Ny Jacob Holdt-løgn

I forsøg på at fremstå ærlig omkring sin økonomi, er Jacob Holdt nu begyndt at lægge regnskaberne for den fond og de anpartsselskaber, som han drev i 1980’erne, op på sin hjemmeside.

Men som vanligt med Holdt forsøger han at lyve sig ud af tingene. Som det ses nedenfor, så påstår han at anpartsselskabet Jacob Holdt Aps blev nedlagt, da han i 1979 oprettede sin fond:APS-løgn

Men en hurtig søgning i CVR-registret viser, at Jacob Holdts private anpartsselskab for det første var i drift frem til 1989; og at det for det andet ikke blev nedlagt, men tvangsopløst:

APS-løgn2

To løgne i én sætning ligner Holdt meget godt.

Lad os gå til en anden løgnehistorie, som Weekendavisen (WA) allerede har været godt omkring. For et stykke tid siden gjorde jeg nødhjælpsorganisationen IBIS opmærksom på, at Jacob Holdt på sin hjemmeside hævder, at han gennem dem havde finansieret guerillalejren “Kwanzu Zul” i Angola:

HoldtIBIS

IBIS afviste på det bestemteste til mig, at de nogensinde skulle have finansieret en guerillalejr og fremsendte dokumentation for, at man nu havde bedt Holdt rette sin usande påstand.

Jacob Holdt har heller ikke bygget noget hospital i Angola, sådan som han ofte har påstået. Sandheden er, at han en gang i 1983-84 gav IBIS et engangsbeløb i omegnen af 50,000 kroner til en sygeplejeskole i den angolanske provins Kwanza Sul (et stednavn, som Jacob Holdt først for nyligt er begyndt at stave korrekt.)

Beløbet ser jo nydeligt ud. Dog ikke så nydeligt som de 100,000 kroner, fonden betalte i husleje til Jacob Holdt eller de knap 700,000 han trak ud af fonden for at finansiere sin film.

Som filantrop var Jacob Holdt i det hele taget ret god til at få sine penge hjem. Således solgte han sit værdiløse anpartselskab “American Pictures Aps.” til fonden for 30,000 kroner.

Jacob Holdt gav skam heller ikke sine royalties for Amerikanske Billeder væk. Dem solgte han til fonden for 100,000 kroner. Fire år senere var værdien 0 kr.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

14 svar til Ny Jacob Holdt-løgn

  1. Den anonyme siger:

    Super arbejde. Fortsæt endeligt graveriet.

  2. Hans Und siger:

    Lejligheden i Købmagergade 43 ejer han stadig. Den har siden 1988 været udlejet til den Spanske ambassade. Et eller andet sted fortalte han om, at årene derefter havde været økonomisk hårde og hans kone havde måttet tage hyre på et skib og han selv var på welfare i Amerika. Hans indtægt fra huslejen var og er rigelig til et komfortabelt liv omend det var bedre i 88.

    Hans støtte til IBIS kan teoretisk ligge i, at har givet tilsagn om at betale et eller andet, som så enten ikke er blevet betalt, eller er blevet det i form af andet arbejde for IBIS. Modfakturaer…
    (Man sætter et projekt op der er designet efter at få støtte, realiteten på savanen er bare, at der kun bliver lavet det, den offentlige bevillig rækker til)

    Og så er jeg ikke så sikker på, at man skal tage IBIS afvisning af, at have samarbejdet med militærstyrker i området særlig alvorlig. Under alle omstændigheder har hospitalet været en styrkelse af SWAPO, hvad der ligger fint på linie med ideologien i IBIS.

    Var der i øvrigt ikke et eller andet med, at et eller flere medlemmer af Blekingegadebanden havde et eller andet engagement, efter de blev lukket ud af spjældet, på de kanter?

    • Martin Kasler siger:

      Jeg mener ikke der er grundlag for at tro, at IBIS nogensinde støttede PLAN, SWAPO’s militære arm. Nødhjælpsarbejdet i den angolanske provins Kwanza Sul blev støttet af EF, ligesom Sverige var en stor spiller. Baggrunden var en lurende humanitær katastrofe for de ca. 60,000, der var flygtet til området fra Namibia. At man dermed tilførte SWAPO ressourcer – og dermed svækkede det hvide Sydafrikas overlevelseskamp – har sikkert kun været en kærkommen sidegevinst, men intet tyder på at det som sådan var formålet. Heller ikke for IBIS.

  3. Christian Vangsø Bentsen siger:

    Hans Und – du er en sjuft. Du er uhæderlig. Du er usympatisk. Hvem mon du er i virkeligheden? Ikke en vi kender vel? Hehehe… internettet er et dårligt sted at lade som om man er anonym når tilfældets musik vil at man er alt andet end anonym. Jeg har sagt det før og gentager. Storhed står for fald og anonyme “anklagere” står også for fald.

    • Hans Und siger:

      Du er ikke særlig konsekvent i betragrtning af en anden melding du kom med tidligere.
      I øvrigt er jeg ligeglad og lige glad mht trussels elementet i dit indlæg.

  4. Christian Vangsø Bentsen siger:

    Mahalo Martin,

    der har hersket en del forvirring om hvad der egentlig foregår omkring Holdt-affæren.

    I ærlighedens navn vil jeg derfor gerne præcisere at der pt. pågår to forhold.

    Det ene forhold omhandler Weekendavisens dækning af Holdt-affæren. Den har jeg rimeligt godt fat i og vedrører groft sagt ikke dig.

    Det andet forhold vedrører dig. Tillad mig, til formålet, at anvende den tradition Holdt ikke står bag men som han benytter sig af: Af fatte mig i lidt mere end korthed🙂

    Jeg voksede op i en lille flække nord for Rom. I den lille flække var der en ualmindeligt rar pige. Pigens far var sikkert en fantastisk fyr og god far. Jeg mødte ham ikke så jeg ved faktisk ikke hvordan faren var. Jeg ved til gengæld at faren, på det tidspunkt i ca. slutfirserne, var et profileret medlem af noget der hed “Den Danske Forening”. Jeg er ret sikker på os unge ikke som sådan havde en holdning til den danske forening MEN det var ret åbenbart at faren var en del af “det dårlige selskab”. Man måtte forstå at han var, om ikke ubehagelig så i hvert fald ond. Jeg påstår ikke at denne far rent faktisk var ond endsige ubehagelig. Jeg forklarer blot at farens medlemsskab af den danske forening medførte rygter om “nazi-møder” og lignende og at disse rygter manifesterede sig ved at vi alle var overbeviste om faren var nærved “Hitlerisk”. Dette kunne, desuagtet sandhedsværdien, have ligget datteren – lad os kalde hende Gry – til last. Gry kunne være blevet udskammet, uanset sandhedsværdi af diverse påstande og uanset hun ingen aktier havde i farens virke. Men hun blev ikke udskammet. Hun blev ej heller hyldet.

    Ser du; vi rettede ikke bager for smed!

    Du og din kammerat Hans Und retter imidlertid bager for smed.

    Allerede i 1980 var Holdt ude og erklære at støtten til Afrika led under forkerte dispositioner. Fonden foretog banalt sagt nogle forkerte dispositioner som da de blev truffet virkede fornuftige. Sådan er det når man driver forretning. Nogle beslutninger medfører et afkast. Andre beslutninger medfører et tab. Holdt kan vi vel blive enige om, rent forretningsmæssigt, var, og er, en amatør. MEN… men men men…

    Holdt har varedeklaret hele vejen igennem – Han træf ganske vist økonomisk ugunstige beslutninger men det har vi vist alle gjort omend Holdt allerede før dispositionerne var en realitet luftede sin skepsis over værdien.

    Når jeg skriver dette nu hænger det sammen med at jeg ikke bryder mig at nogen retter bager for smed. Slet ikke når det sker systematisk og i en sammenhæng hvor flere af bidragsyderne “af professionelle årsager” vælger at være anonyme.

    I min sølle optik så “mobber” man når ganske anonymt retter anklager mon andre mennesker. I den forbindelse er du, Martin, at betragte som en hæler.

    Det er lykkedes jer at tvinge Holdt i knæ. I fik succes med at få en 68-årig aktivist ned med nakken. I kappede en tå og huggede en hæl. Det var i nødt til fordi i ikke kunne nøjes med at være uenige med manden. I fandt hvad i kunne bruge og selekterede resten fra.

    Man kunne forestille sig at jeg ville gøre som jer. Det vil jeg ikke. Jeg har trods alt børn og jeg ønsker ikke at de engang skal læse om at deres far ud af bitterhed over politisk uenighed sværtede andre mennesker til.

    Alas… Let the battle begin

    PS skulle nogen, uforvarende, være under indtryk af at “tomme tønder buldrer mest” så er der jo en årsag til talemåden…

    • Martin Kasler siger:

      Det bliver en lang vinter, kan jeg se. Vender tilbage i morgen med indledende replik.

    • Hans Und siger:

      Jeg skal lige høre:
      Det er Jacob Holdt selv, med Jørgen Dragsdahl som redaktør og med diverse konsulenters hjælp, som har stået for AB og den efterfølgende udnyttelse?

      • Martin Kasler siger:

        Ja. Dog er det uklart hvilken rolle KGB’s mand på Information, Jørgen Dragsdahl, præcist spillede for udformningen af AB. Men Jacob Holdt var også under mere direkte indflydele af KGB, nemlig gennem sin føringsofficer Nikolaj Petrovitj Gribin.

        Men efter Jacob Holdt i 1978 får fravristet Informations Forlag rettighederne til Amerikanske Billeder, er den efterfølgende udnyttelse hans alene.

  5. Martin Kasler siger:

    Christian Vangsø Bentsen

    Jeg har skam overvejet, om Jacob Holdts misrøgt af Fonden til Ydelse af Humanitær Bistand til Udviklingslandene i Afrika skyldtes inkompetence. Men for det første gør fondens revisor allerede i 1981 Holdt opmærksom på, at han er i tvivl om lovligheden af fodens drift, uden at Jacob Holdt reagerer.

    For det andet gjorde Jacob Holdt nogle dispositioner som han ikke kan have været i tvivl om var dybt uetiske, hvis ikke ulovlige. Her ikke mindst købet af Holdts anparter i selskabet American Pictures. Og vistnok også (det er jeg ved at tjekke) det tidligere køb af Ebbe Preislers anparter i samme selskab.

    For det tredje bekræftede Jacob Holdt på Charlottenborg, at han var bekendt med at han overtrådte reglerne. Som du måske husker, så fortalte han i panelet om, hvordan han selv havde betalt for udgivelsen af AB i USA. Efterfølgende påpegede jeg for rullende kamera til ham, at denne påstand ikke er korrekt. Det var ikke ham, men fonden der betalte for bøgerne. “Årh, det er jo bare fondsregler!”, udbrød Holdt. Da jeg påpegede, at pengene ovenikøbet var taget direkte fra kontoen Henlæggelse til Bistand, da gentog han “Det er jo bare fondsregler.”

    Her skal jeg lige forklare: Fonden til Ydelse af Humanitær Bistand til Udviklingslandene i Afrika var i en længere periode registreret som en erhvervsdrivende fond. Der var derfor i og for sig intet muggent ved, at fondens kastede sig ud i produktion og salg af bøger. Nu kender jeg noget nævneværdigt til Fondsloven. Og da slet ikke til, hvordan den så ud før den blev revideret i 1984. Men omkring både lejer- og ejerforeninger ved jeg med sikkerhed, at allerede den gang var det brandulovligt at anvende hensatte midler til andet end det formål, de var hensat til.

    Om fondsloven den gang var skruet sammen på lignende vis, ved jeg som sagt ikke. Men på baggrund af Holdts egne udtalelser ved vi i dag med sikkerhed, at han udmærket var klar over, at han med sine dispositioner var på kant med eller overtrådte Fondsloven. Og at det den dag i dag rager ham en høstblomst.

    • Martin Kasler siger:

      Hovsa! “Nu kender jeg noget nævneværdigt til Fondsloven..” Jeg kender IKKE noget nævneværdigt til Fondsloven.

    • Hans Und siger:

      Sådan pr. hukommelse så var der ikke nogen fondslov før 1992. Det betyder så ikke at der ikke var regler. Det var der og de går tilbage til Ruder Konges tid. Når det tog Holdt så lang tid, så ser det ud til at grunden er, at Udenrigministeriet, som for at fonden kan oprettes skal indstille den til Kongelig konfirmation, har lugtet hvad karakteren af Holdts dispositioner handler om, og derfor ikke er særligt forhippet på at medvirke. Uden den kongelige konfirmation så er Holdts fond sådan set bare en forening.
      Hasselbach har redegjort for hvilke regler der gælder for foreninger i en bog om emnet.

      Men alt det gør ikke nogen forskel, fordi Holdt ender med, at indsende en registreringsblanket, underskrevet af hans bror, og dermed er der ikke nogen diskussion om hvorvidt Holdt har ment eller tænkt noget lidt andet end netop en fond underlagt reglerne for fonde.

      Fondsloven, den første, er så i øvrigt bare en sammenskrivning af de regler, der allered gjaldt fra praksis. Så man kan sagtens holde Holdts dispositioner op mod den.

      Reglerne før Fondsloven er der redgjort for her (cirka de første 30 sider):

      http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0801-1000/0970-1982/0970-1982_pdf/searchable_970-1982.pdf

  6. Hans Und siger:

    Og mens vi alligevel er ved det:

    Det handler ikke om hvorvidt fonden/Holdt har foretaget ukloge dispositioner, men om at der er disponeret til fordel for Holdt selv.

    Dernæst handler det om, at Holdt har ført sig frem, også efter fonden(e) var likvideret, som filantrop. Det var han bestemt ikke, men ikke desto mindre brugt han det massivt i sin markedsføring af sig selv, hvilket, udover det måske er en overtrædelse af Markedsføringsloven, er uhæderligt, fordi det er urigtigt.

    Men OK, det er aldrig forsent. Holdt kan jo tilskøde erhversejerlejligheden i Købmagergade til det Angolanske folk. Så får hans hvide børn heller ikke den byrde ved en senere lejlighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s