Jacob Holdt og Sovjets jøder

(D)DR viser i øjeblikket en serie, hvori Søren Pind (V) rejser omkring i USA sammen med fotografen og forfatteren Jacob Holdt.

Jacob Holdt rejste i årene 1971-75 rundt som turist i USA og tog billeder af bl.a. en masse hæslige mennesker, som han i 1977 udstillede i bogen Amerikanske Billeder, der skildrede USA som “et samfundssystem, der i sin yderste konsekvens er menneskefjendsk“, som en anmelder naivt skrev.

Amerikanske Billeder blev udgivet på Informations Forlag. Bogen blev en tidstypisk bestseller på linje med f.eks. Günther Wallraffs Ganz unten, der efter alt at dømme blev skrevet med ført hånd af STASI, DDR-diktaturets hemmelige politi. I 1992 blev det afsløret, at Jacob Holdt i forbindelse med Amerikanske Billeder havde modtaget penge fra KGB, USSR-diktaturets hemmelige politi.

I dagene efter afsløringen af Jacob Holdt, blev han hårdnakket forsvaret i Information af sin svoger, journalisten Jørgen Dragsdahl. Da det kort efter blev afsløret, at også Dragsdahl havde været betalt KGB-aktør, benægtede Jacob Holdt, at Dragsdahl havde haft noget med udgivelsen af Amerikanske Billeder at gøre.

De to KGB-kontakter – og gamle venner fra Københavns venstreradikale miljø – fik redet stormen af og i en hyldesttale år senere til Jørgen Dragsdahl, kunne Jacob Holdt så alligevel vedgå, at Dragsdahl skam “leverede de store intellektuelle referencerammer mens jeg kunne bruges til at støbe de emotionelle kugler“.

Jørgen Dragsdahls ‘store intellektuelle referenceramme’ var den gang at sprede gift for den danske tilslutning til forsvarsalliancen NATO, der stod i vejen for kommunismens verdensherredømme. F.eks. forsøgte Dragsdahl i 1970erne at overbevise den danske offentlighed om, at Warzawapagtens voldsomme militære oprustning var en myte, udspredt af ‘militarister’ i den amerikanske efterretningstjeneste.

Med et projekt som Amerikanske Billeder, kunne en KGB-aktør som Jørgen Dragsdahl tillige få skildret de sociale og politiske forhold i USA, NATO-alliancens stærkeste led, som langt værre end i Sovjetunionen. Dermed håbede man at kunne lægge “en tidsindstillet bombe… på det storpolitiske plan“, som det dansksprogede Sovjet-organ Land og Folk optimistisk skrev.

Lad mig i det følgende gennemgå et eksempel på den metode, der anvendes i Amerikanske Billeder. Man anfører (s. 172):

Denne gamle jødiske kone, som blev en af mine bedste venner i New York, udvandrede fra Rusland i 1905. Nu sultede hun og fik aldrig mælk eller kød… Hendes største ønske her i livet var, at kongressen ville give hende tilladelse til at tage tilbage til Sovjetunionen for, som hun sagde, at hun så kunne leve sine sidste dage i frihed uden sult og den frygt, alle føler i New York. Men kongressen vil ikke lade de gamle bruge deres pension i Sovjetuinionen og vil hellere lade dem sulte.

Hvem der end førte pennen (Holdt, Dragsdahl eller KGB), så fik den danske offentlighed med Amerikanske Billeder altså under den kolde krig det indtryk, at forholdene i NATO-landet USA var så slemme, at den amerikanske kongres måtte lægge gamle jøder økonomiske hindringer i vejen, så de ikke flygtede til Sovjetunionen.

I virkelighedens verden er der tale om en skjult, perfid henvisning til The Jackson–Vanik amendment, som USA vedtog i 1974. Få år tidligere var Sovjet-diktaturet nemlig begyndt at brandbeskatte sine jøder, så de ikke kunne udvandre til deres hjemland Israel. Som modtræk hertil vedtog den amerikanske kongres så, at USA ikke måtte handle med lande, der nægtede sine borgere at udvandre.

Det var altså USSR, og ikke USA, der holdt sine jøder indespærret. Og det var Amerikanske Billeders grimme, kapitalistiske USA, der tilsidesatte sine økonomiske interesser for at komme de stakkels jøder til hjælp.

Havde det stået til danske KGB-håndlangere som Jacob Holdt og Jørgen Dragsdahl, så ville disse jøder stadigvæk sidde indespærret bag Jerntæppet. Ligesom snesevis af andre folkeslag.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt, Kulturmarxisme. Bogmærk permalinket.

13 svar til Jacob Holdt og Sovjets jøder

  1. Hans Und siger:

    Whalraff linket føre til en under side der beder om password.

  2. jens groth siger:

    Godt skrevet Kasler.

  3. Lars H siger:

    “I 1992 blev det afsløret, at Jacob Holdt i forbindelse med Amerikanske Billeder havde modtaget penge fra KGB, USSR-diktaturets hemmelige politi. ”

    Kan du huske kilden? Mvh Lars

    • Martin Kasler siger:

      Det var Ekstra Bladet der i 1992 afslørede Holdt. Men google “Jacob Holdt KGB” og du finder alt hvad hjertet kan begære.

  4. Jacob Holdt siger:

    Kære Martin Kasler

    Hold da op hvor du skriver mod bedre vidende. Hvis du har sådan et behov for at lægge andre for had, hvorfor sætter du dig så ikke ind i tingene. “Russiske jøder” som vi kalder dem i USA har altid været mine stærkeste allierede og den gruppe der har arrangeret flest af mine foredrag i USA. Hvorfor jeg selvfølgelig også prøvede at gøre alt for at få dem ud af Sovjet:;
    http://www.american-pictures.com/dansk/artikler/joeder.htm

  5. Jacob Holdt siger:

    Inden I kører videre med jeres misinformationer om mig og KGB synes jeg I burde sætte jer ind i baggrunden for at jeg meget bevidst blev “KGB-agent” og endte med indefra at snyde KGB helt til toppen i Moskva. Se f.eks. min permanente udstilling på Koldkrigsmuseet i Langeland om “Min tid som KGB-agent”. Jeg har jo intet at skjule, da jeg som det bliver vist arbejdede for præsident Carters menneskeretspolitik (vendt mod Sovjet-kommunismen):
    http://www.american-pictures.com/dansk/omtale/KGB/
    http://www.langelandsfortet.dk/

  6. Christian Stormark siger:

    Ja, det lyder jo besnærende med dine forklaringer. Jeg har ikke gået dem efter i detaljer; men du mangler at svare på nogle konkrete ting, om påstanden vedrørende den gamle jødiske dame, som ville hjem til Sovjetunionen. Det er jo et bemærkelsesværdigt ønske.

  7. Jacob Holdt siger:

    Til Christian Stormark.
    Ja, jeg studsede jo også over den gamle jødiske kvindes ønske om at vende tilbage til Sovjetunionen, da jeg boede i hendes opgang i slumkvarteret på Ave B hos en af mine første sorte kærester i 1972. Men jeg nævnte det for at understrege hvor forfærdelige forholdene var for hende her i ghettoen og hørte siden om en del ukrainere på The Lower East Side, der rent faktisk var “vendt hjem”.
    Husk i øvrigt på hvor mange gamle indvandrere der også i Danmark romantiserer de undertrykkende samfund de kom fra og “ønsker en dag at vende hjem.” Selv mange gamle i Putins Rusland drømmer sig i dag tilbage til Stalintiden. Det som vi andre kun ser som blodige rædsler romantiserer de måske som en tryg barndom.
    I den amerikanske udgave af mit lysbilledshow bruger jeg i øvrigt den jødiske dame til at forsøge den voksende splittelse jeg oplevede i 80’erne mellem jøderne om de sorte:
    “Yet with vivid memories of her own ghettoization and persecution in Russia, she had, like many Jews, a deep commitment to blacks and found it terrible that they had to suffer like herself. Safety for her was seen as making allies with other oppressed peoples thereby in fact exposing herself to personal danger in a crime ridden neighborhood. With the pain blacks are in today, they often forget that no whites have contributed as much to and given as many lives in the civil rights struggle as the Jews. Most American Jews think of themselves as individuals. I don’t. With most of the financial support I received as a penniless vagabonding photographer coming from Jews of Eastern European descent and close to 60% of my shows in American universities since then being organized by them, – well, I can’t help seeing how long the memoirs of ghettoization and ethnic cleansing live on in and form the whole outlook of oppressed peoples.”

  8. Jacob Holdt siger:

    Nej, Martin, der er ikke “tale om en skjult, perfid henvisning til The Jackson–Vanik amendment, som USA vedtog i 1974,” som du påstår. For jeg flyttede ind hos Merilyn Jones på Ave B lige efter Thanksgiving 1972, hvorfor hun kom til Thanksgiving hos mig i Danmark sidste år, 42 efter, som du kan se her sammen med billederne fra hendes lejlighed:
    http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Merrilyn.Jones/index.htm
    Det var mens jeg boede hos Merrilyn jeg blev venner med den gamle russiske kvinde i hendes opgang og det er den gamle kvindes egne oplysninger jeg gengiver i bogen. Jeg vælger bogen igennem altid “at tro på det” mennesker fortæller som (deres) sandhed og gik sjældent som dig til kilderne for at se om det var rigtigt. Havde end ikke råd til NY Times, som jeg fiskede op af affaldsspandene hver dag, som en af mine russisk-jødiske kærester her “afslører”:
    http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Marly.Sockol/Jacob/pages/1971-10-01.htm

    • Martin Kasler siger:

      Hvis din forklaring ellers holder vand, så brokkede den gamle jødiske kone sig over Jackson-Vanik-tillæggets konsekvenser to år før det blev vedtaget af den amerikanske kongres. Bravo.

  9. Tariku Hussein Worqneh siger:

    Martin, du havde mig overbevist, lige indtil din totalt unødvendige beskrivelse af Israel som russiske jøders “hjemland”, der bare beviser, at du er mindst ligeså ideologisk forblændet som Jacob Holdt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s