Tysk ekstremist sagsøger politi

Som det vil være enhver læser af det kulturmarxistiske organ Information bekendt, så aser og maser bladets tidligere journalist Jørgen Dragsdahl for at redde sit eftermæle efter det i 2007 kom frem, at han under den kolde krig var påvirkningsagent for KGB.

Nede i Tyskland forsøger en anden venstrefløjsjournalist på samme vis at rense sit navn for mistanke om venstreekstremisme. Det drejer sig om den 48-årige Andrea Röpke, der fast skriver for bl.a. Der rechte Rand – Magazin von und auf AntifaschistInnen.

Andrea Röpke fotograferet i Bad Nenndorf 2010. Bag hende ses André Arden, velkendt antifascist fra Hembünde, der ligesom Röpke bliver overvåget af det tyske forfatningspoliti.

Sammen med udgivelserne junge Welt og konkret (grundlagt af bl.a. Ulrike Meinhof), har det tyske forfatningspoliti betegnet Der rechte Rand som “organisationsunabhängige linksextremistische/linksextremistisch beeinflusste Publikationen“.

Andrea Röpke er tillige kendt medlem af organisationen Vereinigung der Verfolgten des Naziregimes – Bund der Antifaschistinnen und Antifaschisten (VVN-BdA e. V), der har den amerikanske politimorder Mumia Abu-Jamal som æresmedlem. Nuværende formand for VVN-BdA e. V er den tidligere STASI-stikker Heinrich Fink.

Om VVN-Bda e. V skriver det tyske forfatningspoliti:

The organisation… argues that right-wing extremism is inherently linked to market economy systems and that state institutions in western democracies are thus more likely to support right-wing extremist activity than fight it. Those who hold such views believe that a socialist/communist dictatorship is the only logical alternative to “fascist” threats.

Og videre:

However, out of consideration for its efforts to form an alliance with left-wing elements in the democratic spectrum, the VVN-BdA has since 1989 stopped explicitly describing left-wing extremist systems of violence and injustice as exemplary. Nevertheless, communist crimes are consistently played down, ignored or even denied.

Her i september i år kom det frem, at gennem en seksårig periode havde det tyske forfatningspoliti overvåget Andrea Röpke. Baggrunden var, at man i 2006 kom på sporet af, at hun havde tæt forbindelse til de såkaldte autonome antifascister (Autonome Antifa), der er kendt for deres ekstreme voldsberedthed.

Andrea Röpke var ikke den eneste journalist, som forfatningspolitiet havde overvåget som følge at deres antifascistisk aktiviteter. Og med hendes medlemskab af ekstremistorganisationen VVN-Bda e. V kan overvågningen næppe være kommet bag på Röpke. Men ikke desto mindre har hun som den eneste hyret sig en advokat og lagt sag an mod forfatningspolitiet. Hendes advokat Sven Adam har i årevis også været i politiets søgelys.

Andrea Röpke bruger sit liv på at forfølge, fotografere og udhænge tyske antikommunister. Men som Uriasposten har dokumenteret, så bryder konen sig bestemt ikke om at smage sin egen medicin. I begyndelsen af videoen nedenfor ser man Röpke og Florian Manz i klammeri med politiet til første maj i år:

***

Dette indlæg blev udgivet i Antifascisme. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar