Ouverture

I oktober 1970 udkom George Jacksons bog Soledad Brother på det respekterede forlag Bantam Books. Bogen bestod af en samling breve fra Jackson til familie og venner, udvalgt af hans jødiske advokat Fey Stender og redigeret af Gregory Armstrong, en ung hvid redaktør på Bantam.

Bogen blev overstrømmende modtaget af den amerikanske intelligensia og blev med 300,000 solgte eksemplarer en bestseller. Blandt køberne var en ung hvid advokat ved navn Stephen Bingham, der gav sin far et eksemplar i julegave.

Fey Stenders formål med bogen havde været at skabe et “climate of aquittal” omkring George Jackson. Fire øjenvidner havde nemlig set George Jackson myrde fængselsbetjent John Mills, så Stender vidste sagen var næsten umulig at vinde uden beskidte kneb. Kronvidnet var negeren Thomas Yorke, der havde set hele forløbet, mens Manuel Green, William Worzella og Larry Eskew havde set dele af det brutale mord.

Sagen så værst ud for George Jackson. Yorke havde set Jackson lægge Mills ned i en voldsom strangulering og alle fire vidner havde set Jackson tæske løs på den unge hvide fængselsbetjent med håndkantslag og en stavlygte. To havde set Jackson smide den bevidstløse Mills i døden fra fængslets svalegang tre etager oppe. Derimod var vidnerne indbyrdes ikke enige om, hvilken – om nogen – rolle de to andre ‘Soledad brødre’ Fleeta Drumgo og John Clutchette havde spillet.

Soledad Brother tændte lidenskaberne i kulturrevolutionens hysteriske atmosfære. En kvinde i Milwaukee blev arresteret, da hun i forsøg på at befri Jackson ville kapre et fly. I San Fransisco søgte den 23-årige hippie Mary Alice Willey folk til en flugtaktion. Gregory Armstrong fra Bantam Books ville befri Jackson med en helikopter.

Armstrong fik dog kolde fødder, da George Jackson begyndte at presse ham til at smugle våben ind i San Quentin. Også Fey Stender slog bak og blev efter et voldsomt skænderi fyret af Jackson. Dækket af fire medlemmer af Black Panther Party dukkede Jackson mor, hans søster Penny, samt Derrick Maxwell, bror til John Clutchette, kort efter op i hovedkvarteret for Soledad Brothers Defense Committee i San Francisco og smed de frivillige – fortrinsvis hvide medlemmer – ud.

I mellemtiden sad James “Jackel Dog” Carr og kukkelurede i San Franciscos arresthus. Han fik jævnligt besøg af sin unge hvide kone Betsy. Carr fik også besøg af sin søster Gwendolyn. Hun var gift med Louis Tackwood, en sort vaneforbryder fra Los Angeles med gode kontakter til Black Panther Party. Carr blev repræsenteret af bl.a. førnævnte advokat Stephen Bingham, der ellers ikke tog sig af straffesager.

Den 1. august 1971 troppede to af George Jacksons søstre – førnævnte Penelope “Penny” Jackson og Delora Ward – op i San Quentin med deres tre børn for at besøge Jackson. Da Wards 12-årige søn passerede igennem fængslets metaldetekor, gik alarmen i gang. Delora Ward forklarede, at det måtte skyldes nogle store metalspænder på drengens sko.

Fængselsbetjentene fandt en legetøjspistol af metal – ifølge fængselsdirektøren “a very good resemblance to a .22 automatic” – klæbet fast på indersiden af drengens ben. Efterfølgende fandt man på hver af Jacksons små niecer ligeledes en legetøjspistol. Begge Jacksons søstre fik inddraget deres tilladelse til at besøge ham. “We have no choice but to believe that this was an attempt to test our defenses against smuggled weapons“, skrev fængselsdirektøren.

Ganske kort efter begyndte Stepehen Bingham at arbejde for Fey Stenders advokatfirma i Berkeley. Han fik George Jackson som klient, angiveligt i en civil sag mod fængslet San Quentin, og Bingham begyndte jævnligt at besøge den berømte neger.

Sagen mod George Jackson, Fleeta Drumgo og John Clutchette blev berammet til den 23. august 1971. Ifølge Stepehn Bingham blev der to dage før sendt bud efter ham af John Turner, lederen af Black Panther Party i Berkeley, der i april var blevet anholdt sammen med James Carr.

Hos Turner mødte Bingham Vanita Anderson og fik at vide, at San Quentin havde nægtet hende at se Jackson. Anderson var ligeledes medlem af BPP og arbejdede frivilligt for John Thorne, Jackson nye advokat fra National Lawyers Guild.

John Turner bad Bingham hjælpe Vanita Anderson. Bingham og Anderson kørte til San Quentin. Efter længere tids venten fik Bingham lov til at besøge George Jackson, mens Vanita Anderson igen blev afvist. I fængslets sikkerhedsafdeling havde Jackson dagen igennem utålmodigt spurgt, om han ikke fik besøg.

Det var den gang helt almindeligt for advokater at medbringe båndoptagere til San Quentin, når de skulle tale med deres klienter. Båndoptagerne var lovligt gods, men advokaterne skulle i modtagelsen kvittere for at have taget dem ind og ud af fængslet. På vej ind til Jackson blev Bingham derfor spurgt af fængselsbetjent Daniel Scarborough om han ville bruge en båndoptager.

Stephen Bingham svarede, at han ikke havde nogen optager med, hvorefter Vanita Anderson gav ham en. Ifølge fængselsbetjent Bernhard Betts, så undersøgte han båndoptageren grundigt, inden Bingham tog den med ind til George Jackson. Betts vedgik, at han ikke undersøgte om der var en falsk bund i Stephen Binghams “harmonika”-mappe.

Stephen Bingham og George Jackson talte sammen i en halv times tid. De sad i et privat rum og var mestendels uden opsyn. Der var ingen afspærring mellem dem. Få minutter efter Stephen Bingham og Vanita Anderson havde forladt San Quentin, brød helvede løs i fængslets sikkerhedsafdeling.

***

Dette indlæg blev udgivet i Black Panther Party, Black Power, George Jackson. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s