Terence Stamp – London “not the one I used to know”

Efter henved 25 års pause genså jeg i oktober 2007 Storbritanniens hovedstad London. Af nogle gode venner havde jeg fået billet til den første NFL International-kamp, der blev spillet på det ny Wembley Stadion.

Det blev en dejlig tur med gensyn af HMS Belfast, Tower of London, Westminster Abbey og St. Paul’s Cathedral. Af nye oplevelser kan jeg nævne en spadseretur over Millennium Bridge for at se den smukke 1-til-1 rekonstruktion af Francis Drakes berømte galeon The Golden Hind, samt en omgang improviseret minirugby med nogle ynglingespillere i Hyde Park.

Jo, London var som turistmål stadigvæk et besøg værd. Men London var ikke det London jeg kendte fra mine rejser til England i 1970’erne og 1980’erne. På et tidspunkt kiggede jeg ned ad Oxford Street og tænkte, at man ligeså godt kunne have været i Karachi eller Lagos. Overalt i London er der negere og asiatere. Overalt.

I går tog den britiske skuespiller Terence Stamp bladet fra munden i avisen Daily Mail. For et dansk publikum er Stamp måske ikke den mest berømte skuepiller, men efter min mening har han ydet pragtpræstationer i film som Billy BuddThe Collector og ikke mindst The Hit.

Den i dag 76-årige Terence Stamp er født i London og har boet der det meste af sit liv. Nu følge han sig ikke længere hjemme:

When I grew up in East London everyone seemed to speak English, and now you can barely get by speaking our own language…

‘It’s changed so much in such a short space of time, that God knows what London will be like in another decade or so…

‘You see these mums wandering around with their prams and four out of five of them have these scarves wrapped around their heads. I feel like it’s not London any more; not the one I used to know anyway.

Som jeg tidligere har beskrevet, så bekræfter den demografiske statistik både min og Terence Stamps oplevelse af London.

***

(Illustration: Terence Stamp i Billy Budd, 1962).

Dette indlæg blev udgivet i Demografi. Bogmærk permalinket.

Et svar til Terence Stamp – London “not the one I used to know”

  1. Morten Borup siger:

    Det er det samme i alle Europas storbyer. Den kulturelle egenart forsvandt med multikulturens ankomst. Det kan vel ikke komme bag på nogen? Det ligger i selve betydningen “multikultur”, at den er et opgør med kulturel egenart.

    Hvad jeg især har hæftet mig ved på mine rejser, har været den frygt, der lader til at have bemægtiget sig menneskers sjæle. Det er ikke fordi, de ikke har tid, at de ikke stopper op og snakker eller besvarer en høflig henvendelse. De tør ikke. Det fremmede er noget, de har lært at være mistroisk overfor, ellers kan det gå frygteligt galt. Og det fremmede er overalt, hvorend de kigger.

    Man bliver lidt ked af det, når man tænker på, at alle de spændende steder for altid er borte. Paris, London, Antwerpen, Berlin… Alt er den samme grå masse, og det vil aldrig blive det samme.

    Multikulturen tramper nådesløst alt ned omkring sig. Til pokker med de penge, som den koster og som alle hæfter sig ved, når det handler om multikultur. Det er drabet på de europæiske særpræg, der er den største forbrydelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s