I krig for antiracisme

Som stor knægt læste jeg MacKinlay Kantors roman Andersonville om den amerikanske konføderations berygtede fangelejr i Georgia. Den gjorde et stort indtryk på mig. Jeg husker f.eks. stadig hans beskrivelse af en bandeleder fra New York, der yndede at brovte, at han var så stærk, at han skulle hænges to gange. Det kom til at passe, da hans medfanger omsider klyngede ham op.

Ifølge historikeren Anders Bo Rasmussen, så oplevede danskeren Søren Petersen de uhyggelige begivenheder i Andersonville. Og overlevede så han kunne fortælle om det. Rasmussen har nemlig været jagt efter danske skæbner under den amerikanske borgerkrig. Resultatet præsenterer han i bogen I krig for Lincoln om Det Skandinaviske Regiment fra Wisconsin og Det Skandinaviske Kompagni fra New York, begge frivillige enheder.

Bogen er såmænd udmærket, for det er altid interessant at læse om danske i krig. Vi gør det godt, uanset hvor vi slås og hvem vi slås for. Om Det Skandinaviske Regiment hedder det således i en evalueringrapport fra 1864:

De er blandt de bedste og modigste af vore soldater. Efterkommere af middelalderens hårdføre vikinger. De har i denne lange periode ikke mistet deres dristige mod, udholdenhed, eller bemærkelsesværdige kølighed i kamp.

Men Anders Bo Rasmussens bog er desværre også et drøjt eksempel på det gamle maksime om, at sejrherrerne skriver historien. Rasmussen er så meget på sejrherrernes side, at bogens formål nærmest synes at være, at få CSA’s løsrivelseskrig mod den amerikanske union trukket ned i sølet.

For Anders Bo Rasmussen er årsagen til krigen nemlig alene et moralsk spørgsmål om negerslaveriet. En hellig krig i Fremskridtets og Fornuftens navn. Sigende for bogen er Rasmussens nedladende afvisning af Shelby Footes mammutværk The Civil War som værende skæmmet af “gennemtrængende sydstatsympati“.

En sådan beskyldning mod Shelby Foote (1916-2005) har jeg faktisk aldrig set før. Foote var sydstatsmand og hans oldefar sloges på CSA’s side i uafhængighedskrigen, men at The Civil War på nogen måde skulle have politisk slagside, tror jeg simpelthen ikke ret mange er enige med Anders Bo Rasmussen i.

Rasmussens udfald mod Foote kan skyldes, at i modsætning til Rasmussen, så belyser Foote redeligt den uhyggelige fanatisme hos Rasmussens helte, de såkaldte abolitionister (datidens antiracister). “We have not only an army to conquer. We have a state of mind to annihilate“, kan man i The Civil War f.eks. læse en kendt abolitionist proklamere ved krigens udbrud. Rasmussen er formentlig enig i abolitionistens udsagn, thi sine steder emmer hans bog stærkt af antiracisme.

Anders Bo Rasmussen belyser heller ikke, hvor billigt det i virkeligheden var for farmeren, forretningsmanden og prædikanten i de amerikanske nordstater at være imod negerslaveriet. Nordens økonomi afhang ikke slaveriet og man levede ikke sammen med negerne. Som historikeren T.H. Fehrenbach skriver:

… much of the North did not comprehend the social and status implications inherent in the presence of a large, subordinate, and racially differentiated mass of people with the bounderies of certain states. Slavery pricked the Northern conscience, but the slaves themselves did not impinge upon the Northern society.

Det er også et faktum, at da abolitionisterne efter krigen så, hvilke kræfter de havde sluppet løs, droppede mange af dem negersagen og kastede sig i stedet over indianerne langt ude på den amerikanske prærie. Først 50 år efter borgerkrigens afslutning blev negersagen igen interessant, da indvandrede jøder begyndte at finansiere den.

Siden da er det gået slag i slag for negerne i USA. Men prisen for de andre racer – især for den hvide – er høj. Tallene for sidste år viser, at

A black is 27 times more likely to attack a white and 8 times more likely to attack a Hispanic than the other way around. A Hispanic is eight times more likely to attack a white than vice versa.

***

Shelby Foote: The Civil War – 2. Frederickburg to Meridian.
T.H. Fehrenbach: Lone Star. A History of Texas and the Texans.

Dette indlæg blev udgivet i Antiracisme, Bøger. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s