Ukrainsk reaktion

Ifølge Jerusalem Post, så krævede World Jewish Congress sidste år, at partier som Jobbik i Ungarn, Gyldent Daggry i Grækenland og Svoboda i Ukraine blev forbudt. Den verdensomspændende jødiske organisation må derfor nok have glippet lidt med øjnene, da Svoboda i sidste måned fik tildelt fire-fem ministerposter i Ukraines nye revolutionsregering.

Landets nye sikkerhedschef er ‘kommandaten fra Maidan’, den tidligere nationalsocialist Andriy Parubiy. der nu har svoret den smukke Yulia Tymoshenko troskab. Parubiys næstkommanderende er Dmitro Yarosh, ubestridt leder af Right Sector. Støttet af andre højregrupper som C14 og White Hammer, udgør Right Sector revolutionens væbnede front:

Også den ukrainsk-ortodokse kirke har været i forreste front under kuppet mod landets lovlige præsident, Viktor Yanukovych. Man kæmper indædt for anerkendelse af Kijev-Patriarkatet, der står i opposition til patriark Kirill i Moskva. Andre betydelige kirkesamfund som den romersk-katolske og græsk-katolske kirke har i Vestukraine også stillet sig på Maidan-oprørernes side. Men i moralske spørgsmål om f.eks. abort og homofili, står alle disse forskellige kirker naturligvis samme sted som den russisk-ortodokse kirke.

Striden om Krim – striden mellem Øst- og Vestukraine – er en strid mellem pro-EU og pro-russiske. Men som ovenfor skitseret, så skal vi sande reaktionære måske ikke være så bange for, at Vestukraine tabes til EU. Nyhederne på (D)DR skrev således i sidste måned:

Men selv om de fleste kirkesamfund i landet har støttet oppositionen og dens ønske om en tilnærmelse til EU, betyder det ikke, at kirkerne på alle måder repræsenterer ‘europæiske’ værdier.

Det understreger lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Annika Hvithamar:

Vi har en tendens til her i Danmark til at mene og tro, at sekularisering, liberalisme og demokrati hører sammen på en bestemt måde. Derfor forventer vi måske også, at EU-venlige ukrainere har samme holdninger som de fleste danskere til fx homoseksuelles rettigheder. Men den måde at koble tingene på er ikke almindelig ret mange steder i verden – og heller ikke i Ukraine, siger hun.  Annika Hvithamar henviser til, at adskillige kirkeledere i Ukraine så sent som i september sidste år advarede mod, at Ukraine underlagde sig krav fra EU om at give flere rettigheder til homoseksuelle.

Indlemmelsen af Vestukraine i EU kunne derfor godt føre til en styrkelse af de reaktionære modstandskræfter, der trods alt stadigt opererer her bag EU’s linjer. Lægger vi hertil en stigende islamisering af dele af EU, så synes det ikke utænkeligt, at det liberale demokrati bryder sammen under vægten af sin egen masse. Ganske som det skete for liberalismens psykotiske fætter, marxismen.

***

Dette indlæg blev udgivet i Demokratisk liberalisme, EU, Moralsk oprustning, Ukraine. Bogmærk permalinket.

3 svar til Ukrainsk reaktion

  1. anders sørensen siger:

    Hej Martin. Jeg værdsætter din optimistiske tone, desværre bliver de nationalistiske og religiøse ukrainere ikke medlemmere af EU i løbet af de næste par år. Jeg tvivler faktisk på, at de overhovedet bliver medlemmere på noget tidspunkt.
    Tyskerne og andre nordeuropæere har næppe lyst til at betale for endnu en elendig økonomi.
    De stolte ukrainere har et ualmindeligt ømt punkt, i en økonomi der er ved at bryde sammen.
    EUs liberalister kan til enhver tid tvinge de ukrainske politikere til at rette ind, og undertrykke de reaktionære kræfter.
    Til gengæld, ser jeg selv en langsom tilnærmelse mellem Tyskland og Rusland. Det bliver spændende at følge, hvis jeg har ret.

    • Morten Borup siger:

      Tihi… “…en langsom tilnærmelse mellem Tyskland og Rusland”. Har vi ikke hørt den før, min ven? 😉

      Når det er sagt, så er Krim tabt (nogen vil sige vundet), og sådan bliver det, hvilket er godt det samme. Umiddelbart ser der ikke ud til at komme nogen blodig konflikt ud af det, men lad os nu vente med optimismen til efter det ukrainske parlamentsvalg i maj.

      Svoboda, som højst sandsynligt bliver medlem af regeringen, er særdeles skeptisk stillet overfor EU men endnu mere overfor Kreml. Jeg er ikke i tvivl om, at handels- og associeringsaftalen med EU vil blive fremlagt igen og godkendt kort efter valget. Det vil i praksis føre til en optagelse.

  2. anders Sørensen siger:

    Ang. Berlin-Moskva tilnærmelserne, er den pt. meget svagt begrundet. Men de russiske medier går knapt så hårdt til Merkel, som de gør til andre vestlige ledere.
    Uanset din egen el. min holdning til Krims snarlige indlemmelse i Rusland, så viser en meningsmåling ihvertfald enighed på Krim – 80 pct, vil stemme for en indlemmelse i Rusland.
    Forhandlingerne om associeringsaftalen skal begynde i november, imellemtiden er der den langt vigtigere aftale med IMF, der betyder hævelse af gaspriserne, nedskæringer i det offentlige og velfærdsydelser og salg af statslige selskaber til udenlandske investorer og oligarkerne, med efterfølgende masseafskedelser.
    Så selvom Ukraine er mester i at skabe upopulære regeringer, så vil den kommende regering nok slå rekorden.
    Ukraine bliver ikke medlem af EU, men vil blive holdt for nar i mange år, til de vender EU ryggen.

Skriv en kommentar