Jacob Holdt løj om Carter-støtte

Jacob Holdt har ofte – senest på Charlottenborg – fortalt om, hvordan han tidligt fik stoppet udgivelsen af Amerikanske Billeder i udlandet for ikke at skade den amerikanske præsident Jimmy Carters menneskerettighedspolitik. En typisk version af historien finder vi i et indlæg til Bent Jensen-Foreningen, som Jacob Holdt skrev i 2010. Heri forklarer han:

Men lige siden jeg i 1977 vha. min sagfører, Søren B. Henriksen (senere direktør for Dansk Handel), vandt en retssag over Information, som jeg krævede standsede udgivelsen i hele verden af det som var deres helt store pengeindtjening, min bog Amerikanske Billeder, havde der været ”kold krig” mellem mig og Information. Standsningen af bogen skete jo netop for at modarbejde KGB, som ønskede at bruge min bog verden over imod Carters menneskeretspolitik som jeg fortæller om i julebrevet og diverse avisartikler. Derfor vidste jeg nu i 1992 at Information lå inde med alle sagsakterne, som kunne få mig frikendt i medierne for at være ”KGB-agent” ved tydeligt at vise at jeg havde arbejdet i præsident Carters interesse.

Historien om, at Holdt standsede udgivelsen af Amerikanske Billeder for ikke at skade Jimmy Carter hørte offentligheden første gang i januar 1992, efter Jacob Holdt (kodenavn PRIST) just var blevet afsløret som mangeårig betalt KGB-kontakt. Dagbladet Information støttede den gang kun delvist hans forklaring og har ikke siden udtalt sig om sagen, endsige lagt sagens akter frem.

Men var Jacob Holdt i 1970’erne overhovedet tilhænger af Jimmy Carters menneskerettighedspolitik, sådan som han i 1990’erne begynder at hævde?

Jimmy Carters menneskerettighedspolitik er sikkert ikke videre kendt i dag, så lad os lige et øjeblik kigge på, hvad den helt konkret gik ud på. Carter ønskede bl.a. at normalisere forholdet til diktaturstyret på Cuba. Carters bestræbelser grundstødte på Castros igangværende militære oprustning i Afrika, samt på spørgsmålet om de tusindvis af politiske fanger, der sad indespærret i Castros fængsler.

Læs The Carter Administration and Latin America: A Test of Principle.

Da den originale udgave af Amerikanske Billeder tilsyneladende ikke er i omløb, så er de færreste i dag bekendt med, at Jacob Holdt i 1977 faktisk tilegnede bogen, ikke til USA’s præsident Jimmy Carter, men til Cubas diktator Fidel Castro. Trods dens overmåde længde vil jeg citere Holdts dedikation til Castro i sin helhed:

Med risiko for at blive misforstået i en verden med så dybt forankrede fordomme overfor andre racer, nationer og systemer og med fare for at blive kaldt sværmer vil jeg gerne dedikere denne bog til en mand, som sammen med 16 andre begav sig ud i bjergene for så at sige med de bare næver at sætte sig op mod et system, som både rige og fattige, både sorte og hvide og både højreorienterede og de fleste kommunister i deres hjerters inderste vidste aldrig ville blive eller kunne blive forandret og som på trods af denne stærke koalition mellem dyb folkelig resignation og et af verdens stærkeste militærregimer gennemførte dette – måske historiens største mirakel – på 2 år at kæmpe sig til magten … ikke af opportunistiske grunde, men ud fra en fantastisk evne til at lytte, se og fortolke lidelsen han så omkring sig især hos campesinoerne og negrene … og som da han endelig fik magten efter en livslang kamp for deres sag lidt efter lidt indså, at deres forhold ikke kunne forbedres uden reformer så fundamentale, at de var ensbetydende med at selve “systemet” måtte laves om … og som alligevel, vel vidende at han måtte træde visse priviligerede hvide grupper over tæerne, var villig til at undertrykke disses “demokratiske rettigheder” i erkendelsen af at flere århundreders undertrykkelse af landarbejdernes og negrenes sind og helbred ikke kunne genoprettes hurtigt nok … i en viden om at deres frigørelse også i længden ville give de tidligere priviligerede hvide mere menneskelighed. Som en af de få hvide, der har kæmpet hele sit liv og med hele sit liv på spil for negrenes sag både på det nationale og internationale plan … for som den eneste statsleder i verden at have haft mod til at slå sig ned på et billigt luderhotel i Harlem i et undrende USA og for som den eneste statsleder i verden at have mod til BÅDE verbalt og militært at tage kampen op mod Sydafrika og ikke mindst for sit mod til at lade velhavende hvide i Havana stå i kø fordi varerne var blevet ligeligt fordelt til sorte børn i Oriente-provinsen, som aldrig tidligere havde sko eller fik mælk og medicin, men sidst og ikke mindst for hans even til at sige undskyld til de ramte de gange han uundgåeligt måtte begå fejltagelser …  vil jeg gerne tilegne denne bog til romantikeren, idealisten, filosoffen og især pragmatikeren Fidel Castro således som jeg er kommet til at kende ham gennem unge amerikanske negre, der har besøgt hans land og med den respekt jeg har fået for ham gennem 5 års rejse i en lidelse jeg hidtil havde været blind for og ikke anet eksistensen af og i håb om derved at inspirere mine læsere til selv at finde ud af om miraklet Fidel Castro eksisterer.

Jacob Holdts overstrømmende hyldest fra 1977 til Fidel Castro kan ganske enkelt ikke være skrevet af en forfatter, der den gang støttede Jimmy Carters menneskerettighedspolitik. Især ikke når samme hyldest indeholder klare apologier for både Castros forfølgelse af dissidenter og for diktatorens militære eventyr i Afrika. Præcis de to knaster, der stod i vejen for Carters forsøg på en opblødning af USA’s forhold til Cuba.

Vi kan altså konstatere, at da Amerikanske Billeder udkom i april 1977, da var Jacob Holdt ingen tilhænger af Jimmy Carters menneskerettighedspolitik. Vi ved, at Holdt i september samme år lægger sag an mod Informations Forlag. Vi ved også, at KGB rent faktisk har planer om at bruge Amerikanske Billeder mod Carters menneskerettighedskampagne. Men vi ved også, at disse planer først bliver formuleret tre måneder efter Jacob Holdt pudser sin advokat på sin forlægger.

Det synes dermed alt i alt klart, at historien om hvorfor Jacob Holdt lagde sag an mod Information blot er endnu et eksempel på hans karakteristiske opspind. Holdt var ikke Carter-støtte og han modarbejdede ikke KGB. Hvad historien så kan have handlet om, vil jeg forsøge se nærmere på i et senere indlæg.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s