mig i lokale kirker og skoler kort tid efter, ikke får skrevet det nøjagtige antal dage mellem to begivenheder ned (fordi det ingen relevans har for essensen af historien og jeg ikke længere kan huske det), – ja, så slår du straks ned på det som ”Jacob Holdts løgn” og ”Jacob Holdt vedkender løgn i Amerikanske Billeder. ”

    Men du viser virkelig din uvidenhed om forholdene i ghettoerne når du lægger vægt på om en kvinde er en elskerinde eller en gift kone al den stund de fleste blot ”shackede sammen” i kortere eller længere tid og folk aldrig stillede spørgsmål om den slags ting, eller om hvem der var børn af hvem. Det er sådan noget jeg først er begyndt at stille spørgsmål om i mine fortsatte venskaber med de fleste af bogens/showets personer gennem de 40 år, der er gået siden og hvor jeg tilmed har sat mange af familierne op i stamtræer. For når de ældre, som jeg kendte begynder at dø, er det vigtigt bagefter at kunne hitte redde i alle deres børn og ja, oldebørn. F.eks. boede jeg på den sidste tur hos to gamle kærester der nu er oldemødre🙂 Men selv med de bedste slægtsforskningsprogrammer er det svært at opstille disse mange familier overskueligt med alle de sidespring de typisk har med børn af mange forskellige kvinder. Marys søn (side 106 i den ny udgave af bogen) har f.eks. børn med 4 forskellige kvinder hvorfor Mary knapt nok selv kan finde ud af sine mange oldebørn.
    Alt dette forsøger jeg at holde styr på fordi jeg har gjort bogens personer til genstand for videregående sociologiske studier, f.eks. ved at følge og prøve at forstå hvad der formede de børn jeg kendte til i 70’erne og hvorfor de siden blev mordere eller kom på Harvard – ofte begge dele indenfor samme families børneflok. Eller f.eks. at finde ud af om den massemorder jeg påstår at have med i showet:
    http://www.american-pictures.com/video/american-pictures/chapter-6.htm
    (hvorfor slog du ikke ned i denne horrible påstand, Martin?) ja, derefter at finde ud af om hans udsagn var sandt. Tja, det tog mig 20 års rystende forskning i hans familie endelig at finde beviserne for at det var sandt (hvilket du kan høre om i mit nye foredrag “Om at sige ja”).

    Som sagt, når man følger så mange familier gennem tykt og tyndt laver man uundgåeligt en masse fejl særligt når man som jeg er dårlig til at skrive ned (også fordi man straks ødelægger tillidsforholdet med kriminelle hvis man sidder og noterer ned hvad de åbenhjertigt som denne massemorder sidder og fortæller hvilket får en selv til at fremstå som en afstandtagende journalist og ikke som en medfølende deltager).
    Nu kunne jeg se at du fandt endnu en blikfangsfejl her:
    http://www.american-pictures.com/gallery/exhibitions/louisiana/V2-Faengsler/index.htm
    Da jeg lavede den billedtekst til udstillingen i Louisiana skrev jeg den igen udelukkende efter hukommelsen – 35 år efter at det omtalte skete. Jeg har intet imod at du slår ned på den slags sjusk så jeg kan få det rettet.
    Men du glemmer hver gang at ingen af sådanne småfejl rykker det mindste ved den helhedsoplevelse 100.000 tilskuere havde af min udstilling på Louisiana. Og mange, mange hundredtusinder verden over har haft af Amerikanske Billeder. For dem gør detaljer om der gik få eller mange dage fra Popeyes ”release party” (som jeg ikke engang husker var lige efter hans egentlige løsladelse) til hans død ingen forskel overhovedet. (Kendsgerningen at jeg har billeder af en mand både før og efter attentatet på vedkommende er det chokerende og væsentlige for tilskueren. Jeg har i øvrigt tit ærgret mig over hele Popeyehistorien fordi den giver showet et venstreorienteret skær i USA med Popeyes marxistiske lommefilosofi, men historien ryster samtidig amerikanerne så meget at slutningen af showet ville blive stærkt svækket. Og sjovt nok har afsnittet fået fornyet relevans på det sidste med nutidens “the mass incarceration” af det medierne nu hyppigt ligesom Popeye kalder “politiske fanger”).
    Eller om vi var nære eller overfladiske venner (da læserne jo sagtens kan regne ud at med så mange ”venner” i bogen er de alle af mere overfladisk karakter, ellers var bogen jo aldrig blevet til andet end skildringen af en enkelt eller ganske få bekendtskaber og ikke et studie af en hel underklasse).

    Nej, hverken for mine læsere (eller Informations) eller sågar, kan jeg se, dine egne læsere er alt dette af vigtighed. Men helt personligt er det vigtigt for min egen nysgerrigheds skyld for bedre selv at forstå hvordan en uuddannet person som jeg kunne lave det, som alle siden kaldte et ”mesterværk”. Derfor ville jeg også være dig dybt taknemmelig for hvis du kunne finde ud af hvornår præcis Popeye sidste gang kom i fængsel og hvornår han blev løsladt. Jeg kan måske allerede i weekenden når jeg kommer hjem give noget af svaret ved at gå alle de breve igennem, som jeg især sendte til min far i denne svære tid med min ekskone. I disse breve medsendte jeg tit plakater om det som jeg oplevede, f.eks. plakaten om Popeyes mord. Men med alt det du herover skriver om det meget længere forløb end sådan som jeg huskede det indrømmer du jo selv at mit forhold til Popeye var så langvarigt at det faktisk giver anledning til at kalde det et ”venskab”🙂

    Jeg kan i al fald ikke se nogen som helst anledning til i al det du har skrevet hidtil at kalde hele min historie for ”løgn”. Jeg går med åben pande ind i en diskussion med dig fordi det morer mig. Men fægter du selv med åben pande? Som jeg ligesom læser ud af alt dette er at du er et menneske præget med angst for den virkelige verden, som har begravet sig bag mure af skjult identitet i Viskinge og blot sidder der og kæmper enøjede Don Quixote kampe (fordi man ikke kan se helheden omkring sig gemt bag et visir) mod alle de vindmøller du ikke forstår ude i verden. Bag sådanne mure er det let at se sig vred på alle.

    Men hvis du derimod turde komme ud og dele tilværelse med alle jordens vidunderlige skabninger på godt og ondt, turde at kæmpe også ind imellem forfejlede kampe sammen med indianere i f.eks. Guatemala og Wounded Knee, med sorte i de Sorte Pantere osv., gå sammen med og turde forsvare nazister fra Greve eller ind i Ku Klux Klan, Hizb-ut-Tahrir, massemordere osv. – ja, så ville også du ende med at elske alle disse mennesker med alle deres fejl. Og i takt med at de føler sig elskede af dig ville du selv pludselig opleve at du bliver båret trygt rundt i verden løftet af deres kærlighed – den kærlighed man altid selv får tilbage når man giver lidt ud til andre.
    Jeg tilbyder dig gerne en hjælpende hånd med at komme ud af din forskansning ved at invitere dig med på mine rejser rundt i ghettoerne, hvor du kan møde mange af de folk du hidtil kun har turdet møde gennem mit værk – eller ”blændværk” som du jo ser det🙂
    Når selv Søren Pind og USA’s største Ku Klux Klan leder og talrige andre har turdet at tage med mig rundt for at møde dem de umiddelbart først føler sig skræmte af kan du da heller ikke stå tilbage. Alle der har været med er blevet smittede af de mennesker de har mødt og har i processen selv løsnet op. Hvis du tog med kunne du jo samtidig more dig på turen med at udspørge bogens personer om det virkeligt alt sammen var rigtigt hvad jeg skrev om dem for 40 år siden. Jeg kan love dig for at du vil finde masser af andre eksempler på småfejl, som du derefter kunne fylde din blog med🙂
    Men som du derefter vil føle er komplet ligegyldige for den helhed du nu vil opleve og den menneskehed du nu vil elske.

    • Martin Kasler siger:

      Jacob Holdt

      Du skriver, “… når jeg så i mit show, der blev nedskrevet enormt hastigt lige efter julen 1975 i min fars præstegård, fordi han allerede havde arrangeret foredrag for mig i lokale kirker og skoler kort tid efter, ikke får skrevet det nøjagtige antal dage mellem to begivenheder ned (fordi det ingen relevans har for essensen af historien og jeg ikke længere kan huske det)…”

      Popeye Jackson blev skudt i juni 1975. Du får ingen til at tro på, at du i december 1975 (eller for den sags skyld i dag) ikke kan huske om du sidst så ham et par dage før mordet, således som du påstår i AB, eller om du sidst så ham tre eller seks måneder før, sådan vi vist efterhånden er blevet enige om må være sandheden.

  2. Pingback: Jacob Holdt destrueret | Undskabens Hotel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s