V. Lidt om sprængstoffer – og Marcel Schilf

Søllerødgade-bombens konstruktion er fortsat et mysterium. Man ved end ikke hvilken type sprængstof, der blev anvendt. Nogle kredser om acetoneperoxid (TATP), andre om trotyl (TNT).

Venstrefløjen: Nej til trotyl
Hvis man som venstrefløjen gerne vil hage sig fast i teorien om en brevbombe, så er trotyl en oplagt kanidat. Det er uhyre stabilt og derfor nemt at håndtere, har stor sprængkraft og bruges både militært og civilt. I forbindelse med Søllerødgadesagen blev det oplyst, at politiet havde kendskab til adskillige større tyverier af trotyl fra bl.a. stenbrud. Trotyl var altså så at sige i omløb i samfundet.

TNT er også det eneste eksplosiv, der fra officiel side er nævnt i forbindelse med efterforskningen af den mystiske eksplosion i Søllergadegade:

“Scotland Yards kemiske analyser af små-effekter fra eksplosionen har påvist uhyre svage spor efter et sprængstof, der kan være TNT. På grund af den ringe forekomst har stoffet dog ikke kunnet identificeres med tilstrækkelig sikkerhed,” oplyser kriminalinspektør Bent Hansen.
(BT 24/9 1992)

Men ifølge Jens Loller fra Internationale Socialister er trotyl ikke interessant for venstrefløjen.  På det yderste venstre “har vi svært ved at tro på, at sprængstoffet i Søllerødgade var trotyl”, hævdede han i et større indlæg i Weekendavisen i november 2009.

Af sammenhængen fremgik det dog, at protesten fra IS intet havde at gøre Søllerødgadesagens kriminaltekniske detaljer. Nej, trotyl skal alene elimineres fra Søllerødgadesagen fordi tre danske historikere har påvist, at i politisk sammehæng har dette sprængstof traditionelt været trotskisternes foretrukne bombemateriale i Danmark.

Acetoneperoxid
TATP (acetoneperoxid) har for så vidt mange år på bagen. Det blev første gang fremstillet i 1890erne af en tysk kemiker, men er så ustabilt, at det aldrig har fundet praktisk anvendelse. Det kan fremstillet af almindelige husholdningsartikler (acetone, afløbsrens m.v.) og er næsten ligeså kraftigt som TNT.

I 1970erne blev opskrifter på TATP-bomber optrykt i terrormanualer såsom The Anarchist’s Cookbook og The Terrorist’s Handbook, men så vidt jeg kan bedømme, så er det først i 1980erne at TATP-bomber for alvor begynder at springe. Det begynder i USA og synes at brede sig som en dille blandt kemistuderende, der i rask tempo sprænger hænder og fingre af sig selv.

Fænomenet når Danmark omkring 1990. I maj 1992 bliver en studerende på Fyn alvorlig kvæstet af TATP-kanonslag og i december sammer år kvæstes en studerende på P.O. Pedersen-kollegiet i Lyngby. På hans værelse finder politiet 50 gram TATP. Efter nok en ulykke i september 1993 giver rektor på det daværende DTH i Lyngby frit lejde til alle, der ligger inde med TATP. Omkring 1000 gram afleveres.

TATP er som beskrevet aldeles uegnet til sprængstof i en brevbombe. Men set fra de rødes synspunkt har det én fordel: Det kan kædes sammen med en kendt (og meget bekvemt afdød) højreradikal.

Marcel Schilf
En af dem, der profiterede på TATP-dillen i de tidlige 190erne var nemlig den senere så berømte og berygtede Marcel Schilf (1972-2001). Som barn voksede han op i det socialistiske diktatur i Østtyskland og blev tidligt overbevist nationalsocialist. Som stifter og indehaver af medievirksomhederne NS Records og NS 88 blev han fra omkring 1995 og frem til sin død i 2001 en af det mest betydende skikkelser i NS-bevægelsen både herhjemme og i udlandet. Og lige så forhadt blandt venstreekstreme.

I årene 1990-91 var Marcel Schilf fra sit kollegieværelse i Birkerød yderst aktiv i Cryonics, et nordsjællandsk netværk af hackere og amatørkemikere, der fremstillede og solgte piratkopierede film og EDB-programmer, samt hjemmelavet fyrværkeri af TATP.

Sagen mod Schilf og hans medsammensvorne, der mig bekendt ikke delte hans anskuelser, begyndte at rulle nytårsaften 1991-92, da en mand i Køge kvæstede sig selv med et af gruppens TATP-kanonslag. Dagen efter eksplosionen i Søllerødgade 16. marts 1992  skred politiet til anholdelse af hele Nordsjællands-gruppen og i hvert Schilf blev afhørt om bomben hos trotkisterne. Det blev han sammen med ca. 300 andre i disse dage. Ingen blev sigtet.

Schilf ikke prængstofsekspert
I august 1994 modtog Marcel Schilf en dom på tyve dages betinget hæfte med et års prøvetid for brud på våben- og sprængstofloven, samt 5000 kroner i bøde for ulovlig kopiering. Tidligere var sagens egentlige sprængstofsekspert, en jævnaldernde HTX-studerende, blevet idømt 60 dages fængsel:

Den tiltalte erkendte i retten, at han havde været i besiddelse af stofferne og af færdiglavet sprængstof.  Han havde været i gang med en HTX-uddannelse, da han eksperimenterede med at lave eksplosiver, som han blandt andet fyldte i fyrværkeri. Han forklarede, at mange medstuderende på hans skole også eksperimenterede med sprængstofferne, men at ingen af dem var klar over, at stofferne kunne antændes uden videre.  I begyndelsen kunne han ikke få det til at virke, men da den præcise opskrift begyndte at cirkulere blandt eleverne, kunne han lave stoffet rigtigt.  Han holdt dog op igen, da han erfarede, at skolekammeraten var blevet hårdt kvæstet ved en eksplosionsulykke. Han havde overvejet at aflevere sprængstoffet til politiet, men havde ikke nået det, inden hans bopæl blev ransaget et par måneder senere. Blandt andet havde han frygtet, at han kunne få problemer, hvis han afleverede sprængstofferne til politiet, sagde han i retten. Inden kammeratens ulykke havde han imidlertid solgt og givet noget af sprængstoffet væk, blandt andet til to venner. De sidstnævnte skal selv i begyndelsen af maj i retten, hvor de foruden ulovlig sprængstofproduktion også står tiltalt for de omfattende piratkopieringer. Blandt de to er en 21-årig dansk højreekstremist, der er født i Brandenburg ved Berlin.
(Ritzaus Bureau 5/4 1994)

Det bliver flere steder i pressen hævdet, at politiet fandt 500 gram acetoneperoxid i et mælkekarton på Marcel Schilfs kollegieværelse. Hvad samme presse kaldte Schilfs “milde dom” tyder dog ikke på en så betragtelig mængde. I forbindelse med en muslimsk terrorsag i 2007 kunne man da også læse:

De 50 gram hører til blandt de største fund af TATP i Danmark. Kun i ét andet tilfælde kender Skive Kaserne til et fund på 75 gram af sprængstoffet.
(Fyns Stiftstidende 28/10 2007)

Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er acetoneperoxid sikrest at opbevare i vand. Jeg formoder derfor, at Schilf i virkeligheden havde en mindre mængde TATP stående opløst i en halv liter (500 gr.) vand. Men kombinationen af “ledende nazist” og “sprængstoffer” er selvfølge gefundene fressen, når man som rød skal finde sig en mistænkt i Søllerødgadesagen.

Det er kombinationen “brevbombe” og det ekstremet ustabile “acetoneperoxid” derimod ikke. Så her op til tyveårsjubilæet for eksplosionen hos trotskisterne, nøjes man med, på hjemmesider drevet af Demos og Antifascistisk Aktion, at kredse som katten om den varme grød om Marcel Schilfs spinkle skikkelse.

Afdøde Erik Jensen fra Demos fik i øvrigt selv sprængt hånden af som ung. “Ulovligt fyrværkeri”, har han forklaret.

***

3 svar til V. Lidt om sprængstoffer – og Marcel Schilf

  1. Pingback: Monokultur » Martin Kasler om bomben mod/fra Internationale Socialister

  2. Hertz siger:

    Man må heller ikke glemme at TATP er det fortrukne sprængstof blandt palæstinensiske terrorister. Se fx. http://web.archive.org/web/20080210235200/http://www.timesonline.co.uk/article/0,,22989-1695442,00.html

  3. Arnfast Solbjerg siger:

    Godt arbejde, Martin.

    Din samlede fremstilling af Søllerødgade-sagen er den mest gennemarbejdede og troværdige jeg har set. I modsætning til dette står de etablerede mediers bevidstløse og zombieagtige fremstilling af sagen. EB´s “afsløringer” (27/04-2013) giver jeg ikke noget for, idet EB´s vidne har en personlig interesse i at sværte sine tidligere venner (han var jo blevet smidt ud af Nordisk Ungdom).

    Hvis man laver lidt motivanalyse, så er det mest sandsynligt at Christensen selv fuskede med bomber. Det var jo dengang almindeligt for venstreekstreme, at tale om at “likvidere klassefjenden”. Jeg tror ikke på teorien om et internt opgør på venstrefløjen og jeg tror heller ikke på teorien om angreb fra nationale kræfter.

    Men teorier er jo bare kvalificerede gætværk. Nogen opklaring på sagen tror jeg ikke der kommer, nu hvor der er gået 21 år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s