Jacob Holdt og KGB’s penge

Da Jacob Holdt i 1992 blev afsløret af Ekstra Bladet, benægtede han i første omgang at have modtaget penge af KGB. Senere vedgik han at have modtaget et engangsbeløb på 10,000 kroner, som han skal have vist til private venner (bl.a. Jørgen Dragsdahl.)

Men ifølge dobbeltagenten Oleg Gordijevskij, så havde Jacob Holdt den gang dårligt kunnet gøre andet. En tjener var nemlig dukket op i Holdts kollektiv med pengene, som Holdt efter en våd frokost med Gribin havde glemt på en restaurant. Derfor blev Holdt presset til at forklare sig i miljøet omkring sig.

Da Jacob Holdt i 1992 blev konfronteret af Ekstra Bladet, vidste han altså derfor også, at det var klogest at gå til bekendelse omkring dette beløb.

Ifølge Gordijevskij så var Jacob Holdts motiv for at samarbejde med KGB netop primært økonomisk. “I vil gerne have mig til at rejse rundt i Europa og gøre arbejde for jer. Men jeg vil have penge for det“, lød Holdts krav til Nikolaj Gribin. Og Jacob Holdt lod sig godt betalt. Ifølge Gordijevskij bedre end nogen anden af KGB’s registrerede agenter i Danmark:

KGB gav Jacob Holdt penge både langt mere regelmæssigt og i større summer end nogen anden dansk kontakt, inklusive Jørgen Dragsdahl.

KGB-afhopperen Vasilij Mitrokhin anslår, at Jacob Holdt modtog 120,000 kroner fra KGB. Ifølge Gordijevskij drejede det sig om mindst fem klækkelige udbetalinger, heraf to gange 50 tusinde kroner. “Han fik de første penge, endnu inden jeg selv forlod Danmark i 1978, men den vigtigste periode var 1978-81“, fortæller Gordijevskij.

Jacob Holdt benægter hårdnakket at have modtager så mange penge fra KGB. “Vi svømmede jo i penge fra salg af bogen og honorarer fra showet“, har han bl.a. forklaret. Men ifølge PET’s Rapport vedr. Holdts aktiviteter marts-august 1977 kunne Gordijevskij fortælle følgende om Holdts pengeforbrug:

Holdt, der beskriver sig selv som idealist, sagde først, at han havde brug for pengene til at hjælpe med at bygge et hospital i Afrika. Dog har han ændret sine ambitioner og har lige købt, og åbnet, et biograf-kompleks i København.

PET’s dokument illustrerer meget godt den forvirring omkring fakta, der er så karakteristisk for Jacob Holdts personelhistorie. Holdt har faktisk på et tidspunkt drevet en biograf. Men det var så sent som i 1981, hvor han kortvarigt lejede sig ind i nogle konkursramte biograflokaler ved Gammel Torv i København.

Derimod købte Jacob Holdt omkring august 1977 sin store ejerlejlighed i Købmagergade i det centrale København, som han den gang indrettede til foredragssal for sit diasshow. I slutningen af 1980’erne købte han i sin kones navn en ejerlighed i det mondæne Nyboder-kvarter på Østerbro og har siden da udlejet lokalerne i Købmagergade til den spanske ambassade. Sammenlagt er Holdts to ejerboliger i dag henved 15 millioner kroner værd.

Men i 1977 var Jacob Holdt langt fra så godt ved muffen. Ganske vist tjente han det år lidt over 300,000 kroner på Amerikanske Billeder. Men lejligheden i Købmagergade stod ham i 500,000 kroner. Og samtidig med dette køb indledte han en – efter eget udsagn -bekostelig sag mod sin forlægger.

I 1978 buldrer det til gengæld derudaf for Jacob Holdt. I Danmark runder Amerikanske Billeder 60,000 solgte eksemplarer og den sælger ligeledes godt i Vesttyskland, hvor bogen promoveres heftigt af avisen Der Spiegel. Den udgives samme år tillige i Norge og Sverige, dog uden den store succes. Endvidere turnerer Holdt intensivt med sit show rundt i Nordeuropa.

Pengene strømmer ind og i hurtig rækkefølge stifter Jacob Holdt i 1978 “Fonden til Ydelse af Humanitær Bistand til Udviklingslandene i Afrika”, samt anpartselskaberne “Jacob Holdt Aps.”, og (sammen med filminstruktøren Ebbe Preisler) “Holdt/Preisler Film Aps.” (senere “Jacob Holdt American Pictures, Copenhagen Aps.”)

Men allerede året efter begynder Jacob Holdts økonomiske vanskeligheder. Samarbejdet med Preisler går i vasken og han må købe Preisler ud af deres fælles selskab. Udgifterne til hans filmprojekt begynder at løbe løbsk og ved udgangen af 1979 er hans filmselskab allerede dybt forgældet. Holdt begynder at “låne” klækkeligt fra de midler, der i hans fond er hensat til udviklingsbistand, ligesom han på anden vis tapper fonden for penge.

Læs Ny Jacob Holdt-løgn.

Således viser det sig altså, at i de år hvor Jacob Holdt var i stald hos KGB, da var han stort set uafbrudt i økonomiske vanskeligheder. Jacob Holdt bestrider da heller ikke, at KGB i Moskva bevilligede store summer til ham. Men han hævder, at hans føringsofficer Nikolaj Gribin enten stak pengene til sig eller destruerede dem. En nok mere plausibel forklaring er, at Jacob Holdts sorte indtægt fra KGB gnidningsfrit forsvandt ind i det kaos af løse kontanter, regnskabsrod og pengespild, der kendetegnede Holdts virksomhedsdrift helt frem til 1990’erne.

Sandheden om KGB’s penge kender kun Jacob Holdt og Nikolaj Gribin. Holdt er i den favorable position, at han ikke behøver at frygte afsløringer fra Gribins side. Det er nemlig velkendt, at de tidligere KGB-folk ikke udtaler sig om dem, som de under den kolde krig var føringsofficerer for.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt, Jørgen Dragsdahl. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s