Så har jeg omsider fået læst Ulrik Dahlins “Autonom Pusher Mentor” (2015) om Søren Lerche Mørck, der i en årrække levede på en farlig diæt af hash, vold og antifascisme. I det kriminelle miljø var han kendt som ‘Trafikministeren’, der styrede logistikken bag hash-ringen De Brune Bude. I det autonome miljø var han kendt som medlem af “Knytnæven”; et tæskehold som rykkede ud på ordre fra en vis ‘Dan’.
Da bogen om Søren Lerche blev udgivet i 2015, havde han officielt lagt hashen, volden og antifascismen bag sig og var blevet mentor for unge bandemedlemmer i exit-forløb. Men Søren Lerche skandaliserede sig selv, da det samme vinter kom frem, at han af frygt for repressalier havde organiseret selvsamme bandemedlemmer, som han var mentor for, i et privat og ulovligt vagtværn, der dels patruljerede omkring hans bolig og dels blev “’sendt i byen’ for at afskrække eventuelle fjender, der måtte føle sig krænket i forbindelse med bogudgivelsen.”
Læs Kriminelle agerede vagtværn for profileret bande ekspert.
Gamle kendinge
Efter at have læst “Autonom Pusher Mentor”, så forstår man sådan set godt, at Søren Lerche rekrutterede kriminelle indvandrere til at beskytte sig. For selv om bogens forskellige aktører optræder under dæknavne, så er langt de fleste ret nemme at identificere. Således blev “Niels” fra Antifascistisk Aktion (AFA) hurtigt identificeret som Enhedslistens Pelle Dragsted, der under dæknavnet “Jesper” i 1998 optrådte som talmand for tæskeholdet (nedenfor.)
Dog har Søren Lerche formentligt ikke frygtet repressalier fra Dragsteds side. Omend det uden tvivl var Pelle Dragsted, der fra Christiansborg i 2009 pudsede det voldelige Redox på Uriaspostens redaktør Kim Møller, fordi denne havde været kilden til formiddagsavisen BT’s afsløring af Dragsteds voldelige fortid, så afslører Lerche i 2015 ikke noget om Dragsted som ikke allerede var kendt.
Læs Overvåget af yderste venstrefløj: Voldeligt netværk fik ordrer fra ‘Borgen’ og Tidligere medlemmer af nazi-tæskehold: Autonom forfatter lyver om fortiden.
Derimod er Søren Lerche den første venstreekstremist, der åbent fortæller om samarbejdet mellem Foreningen Demos og tæskeholdet “Knytnæven”:
Der var mange almindelige venstreorienterede, som afleverede oplysninger til foreningen Demos, hvis de var stødt på tegn på nazistisk aktivitet, f.eks. hvis de så en løbeseddel eller et naziklistermærke. Det kunne de gøre med god samvittighed, fordi de ikke havde nogen anelse om, at oplysningerne sivede videre til et tæskehold, der i visse tilfælde rykkede ud og gennembankede folk.
Men Søren Lerche har heller ikke haft noget specielt at frygte fra Foreningen Demos’ side. Efter bruddet med Antifascistisk Aktions nye kuld af unge gadekrigere, der omkring 2005 dannede det rivaliserende efterretningsorgan Redox, samt førerskikkelsen Erik Jensens død i 2008, er Demos svundet ind til en skygge af sig selv.
‘Dan’ er ‘Generalen’
Som allerede nævnt, så blev Søren Lerche og de andre i tæskeholdet “Knytnæven” styret af en vis ‘Dan’. Lerche blev i 1999 rekrutteret til tæskeholdet og beskriver det første møde med ‘Dan’ således (mine fremhævninger):
Rundt om bordet i kælderen sad flere personer, som Søren kendte i forvejen. Han havde også hørt om de to, som talte mest på mødet. Begge var fem-ti år ældre end ham, og de var vidt forskellige. Mens Dan i 1970’erne som barn havde været involveret i gadekampe mod politiet og var politisk skolet, havde Oliver hovedsageligt hadet politiet, fordi de spolerede hans glimrende hashforretning på Christiania. Det var iøvrigt angiveligt dér, de to mødte hinanden i begyndelsen af 1990’erne.
Ifølge en avisartikel havde Oliver haft ansvaret for at træne et decideret tæskehold, der havde optrådt med en brutalitet, der ikke lod rockerne noget tilbage. Tæskeholdet skulle bestå af trænede politiske sympatisører og AFA-medlemmer og havde bl.a. slået til i 1994, da en tysk turistbus blev sat i brand under en nazikoncert i Gladsaxe. Kun i sidste øjeblik nåede to sovende chauffører ud af den brændende bus.
Her skal det indskydes, at ifølge hæftet “Vi Tilstår” – udgivet af Antifascistisk Aktion i 1997 – så var brandattentatet i 1994 en AFA-aktion. Attentatet var formodentligt hævn for et forgæves AFA-overfald på Den Danske Forening en uges tid tidligere, hvor det røde tæskehold var blevet slået på flugt af københavnske skinheads.
Nå, men i december 2002 offentliggjorde BT en artikel med overskriften “Generalen og Doktoren”, om to mænd der i det autonome miljø netop styrede et hemmeligt tæskehold.
I BT-artiklen anføres det bl.a. (mine fremhævninger.):
Mens Generalen allerede i 1970erne som barn var involveret i gadekampe mod politiet og er politisk skolet, har Doktoren hovedsagelig hadet politiet, fordi de spolerede hans glimrende hash-forretning på Christiania…
Ifølge B.T.s oplysninger fra kilder i miljøet blev resultatet af deres venskab hurtigt, at Doktoren fik ansvaret for at optræne og stå i spidsen for et decideret tæskehold, der har optrådt med stor brutalitet, der ikke lader rockerne meget tilbage.
Det står altså klart, at formuleringerne om ‘Dan’ og ‘Oliver’ i bogen om Søren Lerche er løftet direkte fra BT’s artikel om ‘Generalen’ og ‘Doktoren’. Det er derfor uden for enhver tvivl, at ‘Dan’ fra bogen “Autonom Pusher Mentor” er identisk med ‘Generalen’ fra BT-artiklen “Generalen og Doktoren”.
Balder Forvalter
Som forfatteren Peter Øvig påpeger i sit murstensværk “BZ” (2016), så blev ‘Generalen’ allerede i begyndelsen af 2004 udpeget som identisk med Balder Bergman Johansen. Det skete i den sagnomspudne Xerxes-rapport:
Dog var Balder Johansen allerede før Xerxes-rapporten blevet udpeget som en af generalerne i det autonome miljø. Vi skal tilbage til 1999, hvor Københavns Kommune besluttede at sælge det såkaldte ungdomshus på Nørrebro, der i årevis havde været centrum for tysk-inspirerede venstreekstreme – de såkaldte autonome – og deres vold og hærværk i bydelen. Beslutningen berørte ‘Balder Forvalter’ – som den lille mand blev kaldt i det autonome miljø – så meget, at han i spidsen for en gruppe autonome kort efter stormede ind og afbrød TV Avisen på DR i en slags protestaktion. Blandt Forvalterens håndlangere var hans unge kærste Maria Sønnøve Pagels (i dag Maria Sønnøve Bergman Pagels), der gennem en årrække huserede under dæknavnet ‘Maria Jensen’.
Se Politisk aktion i TV-Avisen på DR Bonanza.
Balder og UBR
Balders ballade havde dog ikke den ønskede virkning. I stedet fandt de autonome på en helt anden manøvre, der som utilsigtet konsekvens fik, at pressen for første gang begyndte at interessere sig for Balder Johansens person. I september 1999 skulle der for første gang afholdes valg til den kommunale forsøgsordning Ungdomsborgerrepræsentationen (UBR), som havde fået bevilliget en halv million skattekroner af kommunen. Til politikernes bekymring viste Københavns unge ikke den fjerneste interesse for UBR-valget og blot en uge før den planlagte valghandling var der ikke opstillet kandidater nok til, at UBR ville kunne godkendes.
I en voldsom slutspurt fik de autonome henved tyve af deres folk opstillet som kandidater og mobiliseret deres tilhængere til stemmeurnerne. Af de knap 500 stemmer gik de fleste til de autonome, der med 17 pladser fik et snævert flertal i UBR. De autonome UBR-medlemmer ville ikke stå frem med navn og på en række hemmelige UBR-møder vedtog de autonome med et spinkelt flertal at bevillige 310,000 kroner til en nødtørftig renovering af “ungdomshuset”. De autonomes kup af UBR og misbruget af borgernes penge vakte bestyrtelse i Borgerrepræsentationen, der dog ikke kunne stille noget op.
Læs Autonome forgylder sig selv med skattekroner og Unge politikere holder hemmelige møder.
Logik & Co
Det spinkle autonome flertal i UBR hyrede Ringsted-firmaet Eget Vinding og Datter Aps., der i København drev en mindre afdeling med lokaler i Korsgade på Nørrebro. Egen Vinding og Datter havde små ti år tidligere stået for istandsættelsen af ejendommen Baldersgade 20-22 og det var angiveligt i den forbindelse, at Balder Johansen blev ansat i firmaet. I hvert fald kom han efterfølgende til at stå for Egen Vinding og Datters københavnerafdeling.
De autonomes misbrug af UBR-ordningen fik for første gang pressen til at interessere sig for Balder Johansens person. Kilder i miljøet kunne bl.a. fortælle, at Johansen med næsten tyve års erfaring var en af de helt tunge drenge i det voldelige undergrundsmiljø, samt at han adskillige gange havde været anholdt.
Læs De autonomes anonyme general.
Herefter tabte pressen tilsyneladende interessen for Balder Johansen. Trods afsløringen af hans position i den autonome miljø var ingen f.eks. opmærksom på, at han havde ledt aktionen i 1999 mod TV Avisen. I 2001 blev Egen Vinding og Datters københavnske filial skilt ud som selvstændigt selskab, der fik navnet Logik & Co. og med Balder Johansen ved roret.
Billedet
Lad os nu vende tilbage til Peter Øvig og hans omtale af Xerxes-rapporten i “BZ”. Øvig overvejer om rapporten kan være fantasteri fra højrefløjens side. Men det afviser hans mange kilder:
Men mine samtaler med BZ’ere, autonome, christianitter, politi og PET fortæller mig, at rapporten trods vildskud tegner konturerne af en stort set ubeskrevet, voldspræget gråzone mellem politisk aktivisme og berigelseskriminalitet i 00’ernes begyndelse.
Selv om Xerxes-rapporten altså giver et rimeligt sandfærdigt billede af miljøet omkring Balder Johansen, så er Peter Øvig omhyggelig med ikke selv at udpege ham som den mand, der dirigerede Søren Lerches tæskehold. Og det forstår man godt, for Xerxes-rapporten udpeger ganske vist Balder Johansen som “Generalen”, men den dokumenterer ikke sin påstand. I det centrale afsnit anfører rapporten blot, at
“Xerxes har genkendt et billede af “Generalen” som BALDER JOHANSEN.”
Hverken Peter Øvig eller andre har efter alt at dømme gravet ned i spørgsmålet om, hvilket billede af “Generalen” Xerxes-rapporten henviser til. Det er uden tvivl dette her:
Billedet viser Balder Johansen og Maria Pagels blive ført væk af politiet efter deres aktion mod TV Avisen i 1999. Oprindeligt illustrerede det net-versionen af BT-artiklen “Generalen og Doktoren” og billedteksten lød den gang:
Et af de få billeder af den autonome general. Her efter en aktion i DR, hvor aktivister protesterede mod salget af Ungdomshuset.
Balders AFA-træf 1994
Men allerede længe før BT indirekte og Xerxes-rapporten direkte afslørede Balder Johansen som leder af et hemmeligt, særdeles brutalt tæskehold, var kræfter på højrefløjen på sporet af ham. Vi skal tilbage til året hvor Antifascistisk Aktion nær havde brændt to tyske buschauffører ihjel her i Danmark, nemlig 1994.
Forskellige nationalsocialistiske grupperinger i Tyskland og Skandinavien forsøgte at gå sammen i et “anti-antifa”-samarbejde. Det blev så vidt vides ikke den store succes. Bortset fra i Norge, hvor det lykkedes en yngre kvinde at infiltrere den norske AFA-gruppe, hvor hun blev nær veninde af gruppens leder Espen Lauritzen.
I sommeren 1994 tog nordmændene til AFA-træf i København. Den unge kvinde var med og skrev efterfølgende en rapport om træffet, hvori hun bl.a. fortæller om de danske ekstremister som hun mødte:
Som det fremgår af rapporten, så blev AFA Norge i København modtaget af Balder Johansen, der korrekt beskrives som “småvokst med briller, ca. 30 år… lysbrunt hår”. En anden dansker nævnt i rapporten kan også med sikkerhed identificeres. Nemlig “Adrian, høy skinhead, ca. 25 år, altid ubarbert, arbeider i DEMOS”, der ikke kan være andre end den gamle kending Adrian Frank.
Mens den norske AFA-leder Espen Lauritzen under træffet bor hos Balder Johansen, så bor de øvrige nordmænd i AFA-kollektivet Baldersgade 20-22, kendt som “Bumzen”. AFA-møderne foregår på et gymnasium, som ligger mindre end ti minutters gang fra Demos. D.v.s. Det Fri Gymnasium, hvor Søren Lerche og hans forskellige medskyldige senere blev rekrutteret fra.
Pernille Rosenkrantz-Theils
Videre fremgår det af Anti-Antifa rapporten, at Balder Johansen, Adrian Frank og “Pernille ca. 25 år, pent kledd” var aktive i AFA’s researchgruppe (hvilken uden tvivl senere blev til Redox.) Kombinationen af Pernille og Det Fri Gymnasium gør det fristende at udpege det pågældende AFA-medlem som Pernille Rosenkrantz-Theils, der har en fortid som vejleder på netop Det Fri Gymnasium. Men da Rosenkrantz-Theils i 1994 kun var 17 år, punker og gik på Vester Borgerdyd Gymnasium, forekommer det ikke videre sandsynligt.
Men alligevel er Pernille Rosenkrantz-Theils lidt interessant for historien her. Hun var vejleder på Det Fri Gymnasium i årene 1996-97, hvor Søren Lerche var elev på stedet. Han fortæller, at han til en vejleder “… havde forpligtet sig til at skrive artikler til Propaganda og Internationalt Forums blad ‘Gaia’.” Pelle Dragsted var aktiv i begge udgivelser og sad lejlighedsvis i Gaias redaktion. Det samme gjorde den dømte postrøver Torkil Lauesen, samt gadekrigeren Sebastian Østergaard Truelsen, der i Lerches bog gemmes under dæknavnet ‘Lars’, og som i dag kalder sig Sebastian Østergaard Ngelia.
Vejlederen, der fik Søren Lerche til at arbejde for slænget på Gaia, kan meget vel have været Rosenkrantz-Theil, der samme år blev anholdt i Holland sammen med bl.a. Pelle Dragsted, Maria Sønnøve Pagels og den senere terrordømte Ulrik Sebatian Kohl. Alle fik efterfølgende erstatning af de hollandske myndigheder for ulovlig anholdelse. Pernille Rosenkrantz-Theils fik tildelt 10,000 kroner og gav halvdelen til tæskeholdet AFA.
Frygten for Balder Johansen
Men tilbage til Balder Johansen. Bliver dæknavnet ‘Dan’ i Søren Lerches beretning udskiftet med Johansens navn, så får man en idé om Balder Bergman Johansens lyssky aktiviteter alene i årene 1999 til 2002, hvor Lerche tæskede løs for ham:
Lige før sankthansaften får tæskeholdet en opgave af Balder Bergman Johansen… (s. 140.)
Da Søren senere mødtes med Balder Bergman Johansen fra tæskeholdet på en cafe, blev han skældt ud for at have skudt raketterne af… (s. 157.)
Midt på sommeren flyttede Søren fra ‘Svinefarmen’ og ind hos Balder Bergman Johansen, der boede i en stor lejlighed i en sidegade til Nørrebrogade. Selv om Søren så op til Balder Johansen og respekterede ham som en myndig person, der kunne give ordre til tæskeholdet… (s. 171)
Har man de rette oplysninger, så står det altså klart, at Søren Lerche i den grad røber Balder Johansen og hans voldelige virke. Som Peter Øvig påpeger, så har Balder Johansen stadig stor magt over undergrundsmiljøet på Nørrebro, og ifølge Øvig så er der i miljøet en regulær frygt for Balder Johansen og hans håndlangere:
Flere af de tidligere BZ’ere, som ikke ønsker at bidrage til min bog, henviser nemlig til en ubehagelig og angstprovokerende stemning omkring den personkreds, som Xerxes-rapporten omtaler.
Og
I mine samtaler med gamle BZ’ere er det tydeligt, at flere af figurerne i rapporten fremkalder en vis frygt, og at denne ikke altid særlig veldefinerede frygt har afholdt nogle BZ’ere fra at fortælle deres historie.
Alt i alt synes der altså ikke at herske tvivl om, at når det tidligere medlem af Balder Johansens tæskehold, Søren Lercke Mørck, efter udgivelsen af sin fortælling søgte beskyttelse hos bandemedlemmer, så var det af frygt for Balder Johansen og hans slæng på Nørrebro. ‘Balder Forvalter’ er i dag direktør i X-Fond (tidligere Rød Fond), der formelt ejer byggefirmaet Logik & Co, hvori han samtidig er bestyrelsesmedlem og ansat som byggeleder.
***
Reaktionære Refleksioner 