Jacob Holdts genbrug

I gårsdagens debat med mig på TV2 NEWS lancerede Jacob Holdt den strategi, som han så småt allerede satte i gear under fredagens interview med Weekendavisen. Nu vedkender han sig, at han i Kristeligt Dagblad og på Facebook løj om Wounded Knee, men hævder, at alt hvad der står i Amerikanske Billeder er sandt.

Som jeg påpegede i indslaget, så bliver Holdts løgnehistorie i Kristeligt Dagblad om bl.a. våbensmugling gentaget i Amerikanske Billeder. Heri lyder historien:

Jeg hjalp dem med at smugle våben og ammunition ind om natten – en operation, der tog mange timer, da FBI hele tiden sendte lysbomber op. På det tidspunkt var jeg ikke særlig vandt til skyderi, og det tog hårdt på mig, når kuglerne fløj hen over hovedet. På vejen ud tabte jeg min taske med pas og kamera og fik senere stillet en bil til rådighed for at hente den. Da det nu var dagslys, vidste jeg, at jeg ville blive opdaget af FBI, og på vejen tilbage blev jeg da også forfulgt af en FBI-vogn med 160 km i timen. Det lykkedes mig at undslippe ved i landsbyen Porquepine at gemme mig i ligtoget for en indianer, der var blevet dræbt under kampene.

Jacob Holdts fremstilling i Kristeligt Dagblad er betydeligt længere, men det er grundlæggende den samme historie, nemlig at han natten før indianeren Buddy Lamonts begravelse sneg sig ind i Wounded Knee med våben og ammunition. Efter jeg i et indlæg påviste, at denne historie er komplet usandsynlig, har Jacob Holdt opgivet at forsvare den.

Da Holdt i går aftes på TV2 NEWS således forsøgte at forsvare sin historie i Amerikanske Billeder om våbensmugling, henviste han til noget med “bagagerum“. Den historie er ganske rigtigt at finde i hans bog, hvor den kortfattet lyder:

Jeg var chokeret, men fik senere at vide, at vi havde haft en våbentransport med i bagagerummet.

Men den historie står faktisk også i Kristeligt Dagblad:

Hvad jeg ikke vidste om den venstreorienterede sagfører, som var på indianernes side og tog sig af deres retssager, var, at han i bilen havde gemt nogle automatiske M-16’er og pistoler, som skulle smugles ind til Wounded Knee.

Jacob Holdt genbruger altså ganske enkelt de samme røverhistorier i Amerikanske Billeder som han fire år tidligere opdigtede til Kristeligt Dagblad. Bogen er derfor ikke på nogen måde mere troværdig end den artikel, Holdt i fredagens interview med Weekendavisen og på TV2 NEWS i går aftes vedgik er opspind.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s