Slagtehus 1-AC6

Efter sin samtale med advokaten Stephen Bingham, blev George Jackson ført ud af besøgslokalet og visiteret af fængselsbetjent Edward Fleming. Jackson sendte et fingerkys til John Clutchettes mor, der sad og talte med sin søn. Begge opfattede Jackson som ejendommeligt eksalteret og Clutchette spurgte ham “Are you on something?

I San Quentins Adjustment Center
George Jackson blev eskorteret tilbage til San Quentins sikkerhedsafdeling – det såkaldte Adjustment Center (AC) – af betjent Frank DeLeon. San Quentins AC var en treetagers bygning, der lå ca. 50 meter fra fængslets modtagelse, hvor besøgrummene befandt sig.

AC’ens to øverste etager blev fortrinsvis brugt til at huse dødsdømte, indsatte i beskyttelsesarrest m.v. AC’ens stueetage var forbeholdt farlige og vanskelige fanger. På denne dag husede stueetagen 27 indsatte, heriblandt George Jackson, John Clutchette og den tredje ‘Soledad-bror’ Fleeta Drumgo.

OversigtAC

Oversigt over stueetagen i San Quentins AC 21. august 1971. Øverst ses modtagelsen, dernæst cellegangen med fordelingen af indsatte noteret.

George Jackson sad i celle nummer 1-AC6. I nabocellen 1-AC5 sad John Larry Spain, en ung morder fra Los Angeles, der ligesom Jackson var medlem af Black Panther Party. Ret over for Jacksons celle sad Ruchell Magee, dommer Harold Haleys morder.

Blandt de indsatte var også Earl Gibson og Larry Justice, der præcist en måned tidligere havde myrdet den hvide fængselsbetjent Leo Davis i San Quentin. Davis blev myrdet fordi han holdt vagt over negeren Herman Johnson, som Gibson og Justice tidligere havde forsøgt at myrde. Johnson var kronvidne i en sag om mord på en tredje hvid fængselsbetjent, William Shull, der blev myrdet i Soledad af en flok negere nogle måneder efter Jacksons mord på John Mills.

Den farligste mand i San Quentin
På gangen sad også en håndfuld latinamerikanere. Bl.a. “the most dangerous man in San Qunetin“, nicaraguaneren Hugo “Yogi” Pinell. En dømt voldtægtsforbryder, der i december 1970 overfaldt fængselsbetjent William M. Monaghan med flere knivstik. Monaghan overlevede sine kvæstelser, men i marts 1971 lykkedes det Pinell at myrde fængselsbetjent Robert J. McCarthey med et hjemmelavet spyd. Begge Pinells ofre var hvide.

Pinell

Hugo Pinell (t.h.) som medlem af Black Guerilla Family, San Quentin ca. 1975.

Blandt latinamerikanerne var også to medlemmer af fængselsbanden Mexican Mafia, Luis “Bala” Talamantez og Louie “Rock On” Lopez. Talamantez sad i AC’en for et knivoverfald i San Quentin på to medlemmer af den rivaliserende bande Nuestra Familia.

Jackson trækker en pistol
På denne dag var sergent Kenneth McCray AC’ens vaghavende chef. Til at passe på fangerne i stueetagen havde McCray betjentene Urbano Rubiaco og Paul Krasenes. McCray sad ved sit skrivebord i AC’ens modtagelse, da Frank DeLeon dukkede op med George Jackson.

Medens den 24-årige Rubiaco begyndte en nøgenvisitering af Jackson, blev DeLeon stående for at sludre lidt. Rubiaco så et glimt af metal inde i Jacksons store afro-hår og spurgte hvad det var. McCray kiggede op og så også metal glimte. Rubiaco rakte hånden frem for at visitere Jacksons hårpragt. Med en hurtig bevægelse veg Jackson til side og et pistolmagasin kom flyvende ud fra hans hår og landede klirrende på det hårde gulv.

Inden de overraskede betjente nåede at sunde sig, trak George Jackson en pistol frem. For McCray så det ud som om Jackson hev pistolen frem fra et sted bagerst i sit store afro-hår. Rubiaco var derimod sikker på, at han så Jackson hive en paryk af, før han trak pistolen. I hvert fald smækkede Jackson hurtigt et nyt magasin i pistolen og og rettede den mod de tre vagter. “Freeze“, kommanderede George Jackson.

Fangerne fri
This is it“, råbte Jackson, “The Dragon has come“, og kommanderede Kenneth McCray og Frank DeLeon til at lægge sig på gulvet. Med pistolen i nakken blev Rubiaco tvunget til at åbne cellerne. “They found us out. We’ve got to go now. It’s now or never“, råbte Jackson.

De første til at komme ud var John Spain, Hugo Pinell og Luis Talamandez, alle med stumper af radioledning i hånden. “Get the explosives“, råbte Jackson til Spain, der fra et gemmested i sin celle fandt to glasrør med nitroglycering frem.

Da Talamantez passerede cellerne med etagens hvide indsatte, advarede han dem lavmælt om at blive indenfor. “Little Ray” Carriger, en diminutiv knivkæmper fra San Quentins blodige racekrige, og Gary Hetland lyttede til det mexicanske bandemedlem og begyndte at binde dørene til deres celler fast.

Allen Mancino, en 25-årig sværlemmet bankrøver, valgte at tilslutte sig George Jackson. Mancino var en notorisk ballademager og dømt for “an infamous crime against nature” – forsøg på voldtægt af en medfange. I Soledad-fængslet havde han været med omkring Aryan Brotherhood. Men efter George Jacksons mord på fængselsbetjenten John Mills kom Mancino i kontakt med National Lawyers Guild og blev Jackson-sympatisør.

De første mord
Medens Jackson med sin pistol tvang Urbano Rubiaco til at låse cellerne op, blev Kenneth McCray, Frank DeLeon og Paul Krasenes bundet på hænder og fødder, og fik klæder for øjnene. Rubiaco så Fleeta Drumgo sparkede DeLeon i hovedet.

Flere af de oprørske indsatte var bevæbnet med små knive, lave af barberblade smeltet fast til tandbørster. Kenneth McCray fik struben skåret over og smidt ind på gulvet i George Jacksons celle. Dernæst fik Paul Krasenes halsen skåret over og smidt oven på McCray, der spillede død.

May the Lord have mercy on my soul“, hørte McCray Paul Krasenes bede. “Someone’s still alive in there“, lød en stemme. Fangerne vendte tilbage og kvalte Paul Krasenes til døde med en hjemmelavet garotte. Under mordet på Krasenes kunne Kenneth McCray høre Pinell og Talamantez tale sammen på spansk.

Paul Krasenes blev 52 år. Han efter lod kone og fire børn.

Frank DeLeon blev ført ind i cellen. Han fik også halsen skåret over og dernæst garotteret, men ville ikke dø. “It’s time I found out if this piece works or not“, sagde George Jackson. “No, Good God, man, I have five children“, bad Frank DeLeon, inden Jackson dræbte ham med et skud gennem hovedet.

Frank DeLeon blev 44 år. Han efterlod sig kone og fem børn.

Charles Breckenridge og Urbano Rubiaco
Mens disse mord stod på, dukkede John Clutchette op, ledsaget af den 21-årige fængselsbetjent Charles Breckenridge. Den unge betjent blev holdt op af George Jackson, der kommanderede Hugo Pinell til at smide ham ind i en celle. Tre negere dukkede op og tvang Breckenridge ind i celle nummer 1-AC62. Breckenridge genkendte Willie Tate og David Johnson, to uhyre farlige voldsforbrydere med adskillige overfald på medfanger og fængselsbetjente bag sig. 

Kort efter blev Urbano Rubiaco ført ind med hænderne på ryggen i håndjern. David Johnson bandt hans fødder og han fik trukket et klæde ned over hovedet. Breckenridge kunne høre Pinell og Tate tale sammen ude på gangen. Mens Charles Breckenridge fik halsen skåret over, hviskede Pinell ham i øret “I love you pigs“.

Urbano Rubiaco fik halsen skåret over fra øre til øre, men ligesom Breckenridge døde han ikke. “These pigs ain’t dead yet“, råbte Willie Tate. “Go in and strangle them“, beordrede Hugo Pinell. David Johnson forsøgte at kvæle Breckenridge med en pude, mens en ukendt medskyldig maste Rubiacos ansigt ned i en madras. Betjentene fik dernæst revet sko og bukser af.

Ligesom Kenneth McCray så overlevede Charles Breckenridge og Urbano Rubiaco ved at spille døde.

Ronald Kane og John Lynn
Midt under blodbadet dukkede to hvide indsatte op. 28-årige Ronald Kane og 29-årige John Lynn arbejdede som køkkenmedhjælpere og kom med aftensmaden til fangerne i AC-bygningen.

Kane spurgte Allen Mancino, hvad de skulle gøre. Mancino, der var begyndt at se sig om efter et nogenlunde sikkert sted, svarede, at de måtte gøre sig klar til at stå sammen for “we’re next“.

I stedet forsøgte Kane og Lynn at forklare George Jackson, at de ikke ville have problemer. De lod sig uden modstand binde og blev ført til hver sin celle. Ronald Kane og John Lynn fik halspulsåren skåret over og blødte til døde.

You wanne be tied up too?“, blev Mancino truet. “No, I ain’t gitting tied up“, advarede han tilbage.

Jere Graham
Udenfor AC’en var kaptajn Jere Graham begyndt at undre sig over, hvorfor Frank DeLeon og Charles Breckridge ikke var tilbage på deres poster, efter de havde afleveret henholdsvis George Jackson og John Clutchette til AC’en.

Graham fik fat i gårdvagt Carl Adams og låste sig ind på afdelingen. Efter gældende sikkerhedsprocedure låste Adams døren efter ham. Indenfor blev Jere Graham straks holdt op af George Jackson. Adams så gennem et vindue Jackson med en pistol i hånden og løb tilbage til sit kontor og slog alarm.

Indenfor blev Jere Graham ført ned til Jacksons celle. Han blev stukket med kniv to gange i maven og to gange i brystet, før han myrdet med et nakkeskud. Liget af Jere Graham blev smidt oven på bunken af døde og døende mænd.

Jere Graham blev 39 år. Han efterlod sig kone og fire børn.

George Jackson bliver skudt
Da løjtnant Richard Nelson (ikke at forveksle med fængselsinspektør Louis Nelson) hørte, at George Jackson var løs med en skarpladt pistol, bevæbnede han sig med en Thomson maskinpistol og satte kursen mod AC’en, fast besluttet på at slå den gale neger ihjel.

Efter mordet på Jere Graham besluttede George Jackson sig for at stikke af. Han rev yderdøren op og stormede ud med John Spain i hælene. Mens han løb tværs over fængselsgården, rettede han sin pistol mod tårnvagt Frank Bortfeld. Denne affyrede et skud mod Jackson, der slog en kolbøtte, kom op og krumbøjet fortsatte sit løb. Tårnvagt John Frank dræbte George Jackson med et enkelt skud fra sin Winchester .30-.30, der gik tværs gennem kroppens længde og ud gennem toppen af negerens hoved.

FlugtruteAC

Kort over George Jacksons rute fra besøgslokalerne til AC’en, og hans flugtrute fra AC’en til det sted, hvor han bliver fældet af John Franks i vagttårnet til venstre på tegningen.

I samme nu tårnvagterne havde åbnet ild, kastede John Spain sig hovedkulds ind i nogle buske. Han overgav sig uden modstand. Da Spain så en vagt samle den glastube op, som han tidligere havde givet til George Jackson, råbte han forskrækket “For God’s sake. Don’t shake it. You’ll blow ud all up.

Redningen
Nogenlunde samtidig gik de farvede i AC’en nu løs på de hvide fanger. Ray Carriger og Gary Hetland blev reddet af deres fastbundne celledøre. Fra et hjørne kæmpede den bomstærke Allen Mancino som løve for sit liv. De blev alle reddet af Richard Nelson, der med korte salver fra sin Thomson fik jaget fangerne ind i deres celler. Mancino var en af de første indsatte til at blive hevet ud af bygningen, klædt af og lagt på jorden.

Inde i celle 1-AC62 hørte Charles Breckenridge nogen råbe “They got Jackson“. Det lykkedes ham at komme fri af de ledninger, som han var blevet bundet med, og han fik også løsnet Rubiacos fødder. Da de hørte lyden af automatvåben, stormede de to unge, stærkt blødende betjente ud af bygningen.

Efterhånden som Richard Nelson og hans folk rykkede frem i AC’en, begyndte omfanget af blodbadet at gå op for dem. Under bunken af lig i Jacksons celle råbte Kenneth McCrea “Get me out of here. I’m drowning.

Bagbundet og i undertøj begyndte Rubiaco at sparke løs på Allan Mancino. Andre betjente fik ham hurtigt væk. “Give me a gun and I’ll kill all these motherfuckers!“, skreg han. De andre betjente fandt det klogest at lade håndjernene sidde lidt endnu på deres rasende kollega.

En for en kom fangerne ud med hænderne i vejret, blev klædt af og langt i håndjern. Allan Mancino blev genstridig, angiveligt fordi hans håndjern snærede, og begyndte at rejse sig op. Stumper af sten fra en tårnvagts varselsskud ramte Mancino i benet og fik ham på bedre tanker.

***

Dette indlæg blev udgivet i George Jackson, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s