Besøg Undskabens Hotel

Da min blog i øjeblikket får en del besøg, vil jeg lige reklamere for bloggen Undskabens Hotel, hvor Hans Und fortsætter med at grave ting op omkring Jacob Holdts mystiske fond.

***

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt. Bogmærk permalinket.

6 svar til Besøg Undskabens Hotel

  1. Hans Und siger:

    Takker.

    Der er et par pågående undersøgelser. Der kan ventes yderligere om senest 2 – 3 uger.
    Den store analyse af Holdts økonomi kommer nok til, at vente nogle måneder fordi dokumenter, herunder regnskaber for hans ApSer, skal graves ud af Rigsarkivet, hvad der har en tidshorisont på måneder.

    Jeg staver nu undskab med U. Mest for sjov 🙂

  2. Jacob Holdt siger:

    Kære Martin

    Nu har jeg gået og rost dig over alt for din fantastiske evne til research og kan derfor ikke andet end blive skuffet over dit sjusk i denne sag. Som jeg fortalte dig tog jeg mig tid til lige inden TV2 News udsendelsen at finde en af de tykke gamle mapper frem med al korrespondancen vedr. oprettelsen af Amerikanske Billeders fond. Jeg fik Tv-værtinden til inden at verificere indholdet, men da du til min overraskelse selv skulle med på en telefon – åbenbart fordi du ikke turde at komme ind og se mig i øjnene – nåede vi aldrig til at jeg viste mappen frem med hendes verificering af indholdet.

    Nu har jeg imidlertid taget mig tid til at skanne nogle af skrivelserne, hvoraf det tydeligt fremgår at både du og Hans Und “lyver” (som du selv kalder det), når I påstår der ikke har været et Afrikafond. Jeg bad til jeres orientering (tidl.) udviklingsminister Mogens Jensen under hans nylige besøg i Zimbabwe om at undersøge hvordan det er gået med de projekter vi i tæt samarbejde med Danida dengang støttede. (Han blev dog straks efter landingen i Harare hjemkaldt til et vigtigt regeringsmøde).
    Jeg har ikke tid til at skanne alle disse papirer, men her er et lille udvalg. Resten kan du se når du kommer til den middag jeg har lovet dig fordi du viser så stor interesse for mit arbejde:
    http://www.american-pictures.com/dansk/intro/fondspapirer.htm

    Kærligst
    din Jacob

    • Martin Kasler siger:

      Dine dokumenter viser, at i årene 1978-81 blev der taget alvorlige skridt til at stifte fonden “Foundation for Humanitarian Help to Africa”.

      Videre viser dokumenterne, at du i 1982-83 som repræsentant for “American Pictures Foundation” sender en ansøgning til DANIDA på brevpapir påstemplet “Foundation for Humanitarian Help to Africa”.

      Jeg spørger igen: Hvem var de fire øvrige bestyrelsesmedlemmer?

Skriv en kommentar