Ouverture

I oktober 1970 udkom George Jacksons bog Soledad Brother på det respekterede forlag Bantam Books. Bogen bestod af en samling breve fra Jackson til familie og venner, udvalgt af hans jødiske advokat Fey Stender og redigeret af Gregory Armstrong, en ung hvid redaktør på Bantam.

Bogen blev overstrømmende modtaget af den amerikanske intelligensia og blev med 300,000 solgte eksemplarer en bestseller. Blandt køberne var en ung hvid advokat ved navn Stephen Bingham, der gav sin far et eksemplar i julegave.

Fey Stenders formål med bogen havde været at skabe et “climate of aquittal” omkring George Jackson. Fire øjenvidner havde nemlig set George Jackson myrde fængselsbetjent John Mills, så Stender vidste sagen var næsten umulig at vinde uden beskidte kneb. Kronvidnet var negeren Thomas Yorke, der havde set hele forløbet, mens Manuel Green, William Worzella og Larry Eskew havde set dele af det brutale mord.

Sagen så værst ud for George Jackson. Yorke havde set Jackson lægge Mills ned i en voldsom strangulering og alle fire vidner havde set Jackson tæske løs på den unge hvide fængselsbetjent med håndkantslag og en stavlygte. To havde set Jackson smide den bevidstløse Mills i døden fra fængslets svalegang tre etager oppe. Derimod var vidnerne indbyrdes ikke enige om, hvilken – om nogen – rolle de to andre ‘Soledad brødre’ Fleeta Drumgo og John Clutchette havde spillet.

Soledad Brother tændte lidenskaberne i kulturrevolutionens hysteriske atmosfære. En kvinde i Milwaukee blev arresteret, da hun i forsøg på at befri Jackson ville kapre et fly. I San Fransisco søgte den 23-årige hippie Mary Alice Willey folk til en flugtaktion. Gregory Armstrong fra Bantam Books ville befri Jackson med en helikopter.

Armstrong fik dog kolde fødder, da George Jackson begyndte at presse ham til at smugle våben ind i San Quentin. Også Fey Stender slog bak og blev efter et voldsomt skænderi fyret af Jackson. Dækket af fire medlemmer af Black Panther Party dukkede Jackson mor, hans søster Penny, samt Derrick Maxwell, bror til John Clutchette, kort efter op i hovedkvarteret for Soledad Brothers Defense Committee i San Francisco og smed de frivillige – fortrinsvis hvide medlemmer – ud.

I mellemtiden sad James “Jackel Dog” Carr og kukkelurede i San Franciscos arresthus. Han fik jævnligt besøg af sin unge hvide kone Betsy. Carr fik også besøg af sin søster Gwendolyn. Hun var gift med Louis Tackwood, en sort vaneforbryder fra Los Angeles med gode kontakter til Black Panther Party. Carr blev repræsenteret af bl.a. førnævnte advokat Stephen Bingham, der ellers ikke tog sig af straffesager.

Den 1. august 1971 troppede to af George Jacksons søstre – førnævnte Penelope “Penny” Jackson og Delora Ward – op i San Quentin med deres tre børn for at besøge Jackson. Da Wards 12-årige søn passerede igennem fængslets metaldetekor, gik alarmen i gang. Delora Ward forklarede, at det måtte skyldes nogle store metalspænder på drengens sko.

Fængselsbetjentene fandt en legetøjspistol af metal – ifølge fængselsdirektøren “a very good resemblance to a .22 automatic” – klæbet fast på indersiden af drengens ben. Efterfølgende fandt man på hver af Jacksons små niecer ligeledes en legetøjspistol. Begge Jacksons søstre fik inddraget deres tilladelse til at besøge ham. “We have no choice but to believe that this was an attempt to test our defenses against smuggled weapons“, skrev fængselsdirektøren.

Ganske kort efter begyndte Stepehen Bingham at arbejde for Fey Stenders advokatfirma i Berkeley. Han fik George Jackson som klient, angiveligt i en civil sag mod fængslet San Quentin, og Bingham begyndte jævnligt at besøge den berømte neger.

Sagen mod George Jackson, Fleeta Drumgo og John Clutchette blev berammet til den 23. august 1971. Ifølge Stepehn Bingham blev der to dage før sendt bud efter ham af John Turner, lederen af Black Panther Party i Berkeley, der i april var blevet anholdt sammen med James Carr.

Hos Turner mødte Bingham Vanita Anderson og fik at vide, at San Quentin havde nægtet hende at se Jackson. Anderson var ligeledes medlem af BPP og arbejdede frivilligt for John Thorne, Jackson nye advokat fra National Lawyers Guild.

John Turner bad Bingham hjælpe Vanita Anderson. Bingham og Anderson kørte til San Quentin. Efter længere tids venten fik Bingham lov til at besøge George Jackson, mens Vanita Anderson igen blev afvist. I fængslets sikkerhedsafdeling havde Jackson dagen igennem utålmodigt spurgt, om han ikke fik besøg.

Det var den gang helt almindeligt for advokater at medbringe båndoptagere til San Quentin, når de skulle tale med deres klienter. Båndoptagerne var lovligt gods, men advokaterne skulle i modtagelsen kvittere for at have taget dem ind og ud af fængslet. På vej ind til Jackson blev Bingham derfor spurgt af fængselsbetjent Daniel Scarborough om han ville bruge en båndoptager.

Stephen Bingham svarede, at han ikke havde nogen optager med, hvorefter Vanita Anderson gav ham en. Ifølge fængselsbetjent Bernhard Betts, så undersøgte han båndoptageren grundigt, inden Bingham tog den med ind til George Jackson. Betts vedgik, at han ikke undersøgte om der var en falsk bund i Stephen Binghams “harmonika”-mappe.

Stephen Bingham og George Jackson talte sammen i en halv times tid. De sad i et privat rum og var mestendels uden opsyn. Der var ingen afspærring mellem dem. Få minutter efter Stephen Bingham og Vanita Anderson havde forladt San Quentin, brød helvede løs i fængslets sikkerhedsafdeling.

***

Udgivet i Black Panther Party, Black Power, George Jackson | Skriv en kommentar

Jacob Holdt til filmen

Jacob Holdt har som bekendt indbildt folk og fæ ikke så lidt i tidens løb. Bl.a. har han i 2014 indbildt sognepræst Lise Højholdt, at den amerikanske verdensstjerne Brad Pitt skulle spille hovedrollen som Jacob Holdt i en filmatisering af hans fantasifulde beretning Amerikanske Billeder.

Læs Tanker i forbindelse med besøg af Jacob Holdt.

Jacob Holdt har i flere omgange forsøgt at gøre Hollywood interesseret i sig, men uden held. Derimod har et mindre filmselskab i København i lidt over et år arbejdet på en slags portrætfilm om Holdt. De var bl.a. til stede på Charlottenborg sidste efterår og filmede løs mens den sidst rest af troværdighed blev pillet af den gamle KGB-kollaboratør.

Læs Til debat om og med Jacob Holdt.

Filmselskabet har oplyst til min bloggerkollega Hans Und, at filmen om Jacob Holdt får premiere i efteråret 2017. Dette viser sig heller ikke at være korrekt. Filmen er programsat til her i juni, hvor man kan se den til det såkaldte folkemøde på Bornholm.

I sin helhed lyder filmens foromtale som følger (mine fremh.):

Jacob Holdt er forfatter, fotograf og manden bag de ikoniske ”Amerikanske billeder”. Filmen går helt tæt på mennesket Jacob Holdt, som er nået til et punkt i sit liv, hvor det er på tide for ham at dykke ned i fortiden og gøre status over sit temmelig begivenhedsrige liv. Jacob Holdts ekstreme ja-filosofi kastede ham i armene på sit livs store kærlighed, USA. Her vandrede den unge præstesøn fra Ku Klux Klan og mordere til de sorte på bunden af den amerikanske drøm. Holdts frygtløse tilgang til livet førte ham ud i kampen for at forvandle racismens had til kærlighed og forsone de uforsonelige. Men hvilke indre dæmoner var det, der drev vagabonden fra sted til sted? Filmen er en roadmovie, hvor Jacob Holdt tager os med, når han konfronterer fortidens synder.

Filmen er tydeligvis henvendt til miljøer, hvorfra eksempelvis Venligboere rekrutteres. Men min fornemmelse siger mig, at man trods alt ikke har tænkt sig af forbigå afsløringerne sidste år af Jacob Holdts løgne i hans gamle bestseller.

Så hvordan vil Jacob Holdt skære den? Jeg gætter på, at vi i filmen bliver præsenteret for Jacob Holdt i rollen som angrende synder. Det var slet ikke med vilje. Han ville blot så inderligt have sin fjerne faders ros og anderkendelse. Bare så inderligt vise, at også følsomme Jacob kunne blive en succes…

Ja, I kender rumlen. Måske tager jeg fejl. Måske ignorerer filmen helt sidste efterårs afsløringer af Holdt. Måske Jacob Holdt har hittet på historier, jeg ikke lige har fantasi til at forestille mig. Men forholder filmen ham hans løgne, så er det stensikkert, at hans optræden ikke vil efterlade et øje tørt hos Jacob Holdts stampublikum i smil & snøft-segmentet.

***

Udgivet i Jacob Holdt | 1 kommentar

Et mystisk brev og et mystisk mord

Midt under striden mellem Huey Newton og Eldridge Cleaver modtog redaktionen af BPP’s partiavis et brev:

You know our language and we know yours; if you get to San Quentin or Folsom, you’re never going to leave here again… The grapevine has your name on it. You need to be dead. You’re trying til kill Bobby [Seale] and Ericka [Huggins] in a sick cunning way.

Dødstruslen var rettet til Eldridge Cleaver og afsenderen var gruppen August 7th Movement, dannet i San Quentin efter blodbadet i Marin County Civic Center 7. august 1970. Til ære for George Jacksons afdøde lillebror opererede gruppen også under navnet Baby Guerilla Squad.

I striden mellem Newton og Cleaver stillede George Jackson sig da også ubetinget på Huey Newtons side. Han skrev til Cleaver i Algeriet og mindede ham om, hvordan han i San Quentin langt fra havde opført sig ‘eksemplarisk’.

I det tilfælde Eldridge Cleaver ikke forstod et vink med i vognstang, havde Jackson fået to frygtede langtidfanger til at signere for sin anklage, Ulysses McDaniels og Clifford “Death Row Jeff” Jefferson fra den af myndighederne endnu ukendte fængselsbande Black Guerilla Family.

Eldridge Cleaver var selv en hård negl og sendte et uforskammet svar tilbage. Kort før sin voldelige død skrev George Jackson til en ven:

Tell him that seven thousand miles, the walls of prison, steel and barbed wire do not make him safe from my special brand of discipline, tell him that the dragon is coming . .

Allerede i januar 1971 havde myndighederne opsnappet et brev til George Jackson, der tydede på et komplot for at få ham ud af fængslet. Den ukendte afsender skrev bl.a.:

Never fear, I’m prepared to deal with our problems. I have gained the implements of struggle –  the knowledge of technical devices.

As available material we have six pound of C-4 (the most devastating plastic explosive known), five high-powerede rifles adequate handguns and reloading devices.

Den ukendte brevskriver fortsatte med at fortælle, at James Carr – George Jacksons gamle konturbenal fra Soledad og San Quentin – og andre jævnligt tog ud i bjergene for at træne med våben, og påpegede vigtigheden af at erhverve en ejedom ude i de øde bjerge til permanent træningslejr. Brevet sluttede:

Also what are your feelings concerning the B.B.P. taking over the Soledad Defensive matters? Fay has refused to give me living expenses, have a talk with her, will you? She also said that she couldn’t work with B.B.P.

På bagsiden af dette brev var der med en anden håndskrift, som myndighederne identificerede som George Jackons, skrevet:

Deal with John Thorne og my farther for money. X to prepare some chemical test tubes about 2/3 inch in diameter and one foot long and put some plastic explosives in each ten of them the kind of plastic that can be worked into cracks (that are not too unstable I mean). Get some of that K.Y. jelly that stretches the rectum. Frances and her husband and even Penny can be induced to bring them to me each visit, it’s safe, just show them how to hide them on their person and don’t stop the tubes up with lead, use rubber or cork. With ten tubes of that a couple of 22. Magnun Derringers I can get out if you’ll knock out the electricity at the proper time. I’ll let you know.

George Jackson forsatte med at give brevmodtageren nøje instrukser i, hvorledes højspændingensledningerne til San Quentin kunne saboteres med en kæde og en metalpløk. En jeep skulle stå parat og en flugtrute gennem bjergene udarbejdes. Jackson havde endvidere lavet en tegning over, hvordan små pistoler kunne skjules i udhulede damesko. Det skulle være et par, skrev Jackson, med svære metalspænder til at narre San Quentins metaldetektor, som alle besøgende skulle igennem.

Ifølge myndighederne var brevet blevet fundet i et par bukser, som Elisabeth Hammer Carr havde indleveret på et renseri. 20-årige “Betsy” Carr var datter af den hvide forstadsfrue Joan Hammer, der havde stillet sit hus i San Jose til rådighed for Soledad Brothers Defense Committee (SBDS). Betsy havde få måneder tidligere mødt den nyligt løsladte James Carr og giftet sig med den kæmpestore, frygtede “Jackel Dog” fra George Jacksons gamle fængselsbande Wulf Pack.

Samme måned – januar 1971 – forsvandt et prominent medlem af BPP i Oakland. Fred Bennett havde rang af kaptajn i partiet og var Huey Newtons forbindelsesofficer til SBDS, der havde åbnet lokaler i San Francisco. Resterne af Bennett blev i april fundet på en gård i de øde Santa Cruz bjerge syd for San Jose. Den lille gård viste sig at indeholde et regulært bombeværksted og politiet efterlyste negeren James Johnson, som man mistænkte for at have fremstillet bomber på gården til San Franciscos ekstremistgrupper.

Fred_Bennett

Fred Bennett.

Johnsons nærmeste ven var Thomas Mosher, der gennem flere år i hemmelighed havde været meddeler for bl.a. FBI. Selv om Mosher var hvid, så var det lykkedes ham at infiltrere Black Panther Party. Hans nærmeste ven i partiet var Randy Willams, der sad fængslet for drab på en vagtmand. Randys bror Landon – “the reputedly mad Captain Landon Williams, brother of the more vicious Randy“, som et ledende BPP-medlem senere skrev – sad fængslet i samme mordsag som Bobby Seale.

Ifølge Thomas Mosher var Fred Bennett blevet lokket ud til ødegården i Santa Cruz bjergene af fire BPP-medlemmer. Her var han blevet skudt af James Carr og den efterlyste James Johnson havde hjulpet med at brænde liget. Motivet skulle være, at Bennett havde haft en affære med Bobby Seales hustru og gjort hende gravid.

Moshers oplysninger syntes at stemme med et brev til det fængslede BBP-medlem Rory Hithe – cellekammerat til førnævnte Landon Williams – som myndighederne havde opsnappet, hvori John Seale, bror til Bobby Seale, og tre andre navngivne BPP-medlemmer blev udpeget som Fred Bennetts mordere.

Thomas Mosher kunne også fortælle, at den raceblandede terrorgruppe Venceremos havde adgang til C4-sprængstof og teknisk viden om dets anvendelse. Videre ifølge Mosher leverede Venceremos våben og sprængstoffer til bl.a. Black Panther Party.

Venceremos3

Medlemmer af terrorgruppen Venceremos.

Samtidig med Thomas Moshers afsløringer røg James Carr i fængsel: I begyndelsen af april 1971 var George Jackson og han to medtiltalte blevet fremstillet for en undersøgelsesdommer. Et større slagsmål brød ud og James Carr blev anholdt og varetægtsfængslet. Det samme gjorde John Turner, der ledte Black Panther Party i Berkeley. Mens Turner hurtigt blev sat på fri fod, blev Carr først løsladt i december 1971.

Mordet på Fred Bennet er aldrig blevet opklaret. Det er heller aldrig blevet opklaret, hvem det var George Jackson havde korresponderet med. Man ved med sikkerhed, at der aldrig blev smuglet hverken C4-sprængstof eller Derringer-pistoler ind til ham.

***

Udgivet i Black Panther Party, Black Power, George Jackson | 1 kommentar

Angela Davis og splittelsen af Black Panther Party

Det amerikanske kommunistparti (CPUSA) kastede alle sine betydelige ressourcer ind på at få Angela Davis frikendt for anklagerne om mord og kidnapning. “The Black Panther Party stands behind Angela Davis“, samstemte Huey Newton.

AngelaCPUSADet er ikke særligt kendt, men Angela Davis’ sag blev katalysatoren for den berømte splittelse i Black Panther Party (BPP) mellem Huey Newton og Eldridge Cleaver. For at forstå dette, skal vi først lige se lidt på det sorte kommunistpartis historie.

Black Panther Party for Selfdefense blev stiftet i 1966 i byen Oakland nord for San Francisco som et lokalt vagtværn for negere. Under ledelse af Bobby Seale og Huey Newton startede man ud med seks medlemmer. Lokalt gjorde gruppen sig hurtigt bemærket ved at marchere rundt i gaderne iført sorte uniformer og med våbenmagt obstruere politiets arbejde.

BPPfSD

Bobby Sele (t.v.) og Huey Newton, ca 1967.

Black Panhter Party for Selfdefence blev landskendt, da man i februar 1967 optrådte som livvagt for hadprædikanten Malcolm X’s enke og i samme ombæring fik hvervet den i forvejen berømte Eldridge Cleaver. En væbnet konfrontation med staten Californiens lovgivne forsamling i byen Sacramento gjorde for alvor den militante organisation berømt.

Ifølge Black Panther Party for Selfdefence var selvforsvar lig med mord på hvide politibetjente. “Every time you execute a white-racist Gestapo cop, you are defending yourself“, forklarede Huey Newton.

Huey Newton viste selv vejen og dræbte i oktober 1967 den 23-årige hvide politibetjent John Frey. Efter en kampagne orkestreret af den kommunistiske dækorganisation National Lawyers Guild og det kulturmarxistiske magasin Ramparts, blev Huey Newton en cause célèbre for hvide venstreorienterede i både USA og Vesteuropa.

NewtonWickerChair

Blandt unge, voldsberedte negere blev selvtægtsgruppen i Oakland stemplet som den rette vare, da Stokeley Carmichael – efter Malcolm X den i USA den gang mest kendte sorte racist – i begyndelsen af 1968 meldte sig ind. Man fjernede “for Selfdefence” i navnet og reorganiserede sig fra en paramilitær organisation til en et klassisk kommunistparti, styret med hård hånd af en selvsupplerende centralkomite, bestående af bl.a. Huey Newton, Bobby Seale, Eldridge Cleaver og Stokeley Carmichael.

Carmichael

Stokeley Carmichael.

I modsætning til CPUSA, så var BPP ikke en filial af SUKP i Sovjetunionen. Man var et selvstændigt maoistisk parti, kun for sorte. Alle partimedlemmer skulle læse ‘Maos lille røde’ og partiets favoritslogan var Maos “Politisk magt vokser ud af et geværløb“. Som alle maoister hyldede man guerillakrig.

Huey Newton Kina

Huey Newton hjemvendt fra besøg i Mao-Kina, 1971.

Skiftet til et kommunistisk kadreparti betød dog ikke, at BPP ophørte med at være en paramilitær organisation. Efter vore dagens normer og lovgivning udviklede det sig tværtimod hurtigt til en terrororganisation. Allerede i april 1968 besluttede Eldridge Cleaver, David Hilliard og Bobby Hutton fra partiets Centralkomite at vise, at Black Panther Party mente snakken om guerillakrig alvorligt.

Under ledelse af trekløveret lagde en gruppe BPP-medlemmer sig en sen nat i Oakland i baghold og åbnede ild mod to politibetjente. I den efterfølgende ildkamp blev Hutton dræbt, Cleaver såret og Hilliard anholdt. Men scenen var sat for en lang række angreb resten af året på politistationer og betjente landet over.

Året 1968 blev Black Panther Party’s store år. Medlemstallet toppede med omkring 5000, fordelt på henved fyrre lokalafdelinger rundt omkring i USA. Men BPP’s erklærede guerillakrig mod USA kostede dyrt. Da Huey Newton i august 1970 blev sat på fri fod af en appeldomstoldomstol, sad flere end 350 BPP-medlemmer fængslet. Ti var blevet dræbt i ildkamp med politiet. Andre ti var blevet dræbt i interne opgør eller i den blodige fejde med United Slaves i Los Angeles.

Det så heller ikke godt ud med Centralkomiteen. Stokeley Carmichael havde tidligt brudt med BPP, der ikke var racistisk nok til hans smag. Hutton var død og Bobby Seale afsonede en dom på fire års fængsel for komplot og optøjer. Sammen med Ericka Huggins, enke efter en af de faldne i United Slaves-krigen, stod Seale endvidere tiltalt for mord på et BPP-medlem.

Centralkomitemedlemmerne Eldridge Cleaver, Kathleen Cleaver (hustru til Eldridge) og Donald “DC” Cox var stukket af til Algeriet. Her havde de oprettet afdelingen Black Panther Party International, hvis medlemsskare fortrinsvis bestod af andre efterlyste BPP-medlemmer såsom flykaprerne Nathanial Burns og Larry Mack fra New York.

Cleavers

Kathleen og Eldridge Cleaver poserer i Algeriet, 1970.

Hjemme i Oakland stod Huey Newton med et parti i ruiner. Han så skriften på væggen, greb tøjlerne, lagde kursen helt om og bebudede, at mens man afventede revolutionens komme, så skulle partiet være en velgørende organisation, der sørgede for mad, skole og lægehjælp til negerbørn. “Survival Pending Revolution” kaldte han sin nye kurs.

Samtidig gav Huey Newton sig selv en ny titel. Supreme Commander of the Black Panther Party. Måske fordi en sådan titel mere signalerede militær end velgørenhed, ændrede han den senere til Supreme Servant of the People.

Newton viste tidligt, at han mente sin nye kurs alvorligt. Elmer “Geronimo” Pratt fra Los Angeles var et af BPP’s mest militante medlemmer. Så sent som året før var han blevet hyldet i partiavisen Black Panther som sand revolutionær efter et større skyderi med politiet.

Pratt gik under jorden, men blev i december 1970 ved en tilfældighed anholdt af myndighederne i Texas, der havde fået et tip om en hemmelig træningslejr, hvor BPP trænede guerillakrig. Huey Newton smed omgående Elmer Pratt og en lang række andre militante medlemmer – heriblandt Sandra Pratt, hustru til “Geronimo” – ud af BPP.

I New York havde en gruppe BPP-medlemmer samtidigt offentligt hyldet den hvide terrorgruppe Weathermen. Også de blev smidt ud.

Eksklusionen af især “Geronimo” Pratt gjorde Eldridge Cleaver og Black Panther Party International  i Algeriet rasende. Da Huey Newton så valgte at stille BPP bag Angela Davis, slog Cleaver i januar 1971 til i partiavisen Black Panther med en række anklager mod kommunistpartiet CPUSA og mod ‘reaktionære kræfter’ i BPP:

When looking at the case og Angela Davis, if we begin by focusing on the act of revolutionary violence, we can see clearly how the U.S. Fascists, with the active collusion of the U.S. Communist Party, have turned the case og Angela Davis into a smokescreen to obscure the real issues involved.
The Case of Angela Davis is the tool in the hands of the reactionary forces in the world who deny the right of the people to take up arms in their struggle for liberation from oppression. The case of Angela Davis is being used by reactionary forces to conceal the trial of Bobby Seale, Chairman of the Black Panther Party, who is on trial for his life in New Haven…

For Huey Newton var det ingen sag at fremstille Cleavers forsøg på at skabe splid mellem CPUSA og BPP, og mellem Huey Newton og Bobby Seale, som et angreb på Angela Davis. Da Cleaver måneden efter i en TV-debat med Newton krævede, at bestemte (Newton-tro) medlemmer skulle smides ud af partiet, skred Newton til handling. Eldridge Cleaver og hele Black Panther Party International blev ekskluderet fra BPP.

På en efterfølgende liste i Black Panther over loyale afdelinger manglede New York, Los Angeles og Berkeley. I de efterfølgende opgør blev flere dræbt, heriblandt den højgravide Sandra Pratt.

Det er vigtigt at understrege, at Angela Davis ikke var årsagen til splittelsen i 1970 af Black Panther Party. Hun var blot den katalysator, der fik striden om partiets kurs til at eksplodere. Og i virkeligheden var BPP’s støtte til Davis alene symbolsk og ensidig. BPP havde selv rigeligt at se til med sine medlemmers utallige retssager, der lagde et voldsomt dræn i partikassen. Og for Angela Davis og CPUSA var Black Panther Party’s voldelige ry en møllesten om halsen. Davis skulle frifindes. Ikke ende som martyr for Black Power.

***

Udgivet i Black Panther Party, Black Power, George Jackson, Uncategorized | Skriv en kommentar

Angela Davis på flugt

For mere end et år siden begyndte jeg på historien om George Lester Jackson, en sort vaneforbryder fra Amerika, der en kort overgang blev hyldet som revolutionær martyr af hvide venstreorienterede.

George Jackson – “gansta”

Mord i Soledad

George Jackson og Che Lumumba-klubben

Jeg gik desværre i stå med historien da jeg skulle beskrive Angela Davis’ rolle i Jonathan Jacksons hjernedøde forsøg på at få sin storebror ud af fængslet.

Optakt til Dommedag

Magnum Force

Det var ingen sag at finde frem til, at hun i sin tid blev frikendt for alle anklager. Derimod var det vanskeligere at få gravet frem, hvorfor myndighederne rejste en sag imod hende. Altså finde ud af, hvilke beviser der rent faktisk var imod hende, og hvordan Angela Davis præcist fik dem gendrevet.

Mens jeg gravede i dette, brød Jacob Holdt-sagen så ovenikøbet ud. Jeg blev i den forbindelse opmærksom på, at den notoriske løgnhals også har påstået, at han er nær ven af Angela Davis og at hun er jaloux på ham, fordi han blandt negerne i USA er en mere populær foredragsholder end hende. Vilde påstande, der gjorde Jacob Holdt eftertrykkeligt til grin bl.a. på Facebook.

Nå, men lad os gå tilbage til Marin County Civic Center 7. august 1970. Mens Ruchell Magee, den eneste overlevende af de fire sorte forbrydere, blev kørt på hospitalet, begyndte politiets efterforskning af sagen. Det viste sig hurtigt, at Jonathan Jacksons medbragte arsenal var indregistret i Angela Davis’ navn. Politiet ville derfor selvsagt gerne tale med Davis, men hun var forsvundet.

Angela-Davis-Jonathan-Jackson-march-to-free-George-Jackson-Soledad-Bros-1970

Angela Davis med 17-årige Jonathan Jackson på slæb.

På Jonathan Jackson fandt politiet tillige et telefonnummer, som man sporede til en telefonboks i San Franciscos lufthavn. Under eftersøgningen af Angela Davis opdagede politiet ydermere, at hun, tre timer efter den blodige batalje i Marin County Civic Center, i al hast havde købt en flybillet til Los Angeles i billetlugen nærmest den telefonboks, som Jackson havde nummeret til.

19 Aug 1970 --- Original caption: 8/19/1970-Washington, DC -Angela Yvonne Davis, a self admitted communist, has been added to the FBI's list of "Ten Most Wanted Fugitives." The FBI issued this wanted flyer August 18. She is charged with unlawful flight to avoid prosecution for murder and kidnapping. Several weapons allegedly used by Jonathan Peter Jackson in the San Rafeal, California, courthouse shoot-out recently were reportedly purchased by Miss Davis. --- Image by © Bettmann/CORBIS

Ruchell Magee og Angela Davis blev formelt sigtet for mord og kidnapning, og Davis blev via FBI efterlyst i hele USA. Et telefonopkald fra Franklin Alexander, formanden for kommunistpartiets ‘blacks only’ Che-Lumumba klub i Californien, sporede hende til en lejlighed i Chicago, men Davis var stukket af inden politiet nåede frem.

Lejligheden tilhørte David Poindexter, en 36-årig sort forretningsmand med forbindelse til både mafiaen i Chicago og til det amerikanske kommunistparti. Poindexters bil blev efterfølgende observeret i New York og den 14. oktober 1970 kunne FBI uden dramatik anholde parret på et motel på Manhattan, Davis i forklædning som ung forstadsfrue (eller måske som call girl).

Poindexter

David Poindexter anholdes.

DavisAnholdelse

Angela Davis i forklædning.

Med en advokat fra det amerikanske kommunistparti kæmpede Angela Davis med næb og klør for ikke at blive udleveret til Californien, men tabte sagen og blev i november 1970 sendt hjem til retsforfølgelse.

***

Udgivet i Black Panther Party, Black Power, George Jackson, Jacob Holdt | Skriv en kommentar