Mine læserbreve

Jeg har siden 1995 lejlighedsvis skrevet læsebreve m.v. Det er ikke blevet til det store, men jeg har da fået optaget de fleste og det er dem man kan læse her. Opsamlingen er sikkert ikke komplet og jeg har tillade mig at rette trykfejl o.l. i forhold til den trykte version.

Jyllandsposten 21. december 2011
I sit angreb 16/ 12 på Jens Gregersen anvender Regin Schmidt historikeren John Earl Haynes til at fralægge den amerikanske senator Joseph McCarthy nogen værdi for antikommunismens noble sag.

Schmidt påpeger korrekt, at Venona-materialet ifølge Haynes ikke bekræfter McCarthys anklager mod regeringerne Roosevelt og Truman. Men Regin Schmidt kan ikke være uvidende om, at Haynes alligevel finder, at McCarthys navnelister på kommunistiske spioner, påvirkningsagenter og medløbere i Washington formodentlig indeholdt et flertal af folk, der udgjorde en reel sikkerhedsrisiko (John Earl Haynes “Senator Joseph McCarthy’s Lists and Venona”, 2007).

Ifølge Haynes ramte McCarthy altså oftere plet end ved siden af. Et synspunkt, som også historikeren Arthur Herman fremfører i sin McCarthy-biografi. Et værk, som Regin Schmidt bevisligt kender til.

***

Jyllandsposten 19. november 2009
I deres angreb på PET-rapportens kritikere (JP 28/ 10) taler Regin Schmidt, medlem af PET-kommissionen, og Morten Heiberg, ansat af PET-kommissionen, om deres blanke afvisning af Daniele Gansers pseudovidenskabelige “Nato’s Secret Armies”, hvis indhold de beskriver som løsagtige påstande.

Med fare for også at blive kaldt “selvbestaltet koldkrigshistoriker” er deres beskrivelse af Ganser i klar modstrid med Heibergs fremstilling i PET-rapporten.

Ganser relancerer “spændingens strategi”, en gammel venstrefløjskonspirationsteori, der kort siger, at venstrefløjens (i dag islamisters) terror begås eller iscenesættes af diverse Nato-landes efterretningstjenester. Det centrale bevis for konspirationsteorien er ifølge Ganser en påstået amerikansk feltmanual, der beskriver og anbefaler sådanne metoder.

Heiberg diskuterer i bind 13 manualens ægthed. Han henviser bl. a. til Ganser for en nærmere diskussion af denne Field Manual (s. 141), fordi dokumentet er nærmere analyseret (s. 166) i dennes bog.

Men Ganser analyserer ikke den påståede feltmanuel. I stedet antager han ud af den blå luft, at den er ægte, refererer troskyldigt dens indhold og beskriver dens påståede historie.

Gansers blinde og ubegrundede tiltro til feltmanualen skjules af Heiberg. I stedet anfører han (s. 166):

“Historikeren Bent Jensen er af den opfattelse, at dokumentet er et sovjetisk fabrikeret falsum. En anden historiker, Poul Villaume, anfører derimod, at “ny forskning fra de seneste år tyder i øvrigt på, at oplysningerne var korrekte”. Den schweiziske historiker Daniele Ganser hævder, at manualen er udarbejdet af en terrorekspert i Pentagon og oversat til adskillige sprog.”

Jensen synes altså at repræsentere et mindretalssynspunkt i dag. Men Heiberg skjuler, at Gansers påstand er aldeles udokumenteret. Jeg kan tilføje, at Ganser til mig har vedgået, at han heller ingen dækning har for en påstand om, at feltmanualen blev brugt på et bestemt amerikansk militærakademi.

Heiberg skjuler også, at Villaume med “ny forskning” henviser til Ganser. Ganser bekræfter altså ikke Villaume. Villaume promoverer derimod Gansers bog. Måske fordi han deri takkes for “interesting” data.

Omgangen i bind 13 med Ganser skal ses i lyset af, at Heiberg i bind 5 kalder “spændingens strategi” for en historiografisk retning (s. 11). Kritikere har dog ikke manglet, anfører Heiberg, men lader altså venstrefløjens gamle konspirationsteori fremstå som en legitim måde at skrive historie på.

To detaljer i bind 5 bekræfter, at Morten Heiberg vil have læseren til at tage konspirationsteorien alvorligt. Han betegner Gansers bog som et standardværk om operation Gladio (s. 179). Og han henviser desuden flere steder til en bog af Gert Sørensen: en bog, der formentlig er det eneste danske faghistoriske værk, der udtrykker samme blinde tiltro til den famøse feltmanual som Ganser.

Kun ét sted nærmer Heiberg sig noget, der overhovedet ligner en afvisning i sin relativt fyldige omgang med Ganser. Nemlig en udtrykt skepsis (bd. 5, s. 179), ikke over for Gansers bog, men over for en enkelt af dens kilder.

Det er for så vidt prisværdigt, at Regin Schmidt går i brechen for sine ansatte. Men enten har han knap læst Morten Heibergs fremstilling. Eller også deltager han i Heibergs forsøg på at skjule sin tidligere omfavnelse af Daniele Gansers konspirationsteori.

 ***

Information 13. september 2006
I august 1999 ekskluderede Dansk Folkeparti 19 fortrinsvis yngre medlemmer fra partiet. I første omgang begrundede Dansk Folkeparti sine eksklusioner med, at de ekskluderede var medlemmer af Dansk Forum. Men da pressen tidligt afslørede, at flertallet af de eksluderede ikke var fra Dansk Forum, samt at adskillige Forum-medlemmer stadig var i partiet, ændrede man forklaring. Nu hed det sig, at de 19 var blevet ekskluderet, fordi de hver især var ekstremister.

Bl.a. Adam Wagner og undertegnede anlagde derfor injuriesag mod Dansk Folkepartis ledelse. De forsøgte ihærdigt at føre bevis for deres mangeartede beskyldninger, men grundstødte over hele linien.

Nu skulle den potte så være ude. Men for nylig afslørede Ekstra Bladet, at Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti i dag plejer omgang med flere af de ekskluderede, bl.a. Adam Wagner. Til Information forsøger Krarup den 29. august at forklare sig med, at 18 “meget velbegavede unge studenter” blev ekskluderet “udelukkende på grund af lederen af Dansk Forum, Martin Kasler.”

Men af partiledelsens retsforklaring fremgår det ingen steder, at min person skulle have spillet nogen rolle for eksklusionen af de resterende 18. Jeg har spurgt Adam Wagner, om han til Krarup skulle have givet mig skylden for sin eksklusion. Det bestrider han, ligesom Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti heller ikke “er enig i [Krarups] udlægning”. Dertil skal lægges, at en god del af de ekskluderede ikke havde tilknytning til hverken Dansk Forum eller min person.

Søren Krarup forsøger altså at retfærdiggøre sin omgang med bl.a. Adam Wagner ved uden belæg at skyde på min person, hvorom han ydermere påstår, at “ham ville jeg heller ikke haft noget at gøre med.”

Krarup skylder derfor nok at oplyse, at det snarere forholder sig omvendt, thi allerede i 1996 forsøgte han i et kælent brev at hverve mig som skribent for Den Danske Forening. Jeg afviste dengang Søren Krarup, ligesom jeg senere afviste Peter Skaarup og Søren Espersen, da de tilbød mig et folketingskandidatur for Dansk Folkeparti. Andre fra Dansk Forum, bl.a. Adam Wagner, tog imod partiets tilbud, men det tror jeg end ikke Krarup vil forsøge at dadle mig for.

***

Jyllandsposten 31. august 2004
I EN LEDER 27/8 trak JP en parallel til foreningen Oprør og Blekingegadebanden. Samme dag bragte JP en Ritzau-meddelelse om Finn Ejnar Madsens død.  Ritzau fortav, at Finn Ejnar Madsen nok mest var kendt for sine brandbomber under optøjerne ved Verdensbankens møde i København i 1970. Sammen med Niels Jørgensen fra KAK, den senere Blekingegadebande, forsøgte han at komme på kastehold af politiet, men de potentielle mordbrandere måtte i stedet tage flugten. Niels Jørgensen slap fri mens Finn Ejnar Madsen måtte en tur i Vridsløselille Statsfængsel.

20 år senere sad Niels Jørgensen samme sted, dømt for væbnet røveri.  Her sad også morderbandens øvrige hovedmedlemmer: Jan Weimann, Carsten Nielsen og chefideologen Torkil Lauesen.  Bandens millionudbytte gik til terrororganisationen PFLP. Fra Foreningen Demos på Nørrebro blev forbryderne støttet af det autonome miljø.

Efter sin løsladelse i 1995 blev Torkil Lauesen ledende medlem af Foreningen Demos’ samarbejdspartner, Internationalt Forum, der også støtter PFLP. Bl.a. Internationalt Forum står bag foreningen Oprør, der altså indkaldte til støttefest for netop PFLP. Således sluttes terrorringen.

Information 23. januar 2004
I sit indlæg 13. januar forholder René Karpantschof (RK) sig faktisk ikke til påstanden om, at han under injuriesagen mod ham begik dokumentfalsk. Om det er klogt eller uklogt må læseren vurdere.

Det er noget sludder, at der mellem RK og Dansk Forum (DF) blev indgået udenretsligt forlig. Af landsrettens dombog, som RK har citeret fra, fremgår det, at retten 12. februar 2003 tværtimod måtte intervenere for at få det af DF foreslåede forlig i stand. Heraf fremgår det tillige, at DF selvsagt ikke, som tidligere påstået af RK, hævede sagen før forligsforslaget blev fremsat.

RK bestrider ikke, at der i den nu så omstridte forligstekst ingen henvisninger er til dommen fra Københavns Byret. Jeg skal derfor blot bekræfte, at en annulleret byretsdom ikke anfægter mig, samt påpege, at byretten ikke ’henstillede’, at RK betalte egne sagsomkostninger. De blev ham pålagt ved dom af 23. januar 2001.

***

Information 3. januar 2004
René Karpantschof (RK) indrømmer omsider, at Dansk Forums (DF) injuriesag mod ham ikke endte med hans frifindelse i byretten, hvor han i øvrigt blev pålagt at betale egne sagsomkostninger, men med parternes forlig i landsretten. Han kalder forligstilbuddet, som han kendte til dage i forvejen, for ’et besynderligt træk’, men underskrev altså alligevel forligsteksten.

Efter således egenhændigt at have annulleret byrettens frifindelse af sig, forsøger RK sig nu med, at forliget ’understreger’ dele af byretsdommen. Denne flovmand kunne han have sparet sig selv for: I forligsteksten, som blev formuleret af DF, er der ingen henvisning til byretsdommen overhovedet. Teksten blev formuleret i lyset af, at DF under sagsforberedelsen kunne påvise, at RK i byretten bl.a. begik dokumentfalsk. Disse fund blev løbende fremlagt for såvel RK som landsretten. Det er på den baggrund, at RK’s ret beset ellers netop besynderlige, forligsvilje skal forstås.

Lad mig i øvrigt forsikre, at ingen forsøger at ’få skovlen under’ RK. Dette let hektiske udtryk skyldes formentligt, at undertegnede december igennem offentligt har grebet ham i en efterhånden længere række hele og halve usandheder – alle affødt af RK’s underlødige optræden i Henrik Gade Jensen-sagen.

***

Weekendavisen 2. januar 2004
WA 28/11 kritiserer Birthe Rønn Hornbech, at aktivistforskeren René Karpantschof (RK) i en  antologi »skriver, at tvivlere jo kan erstatte ordet muslim med jøde i  udtalelserne fra Dansk Folkepartis ledere og se, ’om man ikke synes at have  hørt noget der ligner…’« Uden for offentlighedens vanlige lys kalder RK  denne læsemetode for sin »jødetest«.

Ved således at undersøge, hvad tingene ligner, og ikke hvad de er, kan han  indskrive enhver islamskeptiker og indvandringskritiker i en nazistisk  cirkel. Senest gjorde han det ivrigt med Henrik Gade Jensen – dog med tillæg  af en række konkrete usandheder. Ser man RKs racismedefinition efter i  sømmene, så viser det sig, at den er som skræddersyet til bestemte udsagn  fra Dansk Folkeparti – RKs eksempler.

I andre sammenhænge tilvirker RK beviseligt sine data efter sin forudfattede  mening. Rønn Hornbechs foragt for RKs metoder deles af dr. Norbert Götz, der  i et internationalt tidsskrift tidligt advarede forskerverdenen mod RKs  metoder. Undertegnede har just indsendt en klage til UVVU, hvori det vises,  at RK gennem hele sin akademiske karriere har optrådt systematisk uredeligt  i form af blandt andet citatfuskeri, undertrykkelse af kilder og  forfalskning af dokumenter. Hvis nogen optræder infamt, er det altså hverken  Rønn Hornbech eller Dansk Folkeparti.

***

Information 22. december 2003
I Inf. den 13. december hævder René Karpantschof (RK), at han »er frifundet for injurier pga. min omtale af DF som en personkreds, hvor nogle har ’samarbejdet med nazister.’ Det fandt retten, at jeg havde dokumentation for.«

RK taler igen usandt. Han klarede frisag i byretten, hvor han bl.a. forfalskede bevismateriale. I min klage til UVVU bliver RK’s dokumentfalskneri– et strafbart forhold som jeg mener UVVU bør politianmelde – nøje behandlet. Byrettens dom blev af DF anket til landsretten. Her kunne vi påvise, at RK’s materiale blot viser, at nogle DF-medlemmer tidligere havde været medlemmer en forening, hvor nogle medlemmer kan have samarbejdet med nazister. DF tilbød at hæve sagen såfremt RK vedgik, at hans påstand var en hypotese om uspecificerede enkeltpersoner.

RK underskrev DF’s forligstekst og annullerede dermed, efterfølgende måske lidt pinligt, selv byrettens frifindelse af sig.

RK indrømmer omsider, at Henrik Gade Jensen (HGJ) ikke har samarbejdet med DF, men undskylder sin løgn til Information med, at han »var meget sikker på, at HGJ har været i panel i et DF-møde«. HGJ har aldrig deltaget i et DF-møde, så RK’s gode tro er rent opspind.

Til støtte for sin nys opdigtede gode tro opdigter RK, via min person, nye forbindelser mellem HGJ og DF. HGJ og jeg skrev i ’90erne i Danskeren, men ikke i samme periode, og jeg har aldrig været på noget hold bag dette blad.

***

Jyllandsposten 16. december 2003
OLE LINDBOE (OL) overdænger i JP 12/12 Dansk Forum (DF) med en lang  række skældsord og hævder bl.a., at DF er værre end de autonome.  Beskyldningen skal formentlig dække over, at OL selv har samarbejdet tæt  med de  autonome.

Ansat som informationschef introducerede han for Nordisk Råd en vis  Erik Jensen som ekspert i højreekstremisme. Erik Jensen, under Den Kolde  Krig bl.a. håndlanger for en i Danmark centralt placeret Stasi-agent,  leder Foreningen Demos på Nørrebro, centrum for militant såkaldt antifascisme. Demos var hjemsted for den skydegale Blekingegadebandes  autonome supportergruppe og senere et hovedkvarter for tæskeholdet  Antifascistisk Aktion, stiftet af den flere gange hærværksdømte Martin Lindblom fra Modkraft.

Erik Jensen redigerer menighedsbladet Demos Nyhedsbrev, som den  omdiskuterede forsker René Karpantschof skriver for. Sidstnævnte har  også arbejdet for Martin Lindblom, og heksejagten på  venstrefløjskritikeren Henrik Gade Jensen blev indledt af netop  Lindblom, der lejlighedsvis kalder sig journalist, og Karpantschof.

OL antyder, at pressen dækker over DF. Det lyder som en gal mands  fantasier, men udfaldet skyldes nok, at jeg gennem de seneste dage i  Information, altså på venstrefløjens egen banehalvdel, offentligt har afsløret det autonome makkerpar samt for nyligt indklaget Karpantschof,  der som bl.a. tyverisigtet selv flere gange har været i konflikt med  loven, for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed  (UVVU).

I Information har jeg tillige afsløret, hvordan Karpantschof lyver om,  at der fra international ekspertside tidligt blev advaret mod hans  forskning, samt afsløret, at Karpantschof bevidst indbilder sine  omgivelser, at han blev frifundet i en sag om beskyldninger mod DF for  nazisme.

Sagen blev i februar 2003 afsluttet med forlig, og i klagen til UVVU  viser jeg netop, hvordan Karpantschof vha. dokumentfalsk klarede frisag i byretten. Et strafbart forhold, som jeg mener, UVVU bør politianmelde.

Jeg har i øvrigt selv opfordret Informations journalist, en anden og  yngre Lindboe, til at bore i DF’s historie for bl.a. at få verificeret Karpantschofs påstand om, at Henrik Gade Jensen gennem  foredragsvirksomhed har bistået DF med hvervning af medlemmer. Men på  Information vil man ikke redeligt undersøge, om man har faret med  usandhed.

Pressen dækker naturligvis ikke over DF,  men Ole Lindboe og Information  vil gerne dække over René  Karpantschof.

***

Information 8. december 2003
Den 2. december forsvarer David Trads Informations brug af forskeren René Karpantschof som kilde til historien om Henrik Gade Jensen. Om Karpantschof skriver Trads: “Han var i 1980’erne aktiv i BZ-bevægelsen, som efter hans tid siden delvist genopstod som de autonome.” Det er ikke, hvad Karpantschof selv, inden han igen slettede det, skrev på sin hjemmeside. Her oplyste han, at have været aktivist i “BZ-bevægelsen – i 1990’erne kaldet de autonome – fra 1983 til 1994”. Altså 11 år som først BZ’er, siden autonom. Men han har også efter 1994 været aktiv i det autonome miljø, i 1998 bl.a. omkring en erklæret kamporganisation. Han har i dag tæt forbindelse til Foreningen Demos, centrum for militant såkaldt antifascisme og ofte hjemsted for autonome grupper.

Historien om Gade Jensen blev fabrikeret af makkerparret Karpantschof og Martin Lindblom, modkraft.dk. Lindblom er medstifter af det voldelige Antifascistisk Aktion, der får megen ros i Karpantschofs suspekte afhandling fra 1999. Lindblom og Karpantschof, tidligere henholdsvis hærværksdømt og tyverisigtet, samarbejdede så sent som forrige år om et aktivistblad. Makkerparret Lindblom og Karpantschof burde give enhver, inkl. Information, et vink med en vognstang om, at der nok var noget fordækt ved historien om Gade Jensen.

***

Information 4. december 2003
Information har den 27. november en artikel om Henrik Gade Jensen og hans ’nazi-forbindelse’, Dansk Forum (DF). Flere påstande var forkerte eller forvredne: Det skjules, at Kjærsgaards og Skaarups anklager mod DF for nazisme ved dom blev kendt grundløse. Usandt er det, at jeg har udtrykt »slægtskab med nazisme« samt at DF »erkender en affinitet til nynazisme«. Det skjules, at der henvises til én og samme udtalelse: »Der er da en affinitet til nazismen, som hele højrefløjen må bekende sig til. Uden at bekende sig til denne affinitet, kan du nemlig ikke gøre op med nazismen.«

Gade Jensen har ikke samarbejdet med DF, ikke holdt foredrag i eller for foreningen, ikke medvirket til medlemshvervning og heller ikke stået i kontakt med undertegnede.

Sidstnævnte stribe usandheder stammer fra René Karpantschof. Ifølge denne forsker, der ellers har udtrykt lede ved det politiske debatniveau, er DF »vildt optagede af nazisme«. Tidligere har han skrevet: »Jeg vil understrege, at jeg ikke mener, at foreningen er nazistisk eller som sådan støtter nazismen.« Hans forskning stemples af Norbert Götz, respekteret nazismeforsker, som kryptopolitisk pseudovidenskab, og præges da også af bl.a. systematisk bedrag. Inden årets udgang modtager UVVU derfor en klage. Karpantschof får i modsætning til Henrik Gade Jensen dermed reel mulighed for at rense sig. I fald han kan.

***

Jyllandsposten 3. december 2003
EN KLOG MAND har sagt, at løgnen når Jorden rundt, endnu inden sandheden  får bukserne på. En årsag kan være typer som John W. Nielsen, der i JP  29/11 kolporterer fra Informations anløbne artikel 27/11. Peter Skaarups  nazismebeskyldning mod Dansk Forum (DF) blev fremsat, da han søgte at  begrunde en af Dansk Folkepartis tilbagevendende eksklusionssager. Hans  beskyldninger blev ved dom kendt  grundløse.

Dansk Forums påståede erkendelse af affinitet til nynazisme  omhandler det modsatte af, hvad Information lader forstå. Udsagnet lød: 2Der er da en affinitet til nazismen, som hele højrefløjen må bekende sig  til. Uden at bekende sig til denne affinitet, kan du nemlig ikke gøre op med nazismen.” Informations citatfusk er begået af Martin Lindblom,  hærværksdømt autonom. Sammen med andre venstreekstreme kendinge driver  han hjemmesiden Modkraft. Herfra begyndte 29/10 hetzen mod Henrik Gade Jensen, der aldrig har været tilknyttet DF. Dén usandhed blev fremsat af  René Karpantschof, en forsker, hvis arbejde af en ekspert er blevet  stemplet som politisk stærkt farvet pseudovidenskab. Lindblom og Karpantschof, selv mangeårig, tidligere tyverisigtet autonom, har bl.a.  samarbejdet om et politisk  aktivistblad.

Under dække af Karpantschofs, i forvejen suspekte, forskerautoritet konstruerede disse to historien om Gade Jensen og Dansk Forum. Med  ukritisk bistand fra Information bredte den sig medierne rundt. Nu  skulle nogle af dens usandheder gerne være opløbet i  JP.

***

Jyllandsposten 3. april 2003
I EN KRONIK (JP 28/3) drager filminstruktøren Christian Braad Thomsen (CBT) i krig mod krigens løgne. Desværre holder den gamle 68’er sig ikke selv på dydens smalle vej, men serverer i stedet en række usandheder for publikum:

CBT hævder, at Michael Beschloss’ bog Reaching for Glory Lyndon Johnson’s Secret White House Tapes dokumenterer, at de nordvietnamesiske angreb i Tonkin-bugten på to amerikanske krigsskibe i virkeligheden var iscenesat af Johnson-regeringen som påskud for at starte Vietnam-krigen. Denne påstand er usand. Ifølge Belschloss ledte Johnson langt fra efter et påskud for at starte krigen, men ønskede tværtimod af al magt at få det daværende amerikanske engagement i Indokina afviklet hurtigst muligt.

Om den berømte episode i Tonkin-bugten 4/8 1964, hvor nordvietnamesiske torpedobåde angiveligt angreb to amerikanske destroyere i internationalt farvand, dokumenterer Beschloss blot, at Lyndon Johnson en måned senere udtrykte tvivl om realiteten af dette angreb. Belschloss hverken dokumenterer eller hævder, at angrebet var ren fiktion, og ingen amerikansk hemmelig regeringsrapport har ej heller nogensinde hævdet noget sådant.

CBT er ikke mere sandfærdig, når han hævder, at George Bush senior hyrede et reklamebureau, der videre stod bag den notoriske historie om kuvøse-massakren under den første irakiske krig. Det amerikanske reklamefirma blev hyret af en frontorganisation for den kuwaitiske regering, og der er ikke bevis for, at firmaet havde andel i den tilsyneladende opdigtede rædselshistorie. CBT hævder videre, at USA har forsynet Irak med nervegas og anthrax. Kilden til denne oplysning skulle være Center for Disease Control (CDC).

USA har ifølge CDC ikke forsynet Irak med biologiske våbenleverancer, men udvekslet i overensstemmelse med WHO’s retningslinjer bakteriologiske prøver til udvikling af vaccine og anden fredelig forskning.

***

Jyllandsposten 6. december 2000
TIL CHEFPOLITIinspektør Kai Wittrup, chef for ordenspolitiet i København, politiinspektør Torben Schütt, chef for Station 1, og formand for Københavns Politiforening Henrik Blandebjerg. I den forgange uge har I som repræsentanter for Københavns Politi til medierne flere gange tilkendegivet, at der efter jeres mening findes politiske organisationer, som politibetjente moralsk og etisk ikke kan være medlem af, nemlig organisationer, der har stærkt fremmedfjendtlige holdninger. Jeres udtalelser faldt på baggrund af en aktuel sag om bl.a. fund af muligt såkaldt racistisk materiale hos en københavnsk politibetjent.  Om end betjenten er medlem af foreningen Dansk Forum, hidhører omtalte materiale, nogle klistermærker, ikke fra Dansk Forum, hvilket I da heller har hævdet.  Alligevel har ingen af jer udelukket, at I med jeres udtalelser har haft Dansk Forum i tankerne, snarere tværtimod.

Det bør i denne sammenhæng nævnes, at Dansk Forum ikke er blevet kontaktet af jeres kolleger i forbindelse med efterforskningen af omtalte sag, en efterforskning, der så vidt vides nu er afsluttet. Videre bør det nævnes, at i hele foreningens fem-årige historie er hverken Dansk Forum eller nogen af dens enkeltmedlemmer blevet dømt, tiltalt eller bare anmeldt efter straffelovens § 266b, den såkaldte racisme-paragraf. Som formand for Dansk Forum bekymrer det mig naturligvis i allerhøjeste grad, at politibetjentes medlemskab af en mindre, fuldt lovlig – og fuldt lovlydig – forening tilsyneladende uden videre stemples som uklædeligt, umoralsk og uetisk af repræsentanter for dansk politi. Men hvad der både som foreningsformand og som lovlydig og endnu lovlig borger bekymrer mig endnu mere, er, at ingen af jer klart har meldt ud med, hvor fremmedfjendske holdninger en organisation skal stå for, før I gerne så den etiske hammer falde over formastelige kolleger.

Uden tvivl ønsker ingen af jer vilkårligt Berufsverbot i Danmark, men den almindelige retsopfattelse, og ikke mindst retssikkerheden, fortjener dog klarhed over, hvilke organisationer I eller andre i etaten muligvis ville arbejde på blev forbudt betjente at være medlem af. Lad mig derfor liste nogle konkret fremførte synspunkter fra den offentlige debat (citeret efter hukommelsen):  “Flygtninge skal smides ud med faldskærm”, “smid hele familien hjem, når de unge begår kriminalitet”, “kriminelle indvandrere skal sendes ud på en øde ø”, “Danmark skal ikke være et multikulturelt samfund”. På nær det sidste synspunkt (som vi ofte og gerne udtrykker) er ingen af disse holdninger forfægtet af Dansk Forum eller nogen af dens enkeltmedlemmer. Disse holdninger findes derimod i henholdsvis Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvor de bliver fremført af repræsentanter på højeste niveau. Mine afklarende spørgsmål til jeres udtalelser i pressen lyder derfor, om et eller flere af ovenstående synspunkter i jeres formening er moralsk forenelige med hvervet som betjent? Hvis nej, er det så moralsk foreneligt med hvervet som betjent at være medlem af en af disse organisationer?

Hvis svaret på første spørgsmål er ja, hvilke konkrete fremmedpolitiske synspunkter og holdninger vil I da udpege som alt for fremmedfjendske til jeres hverv? Og hvilke konkrete organisationer repræsenterer da sådanne synspunkter og holdninger? Lad mig til slut understrege, at vi naturligvis er enige om, at alle politibetjente skal optræde professionelt og med konduite. Med håb om snarligt svar.

***

Jyllandsposten 29. november 2000
JP FREMSÆTTER 27/11 en række forkerte påstande om foreningen Dansk Forum.  Lad os først tage de allergroveste ved vingebenet: Påstandene om prædiken af racerenhed og flirten med danske nynazister er hidtil kun set i de autonomes anonyme pamfletter.  I stedet for som nyttig idiot at kolportere den slags infami kunne JP ved mindstemål af selvstændig research have konstateret, at anklagerne i bund og grund er falske!

Lad os dernæst gå til de mindre grove af JP’s forkerte påstande:  Af de 19 ekskluderede fra Dansk Folkeparti var kun syv fra Dansk Forum, og ikke alle fra Dansk Forum blev ekskluderet:  En senere optælling viste, at endnu seks måneder senere var der flere tilbage hos pianisterne end der blev ekskluderet – f.eks. Mogens Camres EU-suppleant, Louise Holm, og ungdomsafdelingens næstformand, Ulrik Karpf.

En overset detalje er i øvrigt, at ifølge såvel Pia Kjærsgaard som hendes næstformand, Peter Skaarup, blev ingen ekskluderet på grund af medlemskab af Dansk Forum!

Den Danske Forening (DDF) erklærede ikke ungdomsafdelingen Dansk Ungdom for “uønsket på grund af sine nazisympatier”.  Ungdomsafdelingen skilte sig af egen drift ud fra DDF, bl.a. i protest mod den atmosfære af illegalitet og modstandskamp, der herskede i DDF under den daværende formand, Ole Hasselbalch, som under en senere tvist med Søren Krarup offentligt vedstod, at Dansk Ungdom havde forsøgt at “give kritiske unge et ståsted, så de ikke skubbes over til nazisterne.”

Foreningen Dansk Forum er til nogens forargelse erklæret højreorienteret men er det blevet en forbrydelse ikke at være venstreorienteret?  Lad os utvetydigt fastslå, at Dansk Forum som national-konservativ er i konsekvent, kompromisløs, men demokratisk opposition til utopien om det multikulturelle samfund.  Vi har derfor lige så lidt til fælles med højreradikalisme som f.eks. fodboldfans har med hooligans:  Målet for kærligheden er det samme, men udtryk, hensigt og midler er væsensforskellige!  Disse forskelle bør respekteres af alle ikke mindst af en ansvarlig dagspresse.

***

Aktuelt 9. marts 2000
Den 24. februar skriver Kaj M. Christensen, at Dansk Folkepartis ‘opgør’ med Dansk Forum ‘aldrig blev ført helt igennem’. Det er i hvert fald korrekt så langt, at dagbladet Jyllands-Posten den 8. januar kunne bringe historien om, hvordan Dansk Folkeparti næsten et halvt år efter partiets selviscenesatte eksklusion af blandt andet medlemmer af Dansk Forum atter engang gik på medlemsjagt i vores forening. Trods de snart sagt sædvanlige løfter om byrådskandidatur, blev hvervningsforsøget naturligvis afvist fra Dansk Forums side. Samme læser beskylder i øvrigt Dansk Forum for at ‘sværme for rendyrket racisme’.

Dette indtryk er læseren muligvis blevet bibragt af blandt andet Pia Kjærsgaard, der i dag er indstævnet for Københavns Byret af foreningen Dansk Forum for lignende beskyldninger.

***

Weekendavisen 3. december 1999
I »Et svensk problem«(WA 29.10.) skriver Tine Eiby, at »…  i juni 96 så man ældre og stiftende medlemmer af Den Danske Forening som Ole Hasselbalch og Søren Krarup smide Dansk Ungdom på porten.  Og argumentationen gik lige præcis på, at man ikke ville have folk med forbindelser til det nazistiske miljø indenfor.«

Dette er ikke korrekt.  Den 3. august 1996 blev Den Danske Forenings uofficielle ungdomsafdeling, Dansk Ungdom, af et medlemsflertal reorganiseret til det uafhængige og medlemsstyrede Dansk Forum.  Reorganiseringen fandt sted uafhængig af en tvist mellem Den Danske Forening og Søren Krarup om, hvad sidstnævnte – med henvisning til bl.a. Dansk Ungdom – kaldte »princippet om kollektivt medlemskab« af Den Danske Forening.

Denne tvist udspandt sig fra juni til september 96, hvor den omsider blev afsluttet af Den Danske Forenings formand, Ole Hasselbalch, der i en afsluttende replik i foreningsbladet Danskeren bl.a. skrev følgende ord:  “Dansk Ungdom gør i øvrigt et stort arbejde netop for at forklare de unge, hvad forskellen er på nazisme og modstand mod den ødelæggende indvandringspolitik.  Organisationen prøver således at give kritiske unge et ståsted, så de ikke skubbes over til nazisterne.”

***

Politiken 19. september 1999
I et stort opsat interview 4.9., får Anita Bay Bundegaard sig en lang indforstået snak med den unge forsker Adam Holm om ‘begavet højreradikalisme’. Hovedbudskabet i interviewet er vist nok, at højreorienterede er godt begavede, men usocialiserede, uciviliserede og udannede. Det skudsmål er jo ikke det ringeste at få, for det er dog bedre at have et klart hoved end korrekte manérer. Til gengæld må der på det kraftigste opponeres mod, at foreningen Dansk Forum af Adam Holm beskrives som »højrepopulistisk«. Hvis der er noget, vi ikke er, så er det netop populister – spørg bare Pia & Co.

Adam Holm forsøger sig videre med en forklaring på højrefløjens tale om, at ‘dansk kultur er truet’, og foreslår, at motivet må være en eller anden dyb mistillid til »eget kulturelle, religiøse og moralske udgangspunkt«. Det er jo en kendt gammel traver som man måske ikke lige ville forvente, at en ung, fremadstormende forsker kom ridende på. Sandheden er, at vi er fuld af tillid til dansk kultur, men denne tillid nytter i længden ikke meget, når der bliver færre og færre til at hævde dansk kultur. Kultur er ikke en metafysisk størrelse, der lever sit eget liv uafhængigt af menneskene. Tværtimod. Den mohikanske kultur uddøde som bekendt med den sidste mohikaner. Dansk kultur er således ikke ved at bukke under i en eller anden imaginær kulturkamp, men danskerne (‘kulturbærerne’) er ganske enkelt ved at blive fysisk fortrængt fra dansk territorium.

Ifølge Adam Holm er det blevet »mere legitimt«, at »man tør sige hvad man mener« – og ifølge Anita Bay Bundegaard er det »ligefrem blevet lidt heroisk«. Jamen, hvad skal det dog ikke ende med? Inden man får set sig om, så er tidsånden sikkert blevet så højreorienteret, at det ligefrem bliver illegitimt  at turde sige hvad man mener – og hvordan i alverden stigmatiserer vi så hinanden?

***

Berlingske Tidende 15. juni 1999
Docent, dr.phil. Henrik Stevnsborg ser gerne studentertidsskriftet Alætheia fra det højreorienterede Dansk Forums Studentergruppe (DFS) permanent bortcensureret fra Universitetet. Måske for ikke at stå helt isoleret med denne holdning påkalder han sig to »studenterorganisationer« ved navn »Humanistisk Netværk« og »Statskundskab hverken tier eller samtykker» der, som han imødekommende kalder det, har »applauderet« universitetets grundlovsbrud mod DFS. Lad os se på, hvilket selskab den gode dr.phil. hermed har anbragt sig i: Humanistisk Netværk hævder at være »tværpolitisk«, men er medlem af Antiracistisk Netværk, der ellers kun tæller stærkt venstreorienterede organisationer som Enhedslisten, Rebel, Anti Fascistisk Aktion og Rød Ungdom.

Såvel Antiracistisk Netværk som Humanistisk Netværk har til huse i Foreningen Demos, et tidligere marxistisk forlag på Nørrebro, hvis ubestridte leder gennem mange år, Erik Jensen, offentligt har udtalt, at han går ind for hårdhændede metoder mod »racister«. Antiracistisk Netværk er da også mest kendt fra gentagne antiracistiske optøjer – Roskilde ’95, Greve ’96, Roskilde og Køge ’97, Greve ’98 – hvor politiet beslaglægger knive, knipler, syre- og benzinbomber.

»Statskundskab hverken tier eller samtykker« er erklæret venstreorienteret og har da også mest gjort sig bemærket under en TV-debat, hvor en af dens medlemmer spyttede Venstres Inge Dahl-Sørensen i ansigtet. Det er ejendommeligt, at Henrik Stevnsborg omfavner sådanne »studenterorganisationer« uden samtidig at have noget at udsætte på Dansk Forum, DFS og Alætheia.

Som en uakademisk erstatning for saglig kritik af indholdet af DFS’ studentertidsskrift, spinder Stevnsborg en ret så underlødig ende over, hvad han kalder »dens forhistorie«. Således hævder han om en organisation ved navn Dansk Ungdom, at den »til sidst blev udelukket fra Den Danske Forening på grund af sine kontakter til Dansk National Socialistisk Bevægelse«. For det første blev Dansk Ungdom ikke udelukket fra Den Danske Forening (DDF). Det kom sandsynligvis som en grim overraskelse for DDF, at dens ungdomsafdeling forsvandt som dug for solen, for trods Dansk Ungdoms turbulente liv blev den det tætteste DDF kom på at få det så længe savnede »tag i ungdommen«. For det andet er det aldeles misvisende, når Stevnsborg taler om mellemorganisatoriske kontakter mellem Dansk Ungdom og de danske nazister. Kendsgerningerne viser tværtimod, at da det stod klart for den øvrige – største – del af Dansk Ungdom, at der fandtes en militant, nazi-orienteret fraktion inden for foreningen, blev der skredet resolut ind. Faktisk så resolut, at DDFs ungdomsafdeling ikke overlevede indgrebet. De bedste – og drivende – kræfter stiftede sammen med nye folk Dansk Forum, hvoraf DFS altså senere er udsprunget.

Man kunne måske forvente, at Henrik Stevnsborg som kendt kritiker af venstrefløjens nyere historie ville være den sidste til at ligge under for samme venstrefløjs agitation. Men nej. Som eneste kilde til Dansk Forums »forhistorie« trækker han på bogen »Nynazismen og dens modstandere i Danmark«, hvis pseudo-videnskabelige retfærdiggørelse af politisk vold vist bedst forstås i lyset af forfatteren René Karpantschofs egen baggrund i det autonome miljø.

Behersket af ånden fra 68 findes der endnu på universitetet en udbredt tyrkertro på, at dansk udlændingepolitik er en succes; at EU er vejen frem til et levende folkestyre; og at lykken i øvrigt altid findes lige om næste venstre hjørne. Øredøv af det gamle kampråb »Fjenden står til højre!« styrter voldelige autonome, spyttende studenter og klakerende docenter derfor til et samlet, desorienteret angreb på Dansk Forums Studentergruppe, hvis brøde grundlæggede blot består i en insisteren på Danmarks nationale solidaritet og kulturelle harmoni.

***

Information 14. december 1998
Tillad mig rette den svada af fejl og fortielser som Information lader udgøre for svar (28. nov. og 4. dec.) på tidligere rettelser til bladets omtale af den offentligt tilgængelige informationsdatabase ‘Faktagruppen’. Jeg kan begynde i den mere uhøjtidelige ende med at oplyse, at mit efternavn hverken staves k-a-s-t-e-r eller  k-a-s-t-l-e-r, men k-a-s-l-e-r (og for en sikkerheds skyld; med stort k). Dernæst:

Information fastholder (28. nov.), at bl.a. Det Danske Center for Menneskerettigheder kædes sammen med udtryk som ‘voldeligt’, ‘antidemokratisk’ osv. i informationsdatabasen ‘Faktagruppen’. Hvad Information bevidst fortier er, at der udtrykkeligt står i anmeldelsen af databasen til Registertilsynet og Pressenævnet, at “I den udstrækning det er nødvendigt for at tegne et korrekt billede af den venstreekstremistiske scene, vil informationstjenesten også indbefatte de grupper etc., som ikke er en del af miljøet, men som samarbejder med det.” Information fortier ligeledes, at der på hjemmesiden under afsnittet ‘Om Faktagruppen’ står, at ‘Faktagruppen’ vil informere om venstreekstremismen og “dens forgreninger udi det øvrige samfund.” Videre fortier Information, at helt i overensstemmelse med denne sondring mellem venstreekstremisme og forgreninger/samarbejdspartnere, opereres der i databasen med tre forskellige optegnelser, nemlig ‘Ekstremistgrupper’, ‘Autonome tilholdsteder’ og ‘Vejviseren’. Som én af den yderste venstrefløjs samarbejdspartnere står Menneskerettighedscentret behørigt kun opført på listen ‘Vejviseren’, og klassificeres altså hverken direkte eller indirekte som ‘ekstremistisk’ eller lignende.

Videre skriver Information, at Registertilsynet den 28. jan. har “afvist at anerkende Martin Kaslers såkaldte ‘anmeldelse’ af registret.” Denne påstand er ganske enkel usand: Der var på det tidspunkt slet ikke tilsendt Registertilsynet en anmeldelse, men kun en forespørgsel om, hvordan det planlagte register kunne oprettes “uden at komme i konflikt med reglerne for registrering af personlige oplysninger.” Dette forhold har Information hele tiden været klar over, men prøver alligevel den 4. dec. at bortforklare sin ukorrekte påstand ved at fremhæve, at databasen ikke er anmeldt i Dansk Forums navn, og at Tilsynet derfor ikke kunne finde anmeldelsen. Her fortier Information, at det af Registertilsynets brev af 28. jan. tydeligt fremgår, at for en ‘politisk forening’ ville projektet være i strid med ‘Lov om private registre’. Den endelige anmeldelse skete følgelig i tidsskriftet Runestenens navn efter ‘Lov om massemediers informationsdatabaser’. Information har ikke på noget tidspunkt kontaktet os for nærmere oplysninger om anmeldelsen, så dette stykke elendige research står helt for Informations egen regning.

Information skriver, at Pressenævnet i svar af 19. marts oplyser, at de “ikke har efterprøvet om betingelserne for anmeldelsen er til stede.” Her fortier Information, at det af Runestenens anmeldelse af samme dato klart fremgår, at “Hjemmesiden vil blive lagt ud på Internettet primo april”, og at Pressenævnet således slet ikke havde nogen mulighed for den 19. marts at efterprøve betingelserne for anmeldelsen. Information har ligeledes fortiet, at Pressenævnet senere har kontaktet Runestenen for nærmere oplysninger om Internetadressen for ‘Faktagruppen’, og efterfølgende ikke har fundet grund til yderligere spørgsmål eller kommentarer. M.h.t. den af Information påståede mystik omkring navnene ‘Faktagruppen’ og ‘Dansk Forums Faktagruppe’, så er sidstnævnte navnet på den gruppe medlemmer af Dansk Forum, der konkret arbejder med indsamling og behandling af oplysninger om den ekstreme venstrefløj. ‘Faktagruppen’ er som nævnt betegnelsen for selve informationsdatabasen. At det måske har forvirret Information, at navnet ‘Faktagruppen’ også bruges som forkortelse for ‘Dansk Forums Faktagruppe’, er kun beklageligt, men Information har igen ikke givet os mulighed for at redegøre for sådanne enkle spørgsmål.

Videre påstår Information, at der er en modsigelse mellem ordlyden af anmeldelsen og hjemmesidens tekst. I anmeldelsen står der, at “Informationstjenesten vil kun viderebringe information, der i forvejen er offentlig”, mens der på hjemmesiden står, at “Faktagruppens kilder udgøres (…) hovedsageligt af dagspressen, de elektroniske medier og den yderste venstrefløjs egne publikationer. Der tilflyder dog også Faktagruppen information ad anden vej. For at skærme af for disse kilder har vi derfor valgt ikke at angive nogen kilder overhovedet her på hjemmesiden.” Hvilke forestillinger Information end har om “information ad anden vej”, så kan vi oplyse, at det drejer sig om indsamling af plakater, løbesedler og klistermærker i det autonome miljø, samt information fra artikler i Runestenen, skrevet af Dansk Forums Faktagruppe på baggrund af deres research i samme miljø. Også dette kunne Information have fået oplyst ved en simpel henvendelse til os.

Information slutter sit svar af 4. dec. af med, at “Skulle myndighederne efterfølgende nå frem til, at (Kaslers) register alligevel er i overensstemmelse med lovgivningens regler, …” Lad os derfor stilfærdigt påpege, at der fra juridisk kompetent side ikke på noget tidspunkt er rejst tvivl om, hvorvidt ‘Faktagruppen’ til fulde overholder ‘Lov om massemediers informationsdatabaser’. Den eneste tvivl der nogensinde er påstået rejst omkring ‘Faktagruppens’ lovlighed, er dén som Information har forsøgt at konstruere på en uskøn kombination af grove fejl og bevidste fortielser.

***

Information 4. december 1998
Faktagruppen har fuld forståelse for, at lige netop Information er blevet særdeles opskræmt over vores arbejde med afdækningen af den yderste venstrefløj, men vi må alligevel insistere på en beklagelse af artiklen ‘Højreregister er ulovligt’ af 24. nov., samt berigtigelse af følgende påstande:

“Der foreligger imidlertidig ikke nogen godkendelse fra Registertilsynet. Der er alene tale om, at Registertilsynet på Martin Kaslers forespørgsel har klargjort de gældende regler for ham.”
“Eller som offentligt tilgængelig informationsdatabase , der i så fald skal anmeldes til Pressenævnet og Registertilsynet med angivelse af, hvem der er ansvarlig.  En sådan videre anmeldelse har Dansk Forum imidlertid ikke foretaget.”
“Som det fremgår af dagens avis, er det mere end tvivlsomt, om Dansk Forum driver sit register efter de gældende retsregler, som Registertilsynet i januar i år ­ på forespørgsel ­ har klargjort for organisationen.”

Jævnfør registerlovens § 6, stk. 1 hverken kan eller skal Registertilsynet godkende en offentligt tilgængelig informationsdatabase. Denne skal blot anmeldes med angivelse af, hvem der er ansvarlig for informationsdatabasen. Registertilsynet har på behørig vis modtaget en sådan anmeldelse pr. 19. marts 1998 fra Faktagruppen.  Modtagelsen af denne anmeldelse har Registertilsynet til undertegnede telefonisk bekræftet så sent som den 25. nov. 1998.

***

Information 28. november 1998
Dagbladet Information har i sin fyldige dækning af Dansk Forum (23. november og 24. november) i to tilfælde direkte løjet om Dansk Forums Faktagruppes offentligt tilgængelige informationsdatabase om den ekstreme venstrefløj.

Det er for det første usandt, at Natur og Ungdom og Dansk Center for Menneskerettigheder står opført som ‘voldelige’ og/eller ‘ekstremistgrupper’. Det blev den rødmende journalist gentagne gange gjort opmærksom på under DFS pressemøde den 21. november!

For det andet er det i fuldstændigt modstrid med sandheden, at informationsdatabasen ikke er anmeldt til Registertilsynet!

***

Ekstra Bladet 28. novemer 1998
I sin anmeldelse af programmet ‘Reimer Bo’ om et planlagt islamisk mastodontbyggeri i Århus Midtby, fremsætter EB’s anmelder en række urigtige påstande og direkte løgne (EB 19/11).  Bl.a. citeres undertegnede aldeles fejlagtigt for udtalelsen ‘Hvis de skal have lov til at bygge en moske, kan det først ske efter en folkeafstemning’.  I virkelighedens verden spurgte jeg blot den islamiske talsmand, om de ville stoppe deres planer om en stormoske, hvis der blev indsamlet f.eks. 15.000 protestunderskrifter i Århus.  Det svarede han nej til.

Helt ude i tovene kommer bemeldte anmelder dog med sit sludder om, at undertegnede ‘vedkender sig et voldsomt had over for muslimerne’.  Her er ikke kun tale om et fejlcitat, men om en slem gang fuldemandsbavl uden hold i nogen form for virkelighed andet end dén, der eventuelt måtte forefindes i bemeldte anmelders noget omtågede hjerne.

***

Weekendavisen 17. juli 1998
DEN 3.7.  fortalte WA om en samfundsfagsopgave udarbejdet af Steffen M. Jensen og Kenneth Damsgaard fra Aalborg Universitet.  Opgaven omhandlede det i Danmark relativt nye fænomen; organiserede hooligangs.  I Anne Knudsens gengivelse nævner de to samfundsfagsstuderende ganske kort miljøets »politiske bi-toner«, med eksempler hentet fra den yderste højrefløj som illustration.

Har man gennem tiden fulgt hooliganbevægelsen er det selvfølgelig ikke nyt, at den yderste højrefløj tilbagevendende har prøvet at politisere denne macho-subkultur, og så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at de studerende fra Aalborg slet ikke har fået øje på et sociologisk set helt nyt – og i Danmark særdeles underbelyst – fænomen; nemlig den yderste venstrefløjs ihærdige forsøg på at gøre det samme.

Denne udvikling startede i midten af 80’erne med oprettelsen af Anti-Fascist Action (AFA) i England, og har siden bredt sig til bl.a. Tyskland, Holland og Skandinavien.  Kernen i den venstreorienterede hooliganbevægelse udgøres bl.a. af de såkaldte Sharpskins (venstreorienterede skinheads), og bevægelsen har f.eks. fået fodfæste i Manchester United, Glasgow Rangers og tyske F.C.  Sct.-Pauli, hvis karakteristiske uniform – sort hætte med ildevarslende dødningehoved påtrykt ryggen – også ses i Danmark.

Herhjemme er det især den i samfundsfagsopgaven nævnte hooliganklub, South Side Brigade, der er rekrutteringsmål for den yderste venstrefløj.  Ifølge kilder i miljøet står Anti Fascistisk Aktion (dansk aflægger af AFA) for rekrutteringen af hooligans til venstrefløjen, men også medlemmer af Rebel er aktive i den sammenhæng, og AFAs hårdkogte politiske materiale er efterhånden et velkendt syn overalt hvor Brøndbys hooligans har ført sig frem.  Rebel fremstillede for nylig et utrolig voldeligt klistermærkemotiv (mand sparkes i ansigtet) til brug i bl.a. Brøndby Southside, hvor det i dag omdeles med rund hånd.

Hele denne udvikling – denne sociologiske nyhed – nævnes ikke i Kenneth Damsgaards og Steffen M. Jensens rapport. Jeg håber derfor, her at have bidraget til et lidt mere komplet billede af såvel hooliganismen i Danmark, som den yderliggående danske venstrefløj.

***

Ekstra Bladet 27. marts 1998
Det var dog den mest kyniske og ufølsomme artikel, Elisabet Svane skrev efter den autonome pøbels brutale overfald på Pia Kjærsgaard (EB 25.3.). Hvor resten af Danmark så en fattet og tapper kvinde, så Elisabet Svane bare en politiker, som overspillede sin rolle.

Når man kender de autonome, er der ingen tvivl om, at Pia Kjærsgaard var i alvorlig livsfare.  Alligevel formår Elisabet Svane ikke at udtrykke blot den allermindste forståelse for, hvilket mod og karakterstyrke Pia Kjærsgaard viste i denne situation. For os almindelige danskere handler denne sag ikke om, hvorvidt de autonomes vanvid vil få ‘et udskud, til at fremstå som en martyr’ (Føj!  Elisabet Svane).  Vi så bare en lille, spinkel kvinde blive terroriseret af Nørrebros allerværste pøbel …  og vi føler med hende.

***

Ekstra Bladet 20. december 1997
Frede Farmand har dom for ikke at være nazist.  Rart for ham efter 20 års samvær med dem.  Han har også dom for at have produceret en grov nazipropagandafilm, som nazisterne betalte ham 150.000 kroner for at lave. Udførte Farmand dette stykke arbejde, fordi der skal et mikroskop til at finde forskellen på ham selv og nazisterne, eller fordi han ville vinde nazisternes tillid. Fortav han sandheden om en af de groveste nazipropaganda-videoer, fordi han er nazist, eller fordi han var bange for at blive anklaget for det.

Hvad er Farmands motiv til nu at genere pressechefen i Dansk Folkeparti, Søren Espersen. Er det fordi nazisterne har en interesse i at skade Dansk Folkepartis fremgang – eller er det mon fordi, Farmand længes efter at genopleve sine 15 minutter i rampelyset.

***

Weekendavisen 2. august 1996
V. VILHJÀLMUR Örn Vilhjalmsson skriver, at »jeg… har slet ikke kunnet se andet end, at avisen en nuanceret journalistik direkte fra Mellemøsten, hvor alle meninger ligestilles«.

Denne karakteristik er jeg for så vidt enig i og mener, den kan udstrækkes til at gælde alle WAs stofområder. Når jeg alligevel et stykke hen ad vejen deler Bertil Johansens kritik af WAs »jødiske slagside«, skyldes det, at WA klart har slagside i udvalget af stofområder. I stort set hvert eneste nummer af bladet, indføres vi læsere i den mindste variation i staten Israels indre, såvel som ydre forhold. Enhver fluktuation i Holocaust-forskningen behandles indgående. Et øjensynligt uudtømmeligt tema i WA er jødernes forhold i alverdens lande og som fast læser af bladet, får man efterhånden et indgående kendskab til den jødiske lidelseshistorie.

Det står naturligvis enhver frit for at benægte, at dette forhold hænger sammen med den etniske sammensætning af avisens stab, men er det troværdigt? Det er jo nu engang en kendsgerning, at stort set alle artikler med “jødisk tema”, skrives af medarbejdere med “eksotiske navne”.

***

Ekstra Bladet 29. juni 1996
Kære Frede Farmand Rasmussen. Vi i Danmarks Ungdom (DU) vil gerne offentligt sige, at vi forstår dig. Vi er helt klar over, at du i det sidste års tid har været under et stort psykisk pres:

Det er hårdt at få afsløret sit kontraktlige forhold til de danske nazister.
Det er hårdt dels at tabe og dels at opgive de retssager, man selv har anlagt. Det er hårdt at blive leet ud af publikum, når man nu lige har forklaret dem, hvor forfulgt man er. Det er hårdt at blive sprøjtet på med vandpistoler af de mennesker, man troede hemmeligt at filme. Det er hårdt at skulle være den førende autoritet omkring den danske ‘højrefløj’ og så ikke vide mere end, hvad dagspressen skriver. Alt det forstår vi – men hvorfor skal det gå ud over os?

Vi forstår, at det centrale i din verdensanskuelse er, at ‘mennesker, der bliver krænket, må have en bånd-optager’. Vi foreslår, du går ud og optager et eller andet, så du kan få fred i sindet. Tro os, det er bedre end at lyve for åben skærm om andre mennesker.

 ***

Weekendavisen 13. oktober 1995
KÆ RE Leif Blædel: Du slutter din anmeldelse af Peter Neerup Buhls »H. J. Hansen, dr. phil. – zoolog og polemiker« (WA 29.9.) med anklagen om, at Den Danske Forening ikke har »modet og talentet til at komme rent og klart ud af busken«. Jeg ved ikke, om jeg har talentet, og jeg opfatter mig ikke som særlig modig, men jeg vil da gerne prøve at følge din opfordring.

Du karakteriserer H. J. Hansen som »antisemitisk, antidemokratisk og krigsforherligende« og fortsætter: ». . . det er uforligneligt at få H. J. Hansens klare og skarpe formuleringer af, hvad Den Danske Forening virkelig mener. . .«. Som menigt medlem af Den Danske Forening har jeg svært ved at genkende mig selv i denne beskrivelse. Du vil måske sige til mig, at jeg da er i det forkerte forum – og det er selvfølgelig muligt, men lad os prøve at se efter: H. J. Hansens opfattelse af krigens lutrende virkning på folket var – som du nok ved – ikke noget enestående i tyvernes Europa. Det var et mind-set, der i disse år fandt udtryk hos f.eks. Oswald Spengler og Ernst Jünger i Tyskland, Marinetti og futuristerne i Italien og Maurice Baring i England.

At Den Danske Forenings forlag udgiver en bog som dokumenterer, at dette mind-set også fandt udtryk hos Hansen i Danmark, er vel ikke ensbetydende med, at dette tankegods forsvares af foreningen? Er det ensbetydende med, at Den Danske Forening er krigsforherligende? Igen og igen advarer Den Danske Forening i sine udgivelser netop mod den »vold og fanatisme«, der hersker i multi-etniske områder såsom Indien, Sri Lanka, Syd Afrika, Balkan-området, USA, de tidligere Sovjet-republikker, Den Anatolske Højslette og – heldigvis i mindre grad – Vesteuropa. Det er efter min bedste overbevisning den fred og fordragelighed der – udover nazisternes overfald – har kendetegnet forholdene i Danmark gennem de sidste 120 år, som Den Danske Forening vil beskytte.

Hvis du mener, at Den Danske Forening bør tages til indtægt for enhver ytring, som findes i de udgivelser, der kommer fra foreningens forlag, så forstår jeg din anklage mod foreningen for antisemitisme. Personligt er jeg ikke enig i, at budbringeren kan dømmes for budskabet. Men jeg er enig i, at antisemitisme bør bekæmpes – også i egne rækker. Jeg vil derfor være dig taknemmelig, hvis du vil fremlægge dokumentation for, at dine anklager mod Den Danske Forening hviler på et fast grundlag. Jeg vil gerne indtrængende fremhæve, at dette ikke er ment som et polemisk kneb. Tværtimod! Som alle ved har foreningen på flere tidspunkter været under pres fra antisemitiske grupperinger. Disse grupperinger er gang på gang blevet undsagt af foreningen, og der er dokumenterede tilfælde, hvor medlemmer er blevet ekskluderet når de – ikke mindst ved pressens hjælp – er blevet afsløret som antisemitter.

Desværre er det sådan, at en del af disse problemer faktisk også skabes af samme presse: Når Den Danske Forening udråbes i pressen til at være ekstremistisk, kan det så undre, at visse ekstremister søger foreningen? Under alle omstændigheder: Kan du dokumentere antisemitiske ytringer fra medlemmer af Den Danske Forening, som foreningen ikke allerede har skredet ind overfor, vil jeg være dig taknemmelig. M.h.t. at komme rent og klart ud af busken: Anklager du Peter Neerup Buhl og Søren Krarup for antisemitisme? Det står mig stadig ikke klart efter at have læst din anmeldelse indtil flere gange.

Som vi også finder det hos f.eks. Søren Kierkegaard og senere Allan Bloom, retter H. J. Hansen egentlig sin kritik af demokratiet mod parlamentarismen; »middelmådighed, partivæsen, klikevæsen« er så at sige indbyggede plagsomheder ved det parlamentariske styre. Det er hans løsning på parlamentarismens svagheder, der viser ham som antidemokrat: Antidemokraten er tilhænger af oligarkiet, som det gennem tiden f.eks. er kommet til udtryk i ideerne om Filosofstaten, Det Oplyste Enevælde, Førerprincippet eller Demokratisk Centralisme. Antiparlamentarikeren kan derimod være overordentlig demokratisk sindet: En sådan politisk anskuelse er kendetegnet ved en dyb modvilje mod, at folkets vilje først skal filtreres gennem en politisk elite, før den kan komme til udtryk. Som Martin Luther kæmpede mod ideen om, at der skal være en autoriseret formidler mellem det enkelte menneske og Gud, således kæmper demokraten (for nu at adskille ham fra parlamentarikeren) mod ideen om, at der skal være et »buffer« mellem befolkningens ønsker og den politiske beslutning. Den demokrati-kritik, H. J. Hansen fremfører, mener jeg absolut bør »læses, høres og virke«.

Du mener, at Den Danske Forening deler H. J. Hansens antidemokratiske sindelag: I dagens Danmark lyder igen og igen, at landet er et multi-etnisk samfund, hvad enten vi vil det eller ej. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at denne beslutning hverken er taget af vore folkevalgte repræsentanter eller af det danske folk. Jeg vil mene, at uanset hvilken demokrati-opfattelse man tilslutter sig, må man være enig i, at der her er et væsentligt »demokratisk underskud« i hele spørgsmålet om de fremmedes bosættelse i Danmark. Den Danske Forening kæmper netop for, at dette spørgsmål sættes på den politiske dagsorden. Er det antidemokratisk? Er det fascistisk? Hvis det er din holdning, så forstår jeg ikke din demokrati-opfattelse.

Som jeg nævnte i begyndelsen, opfatter jeg absolut ikke mig selv som »antisemitisk, antidemokratisk og krigsforherligende«. Som det gerne skulle være fremgået af dette indlæg, finder jeg denne selvopfattelse helt i overensstemmelse med at være medlem af Den Danske Forening. Jeg ved, det er svært for mange at forestille sig, at Den Danske Forening består af helt almindelige mennesker, som er oprigtigt bekymrede for deres lands skæbne . . . men sådan er det.

***

Et svar til Mine læserbreve

  1. Jasa SEO siger:

    Hello there, just became alert to your blog through Google, and found that it is truly informative. I am going to watch out for brussels. I’ll be grateful if you continue this in future. A lot of people will be benefited from your writing. Cheers!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s