Jacob Holdt, sherif Hongisto og billederne fra San Bruno

Som jeg tidligere lovede, så har jeg set nærmere på fotografen og forfatteren Jacob Holdts historier om fotografierne fra San Bruno-fængslet og sherif Richard Hongisto.

Amerikanske Billeder hævder Jacob Holdt, at han og den midaldrende, sorte vaneforbryder Wilbert “Popeye” Jackson blev “knyttet tættere og tættere sammen under arbejdet i fagforeningen.”

Holdt fortsætter:

Derfor var det kun naturligt, at jeg blev indsat sammen med ham, da han kom i fængsel påny. Skjult tog jeg disse billeder af ham og de andre fanger, som vi skulle bruge i fængselsavisen, som smugles ind til fangerne.

Som Jacob Holdt har vedgået her på RR, så traf han i virkeligheden kun Popeye Jackson nogle få gange. Holdt har den dag i dag da heller ingen anelse om, hvornår Jackson sidste gang røg i fængsel eller hvor længe han sad inde.

Dermed kan vi også konkludere, at Jacob Holdt heller ikke har den fjerneste anelse om, hvornår han selv – som påstået i Amerikanske Billeder – sad i fængsel. Eller den fjerneste anelse om, hvornår han – som påstået – tog de omtalte billeder.

Hvorom alting er, så lader Jacob Holdt læseren forstå, at han som en eller anden naturlig konsekvens at sit venskab med Popeye Jackson, røg i spjældet sammen med ham. Hvori dette naturlige skulle ligge, får læseren dog ikke at vide.

På sin hjemmeside er Jacob Holdt de senere år begyndt at hævde, at han også var aktivist i San Franciscos bøssebevægelse. I efteråret 2008 påstod han:

En af mine vigtigste venner i vores kamp var sherif Hongisto – en gift skabsbøsse – der begyndte at ansætte bøsser og lesbiske i det hadske politi. Jeg var især aktiv i transvestitternes kamp….

Derfor blev jeg aktiv i Fængselsfangernes Union og fik Hongisto til ulovligt at fængsle mig sammen med dem i det fængsel, hvori han selv siden blev fængslet…

Da Jacob Holdt i 2009 udstillede på kunstmuseet Louisiana, fortalte han gæsterne følgende historie:

[L]ad mig her fortælle historien om hvordan jeg kom ind i fængslet og tage billederne kun få dage før attentatet på min ven Popeye på billedet. Det skyldtes at jeg i samme by, San Francisco, allerede 4 år før var aktiv i verdens første bøssebevægelse, – den som 7 år efter i 1978 bragte bøssen Harvey Milk til magten. Som bøsseaktivist blev jeg gode venner med skabsbøssen Hongisto, som var San Franciscos sherif. Derfor fik jeg ham til ulovligt at fængsle mig for at jeg kunne fotografere vore fælles venner, de mange transvestitter, jeg boede sammen med og som hyppigt havnede i fængsel. I øvrigt i det fængsel, hvori Hongisto selv siden blev fængslet fordi han nægtede at lade politiet smide bøsser ud af deres lejligheder, som loven sagde de skulle, hvis de blev grebet i ”sodomi”. Jeg lovede Hongisto aldrig at afsløre ulovligheden, men nu er han død.

Efterfølgende har Jacob Holdt her på RR givet en helt anden forklaring på billederne fra San Bruno-fængslet end den, han havde givet publikum på Louisiana:

Jeg husker heller ikke hvem af os der fik ideen til at fotografere ham [Popeye Jackson] i fængsel til bladet eller hvor lang tid der gik inden han kom i fængsel. Men det må være ham, der gav mig ideen til at opsøge sherif Hongisto i hans kontor for at få lov til at komme ind i fængslet, for med min ja-filosofi om bare at flyde med og lade andre dirigere min færden kunne jeg selv aldrig have drømt om på egen hånd at opsøge autoriteter som Hongisto.

Hvilken af Jacob Holdts forklaringer om fotografierne fra San Bruno-fængslet er så den rigtige? Ingen af dem, formodentligt, for det er komplet usandsynligt, at sherif Hongisto nogensinde har fængslet Jacob Holdt ulovligt. Da jeg påpegede, at Hongisto som ansvarlig for San Franciscos arresthuse blot kunne have udstedt en besøgs- og fototilladelse til Jacob Holdt, replicerede han:

Nej, sherif Hongisto kunne ikke bare lukke mig ind i fængslet uden at føle sin stilling truet – den stilling han alligevel kort tid efter mistede pga. sit arbejde for de homoseksuelle, som førte til at han selv blev indsat i San Bruno fængslet.

Richard Hongisto blev i 1970 valgt til sheriff i San Francisco. Om valget skriver Wikipedia:

Hongisto’s election had been orchestrated methodically by computer analyst Les Morgan, using the then-new idea of precinct analysis of voting trends. Hongisto was considered the first candidate for public office in San Francisco to be elected largely by outsiders: gay, Latino, and other minority voters who had a strong voting presence, but who had been ignored by the political establishment.

Richard Hongisto, der af pressen blev døbt ‘flower-power sheriffen’, blev i 1975 genvalgt. I april 1977 afsonede han fem dage i San Mateo County Jail for foragt for retten, da han nægtede at efterkomme en retsordre om, at rydde en besat ejendom. En sag, der ikke havde det fjerneste med homofile at gøre. Hongisto forlod i december 1977 stillingen som San Franciscos sherif for at blive politichef i byen Cleveland.

Som sherif i San Francisco var Hongisto ansvarlig for byens arresthuse, hvoraf det største var San Bruno. Som det fremgår af dette portræt af Hongisto, så var han en ivrig fængselsreformator “determined to improve conditions in San Francisco’s county jails“:

Hongisto invited San Francisco’s Community College to teach classes inside the county jails; he created a relationship with the fledgling, and very liberal, New College of California to bring in students into the jails to serve as social workers; he allowed the Bar Association to sponsor a full time prisoner assistance lawyer, and brought in work study law students to address to prisoner problems… He opened the jails to groups like Alcoholics Anonymous and Friends Outside.

Ydermere samarbejdede Richard Hongisto ved flere lejligheder med Prisoners Union, der ligesom Popeye Jacksons langt mindre United Prisoners Union var en stærkt venstreorienteret fagforening for fængselsindsatte. “I’m a liberal, maybe even a radical”, erklærede sheriff Hongisto i en berømt udtalelse.

Det er denne mand, som Jacob Holdt vil have os til at tro på, ikke turde udstede en besøgs- og fototilladelse til ham – af frygt for at miste sin stilling!

I stedet valgte denne frygtsomme sherif, ifølge Holdt, den langt mere risikable manøvre at fængsle Holdt ulovligt, så han i hemmelighed kunne tage billeder i et fængsel, som Hongisto ellers åbnede for snart sagt alle, der gerne ville ind og inspicere forholdene.

Hvorfor disker Jacob Holdt op med sådan en historie? Jeg tror, den skal tjene til at dække over, at der ikke findes stump af bevis for, at Jacob Holdt nogensinde har været inde i San Bruno-fængslet.

Men hvis Holdt aldrig var i San Bruno, hvem har så taget billederne? Og hvordan har Jacob Holdt fået fingerne i dem?

Ja, det har jeg min egen teori om. Men den holder jeg for mig selv. Indtil videre, i hvert fald.

Tilbage står kun at påpege, at Richard Hongistos efterladte uden problemer vil kunne vinde en sag om bagvaskelse mod Jacob Holdt for hans stadige beskyldninger mod Hongisto for at have været skabsbøsse. Også den påstand står Holdt nemlig helt alene med.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

14 svar til Jacob Holdt, sherif Hongisto og billederne fra San Bruno

  1. Jacob Holdt siger:

    Hvor jeg dog efterhånden elsker dig, Martin. Jeg var så bange for at du havde glemt mig da jeg i en uge ikke havde hørt fra dig mens du skrev om din allierede Putin. Så hvor er det dejligt at høre fra dig igen. Og igen at lære noget af dig som jeg ikke vidste eller ikke havde sat mig godt nok ind i.
    Da jeg ikke ser noget i dette nye som direkte er i strid med det jeg selv har skrevet vil jeg dog ikke gøre mere ved det, da jeg har travlt med vigtigere ting. Dog vil jeg sige at jeg ikke glemmer mit løfte til Hongisto om ikke at fortælle nogen om at han havde givet mig tilladelse til at komme ind i fængslet og indtil hans død aldrig brød det. Jeg kan ikke udelukke at han har sagt det samme til andre, som han gav tilladelse til at komme ind, for ligesom at fortælle dem hvor stor et offer det var for ham at gøre det, så de skulle føle sig dybt taknemmelige overfor ham. Måske det var den side af Hongisto som Popeye kendte og som gjorde at han opfordrede mig til at opsøge Hongisto.

    Jo, jeg ved godt at San Bruno officielt kaldes et arresthus, men enhver der har set det indeni med dets endeløse gange vil være mere tilbøjelig til at kalde det for det som vi Danmark kalder et fængsel:
    http://www.american-pictures.com/roots/chapter-66.htm
    Og enhver der ser på mine billeder her – og de talrige andre jeg har derfra i samme slags daterede paprammer som alle mine andre gamle halvformatbilleder kan straks genkende dem som mine billeder. Men jeg er da stadig nysgerrig efter at høre din teori om hvem der ellers skulle have taget dem med mine typiske kompositioner og kraftige slagskygger fordi jeg ikke som fotograf duede til at bounce blitzen mod loftet.
    I øvrigt er det vist kun homofober som dig der vil se det som æreskrænkende for Hongisto at blive kaldt for skabsbøsse. Han selv og hele miljøet omkring ham i San Francisco ville helt sikkert ikke føle det krænkende i dag. Men med den udtalte hadske udfarenhed mod andre og utilslørede homofobi, som skabsbøsser tit dækker sig under, er jeg mere nysgerrig efter at finde ud af en dag om du mon i virkeligheden er skabsbøsse🙂

  2. Martin Kasler siger:

    Jacob Holdt, skån nu dig selv. Det er åbenlyst for enhver, at du nu forsøger at ændre din historie fra, at sherif Hongisto fængslede dig ulovligt, til, at han blot gav sin tilladelse. Du har aldrig haft det fjerneste med Hongisto at gøre og din løgn om, at han var en gift skabsbøsse vil kunne give dig juridiske problemer i USA (og herhjemme, for den sags skyld).

  3. Jacob M. siger:

    To ting, du siger i dit indlæg, Holdt, diskvalificerer hele dit indlæg.
    Citat af Jacob Holdt: “… da jeg har travlt med vigtigere ting.”

    For senere i samme indlæg at skrive: “Men jeg er da stadig nysgerrig efter at høre …”

    Først indikerer du at der er noget af det Martin skriver, der er af mindre betydning, eller måske endda ligegyldigt, for så ellers at ville have uddybet noget andet af det, der bliver skrevet.

    At have for travlt til at gøre een ting, men ellers have tid til at gøre een anden, er en adfærd, der er typisk hos børn, og – udover det – en typisk adfærd for personer, der vil skjule noget.
    Eller, for at sige det klart; det er udenomssnak, hvilket er bevidst, for at ville undgå at svare på specifikke ting, der ikke kan gives svar på.

    Det er psykologi på C niveau, Holdt.

  4. Martin Kasler siger:

    Lad mig for klarheds skyld understrege, at der for så vidt ikke skulle være noget i vejen for, at Jacob Holdt kunne have besøgt f.eks. Popeye Jackson i arresthuset San Bruno. Når jeg afviser historien som opspind, så skyldes det selvfølgelig disse mærkværdige historier, som Holdt disker op med omkring hvordan han kom ind i San Bruno, samt hans komplette uvidenhed om, hvornår og hvor længe Jackson afsonede i det store arresthus.

    Man kan selvfølgelig undre sig over, hvorfor Jacob Holdt i Amerikanske billeder påstår, at han blev indsat sammen med Jackson og at han “skjult” tog de famøse billeder. Jeg tror, at det hænger sammen med, at Holdt ved, at billederne faktisk er taget af en medfange med et indsmuglet kamera. Hvem denne medfange var, bliver nok aldrig opklaret, men det var ikke Jacob Holdt.

  5. Hans Und siger:

    Lidt kuriosa fra Holdt:

    http://www.holdt.us/to/Pind-KGB/The%20Adventurer%20Februar-September%202013.pdf
    Fra s. 26 og frem

    Og en medfølgende kort redegørelse for hans KGB arbejde af Jacob Andersen.

    Holdt fabler bl.a om sin Afrika fond, som jeg kigger nærmere på. Eller rettere efter, for det ser nemlig ud til, at sporene er meget få. Faktisk ser det ud til, at fonden ikke har eksisteret som andet end en historie, og de angivelig aktiviteter, i det omfang der har været nogen, er foregået i Holdts “private” Aps’er. Forklaringerne kan være mange, fra i den ene ende af skalaen omfattende økonomisk kriminalitet, til den anden, at Holdt blot har været spundet ind i sit eget net af løgnhistorier.

    Men ellers vil jeg efterlyse svar på, hvem der helt præcist har skrevet “sex scenen” med Morning Star i AB. – “man” ved jo godt, hvor uelskværdigt f.eks. Kirsten Thorup, ville have behandlet det, hvis det var en figur i en af hendes triviaer, der havde fortalt den historie på en bodega i Hvidovre.

    • Martin Kasler siger:

      Hm… Du har i hvert fald ret så langt, at fonden aldrig er blevet registret på den adresse, hvor den angives som hjemhørende. Derimod oprettede Jacob Holdt i 1978 to anpartsselskaber, der i 1989 begge blev tvangsopløst. I 2011 oprettede Holdt enkeltmandsvirksomheden “Amerikanske Billeder”, men nogen Afrika Fond er der umiddelbart ingen spor af.

  6. Jacob Holdt siger:

    Ha, ha, hvor er I sjove. Afrikafonden blev sat op af min sagfører, Søren B. Henriksen, under stort dyrt juridisk ståhej med bestyrelsesmedlemmer og det hele.
    http://www.american-pictures.com/english/intro/fond.htm
    Alt skulle jo gå regelmæssigt til, så vi kunne samarbejde med DANIDA og EF, som gav matchende støtte til flere af vores Afrikaprojekter, og danske ambassadører i frontliniestaterne, som lod mig køre rundt i limousiner med sorte uniformerede chauffører. Så, jo, modsat jer var der da nogen der tog mig alvorligt🙂
    Søren B. Henriksen var også ham, som vandt min sag mod Information om at få standset udgivelsen af min bog over hele verden, da jeg fandt ud af at KGB ville bruge den mod præsident Carters menneskerettighedspolitik, som jeg ivrigt støttede og ikke ville skade med bogen. Alt dette kan I jo gå direkte til kilderne og selv spørge Søren B. Henriksen ud om:
    http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Soeren.B.Henriksen/index.htm
    Hvorfor skulle han mon ellers som senere direktør af arbejdsgiverforeningen Dansk Handel og Service invitere mig med til samtlige sine fødselsdage som eneste langhårede ”hippie” sammen med Lars Løkke, højrefløjspolitikerne og arbejdsgivervennerne, som det ses her i Børsen?
    http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Soeren.B.Henriksen/60-aarsdag/index.htm
    Men der vil I måske også mene at jeg ikke selv var med?🙂
    http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Soeren.B.Henriksen/60-aarsdag/pages/SBH-60aar-108.htm
    Og mon præsident Mugabes kone havde ønsket at møde min søn hvis vi ikke havde store bistandsprojekter i landet?
    http://www.american-pictures.com/gallery/family/family-1-children/Daniel.and.Sally.Mugabe-dk.htm
    Tja, og her kan I se hvordan fondets arbejde også var med til at redde menneskeliv i Afrika ….og nedenunder billedet læse hvordan deres slægtninge i USA reagerede på det:
    http://www.american-pictures.com/gallery/namibia/pages/Namibia-014.htm

    Bortset fra at guerillalederen Sam Nujorma, hvis guerillalejr Kwanzu Zul jeg var med til at finansiere, sidenhen efter sejren over apartheid som Namibias ny præsident inviterede mig til uafhængighedsfesten i 1990. Desværre kunne jeg ikke komme da jeg den uge havde foredrag på Hawaii, og kom derfor først i 2001.
    Nu skal jeg jo passe på dine ordkløverier og med det samme tilstå at det faktisk kun var guerillahospitalet, jeg finansierede, og sygeplejeskolen som under Libertina Amathila trænede kvindelige guerillaer til at blive sygeplejersker i et kommende frit Namibia. Hun blev siden Namibias sundhedsminister:
    http://www.namibiansun.com/government/namibias-first-cabinet-where-are-they-now.57520
    Det var min måde at forklæde det som ”humanitær bistand”, da jeg var ved på samme tid at starte op i præsident Reagans Amerika. Og da han jo kaldte frihedskæmperne for ”terrorister” er det jo klogt ikke åbent at støtte ”terrorister” hvorfor det netop var vigtigt for mig at lade støtten gå gennem Danida. Men heldigvis har jeg i dag billederne af at vi aktivt ”støttede terrorister” :-)

    Nå, men skynd dig at finde huller i min historie – også om hvordan jeg smuglede hemmelige dokumenter til ANC’s guerillagruppe i Botswana kun en uge før hele gruppen blev udslettet af sydafrikanske elitetropper. Py ha, det var en bloddryppende tid, som jeg brugte en halv dag i bilen til at fortælle Søren Pind om i USA – Reagan elsker som han jo er. For nu jeg er ved at skrive erindringer også om dette og vil da være taknemmelig for at få også disse facts tjekket af en mand, som aldrig har begivet sig uden for tryghedens og snæversynets rammer🙂

  7. Martin Kasler siger:

    Af Afrika Fondens stiftelsesdokument fremgår det, at udover dig skulle der være yderlige fire medlemmer i bestyrelsen. Hvem var de?

  8. Hans Und siger:

    Holdt,
    Har du et eller andet, der dokumentere at fonden blev registreret hos den relevante myndighed?
    Jeg har har spurgt hos Civilstyrelsen og de kender intet til fonden.
    Det undre mig, at i stiftelsesdokumentet er Udenrigsministeriet/DANIDA indsat som en art eksekutor for fonden.
    Har du nogen dokumenter (hvad som helst, et brev f.eks. fra, ikke til, Udenrigsministeriet), der bare indikere, at Udenrigsministeriet har accepteret, at de har en rolle i fonden?
    Kunne vi få lov til at se regnskaberne for fonden?

  9. Jacob Holdt siger:

    Værsågod, I er velkomne til at komme og se alle papirerne i de tykke mapper, der skulle til for at oprette fondet. Samt skrivelserne, der skulle til for møjsommelig at lukke det igen fordi der ikke var flere midler til at sende til Afrika – ikke mindst fordi jeg selv havde lukket for tilstrømningen af penge ved at lukke mine bogudgivelser i flere lande, da jeg ikke ønskede at KGB skulle bruge den imod USA’s menneskerettighedspolitik. Det kunne min statsautoriserede revisor ikke få dem til i flere år, før jeg i 1988 skrev et langt personligt brev til fondsstyrelsen om hvordan mine 66 arabiske flygtninge gik og passede på alle aktiverne – de hundredtusindkroners teknisk udstyr, som jeg havde i lejligheden i Købmagergade – hvorfor jeg ikke helt havde overblik over om noget af det også var forsvundet som bistand til de arabiske lande🙂
    Så opgav fondsstyrelsen, som det vist hed dengang, og lukkede fondet. Jeg fik siden at vide af medarbejdere i fondsstyrelsen at de aldrig havde fået så langt og morsomt et brev, at de hang det op på deres væg for at vise medarbejderne at så skør en kugle kunne de alligevel ikke trænge igennem til med deres normale juridiske kancelisprog🙂

  10. Hans Und siger:

    Holdt,
    Udenrigsministeriet fortæller mig, at de i en søgning der inkludrere netop året 1988, ikke ser nogen dokumenter, der vedrørere “jacob holdt”.

    Kunne du ikke komme med nogle navne på de personer, du/din fond har haft med at gøre i Udenrigsministeriet og Fondsstyrelsen/Civilstyrelsen?

  11. Pingback: Jacob Holdt – Lidt mere | Undskabens Hotel

  12. Jacob Holdt

    Kunne vi ikke få svar på det simple spørgsmål, som Martin Kasler stiller:

    Hvem var de fire øvrige bestyrelsesmedlemmer?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s